1942 – Danske Kvinders Beredsskab

De danske lotter

Overalt har man under krigen fundet det nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af den civile befolkning. I dette arbejde kan kvindernes ikke undværes. Kronprinsesse Ingrid er protektrice for Danske Kvinders Beredskab. derved understreges sagens betydning for vort land. Det er formålet at medvirke til uddannelse af kvinder, der vil stille sig til rådighed for myndighederne til løsning af opgaver, der er godkendt af eller måtte blive stillet af Statens Civile Luftværn.

De allerfleste kvinder vil kunne afgive nogle timer daglig, i fald en ulykke rammer os. Danske Kvinders Beredskab er i dette øjeblik mere end nogensinde før et nødvendigt led i den civile luftbeskyttelse. Her kan danske kvinder yde deres indsats for hus og hjem, for de svage og syge, for børnene og de gamle. Uddannelsen sker på grundlag af uddannelsesplaner, godkendt af Statens Civile Luftværn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1942.

1941 – C.B.-grundskolen afsluttet

84 C.B.ere demonstrerede i formiddags deres færdigheder.

I overværelse af byens luftværnsledere og repræsentanter for Byrådet afsluttedes i formiddags C.B.-grundskolen ved en demonstration på pladsen ved Vandrerhjemmet. 84 C.B.ere har gennemgået grundskolen under kaptajn Roses ledelse og med kolonnefører Rasmussen, Stokholm, ingeniør Andersen og politibetjent Knudsen som hjælpere. Skolen har arbejdet i 12 dage, og resultatet – både med hensyn til eksercits og teori – var betydelig bedre end ved den sidste afslutning, og dette må sikkert tilskrives de 12 delingsførere, der i år har været behjælpelig i undervisningen. På pladsen blev der desuden demonstreret slukning af brandbomber. Det var brandassistent Hans Ludvig Hansen, der foretog slukningen, som for øvrigt kostede ham et hul i uniformen. Efter demonstrationen takkede politimesteren for den interesse og villighed, der var lagt for dagen, og han bad mandskabet gøre brug af det, der var lært, når lejligheden bød sig.

Mandskab og luftværnscheferne samlede til kaffebord i Vandrerhjemmet, hvor byrådssekretær Jacobsen på byens vegne udtalte sin anerkendelse for den hurtighed, hvormed C.B.erne havde tilegnet sig færdighederne. En. C.B.’er, Seirup, takkede på hele mandskabets vegne for den dygtige ledelse, der havde været, og takken blev adresseret til kaptajn Rose, der som erindring fik overrakt en gave. […]

I de nærmeste dage vil der blive taget bestemmelse om de enkelte C.B.eres placering inden for de forskellige tjenestegrene.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. oktober 1941.

1941 – Politiet i spidsen for luftværnets øvelsesmandskab gennem gaderne i morgen

Borgmester Knud Hansen om Det civile Luftværns betydning.

I anledning af Luftværnsdagen i morgen udtaler borgmester Knud Hansen om luftværnssagen:

Skulle ulykken ramme os, har det den største betydning, at vort beredskab er i orden, så det kan medvirke til, at skaden kan begrænses det mest mulige. Men for at undgå virkningerne af et luftbombardement på den mest effektive måde, gælder det om, at hele vore beredskabsvirksomhed, vore husvagter osv. er således uddannede og instruerede, at hver mand kan være på sin post og udfylde den, når angrebet sker. Derfor har den uddannelse, Luftværnsforeningen har påtaget sig at give instruktører og husvagter, en ganske overordentlig betydning, som enhver må tage med den største alvor.

Men selv om meget arbejde gøres frivilligt, så ville en organisation som Luftværnsforeningen ikke kunne virke uden at have betydelige midler at råde over. Jeg henstiller derfor, at de, der kommer ved dørene og på gaderne for at indsamle, bliver modtaget med velvilje og forståelse, så enhver yder et bidrag efter evne. Ligeledes vil jeg henstille, at de, der endnu ikke er medlem af Luftværnsforeningen, melder sig ind. Årskontingentet er sat så lavt som 1. kr., for at bogstaveligt talt alle skal kunne blive medlem. […]

Som en udvidelse til dagens program vil en kavalkade, bestående af det mandskab, der skal medvirke ved øvelserne på havnen, blive ført gennem byen. Udgangsstedet vil blive på Nordbanegården, opmarchstedet; Havnen. I spidsen marcherer C.B.-politiet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. oktober 1941.

1941 – Har De lyst til at blive luftværnshjælpekonsulent?

Det er ganske gratis og samtidig en samfundsnyttig gerning.

Kolding Luftværnsforening holdt i aftes møde under ledelse af næstformanden, overlæge F. Djørup. Det var en art undersøgende og forberedende møde, hvor man skulle drøfte tilrettelæggelsen af distriktkonsulenternes hjælpekonsulenters virksomhed. Som tidligere omtalt er det meningen, at de 5 nu uddannede distriktsluftværnskonsulenter skal uddanne 80-100 hjælpekonsulenter på 10 timers kursus, og disse skal så igen stå til rådighed for de mangelfuldt uddannede husvagter, der hos hjælpekonsulenterne skal kunne indhente oplysninger af enhver art vedrørende deres husvagtvirksomhed.

Til mødet i aftes havde distrikkonsulenterne samlet 17 gode borgere, som fik en orientering om den virksomhed, der skulle udfoldes af hjælpekonsulenterne. På husvagtordningen hviler jo hele luftværnsordningen, og på husvagtordningen igen borgernes selvbeskyttelse. Da de 17 havde hørt om det arbejde, de skulle udføre (alt sammen i deres fritid og ulønnet), meldte de sig alle sammen til denne overordentlige samfundsnytte gerning. Disse 17 vil nu henvende sig til andre medborgere for at bede også dem deltage i dette arbejde, og det er meningen, at der skal uddannes i alt et lille hundrede hjælpekonsulenter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.

1941 – Stabschef og kaptajn Jørgensen om Frikorpset

Stabschef og kaptajn Thor Jørgensen, til statsradiofonien den 19. juli 1941:

Det er måske en stor beslutning for en officer at tage at gå i fremmed krigstjeneste, men vi må forstå, hvad kampen gælder, og har man sagt A, må man også sige B, og har vi taget dette skridt, ja så ved vi også, at vi har vor våbenære i behold, når vi kæmper sammen med det øvrige Europa på den fælles front imod bolchevismen for at sikre Danmark en ærefuld plads i det nye Europa.

Det var først meningen at Frikorps Danmark skulle bestå af våbenuddannede mænd, men det er jo desværre sådan herhjemme, at alt for mange af vore unge ikke har kunnet komme til at gøre militærtjeneste, og da vi stadigt fik flere og flere anmodninger fra folk, som gerne ville med, men som ikke havde militære forudsætninger, besluttede vi, at også disse kunne træde ind i rækkerne, da vi alligevel alle sammen skal lære at bruge de moderne våben, som vi har for lidt kendskab til. Frikorps Danmark bliver et motoriseret Korps med de bedste og mest moderne våben, og som de ser fører vi vort flag, Dannebrog, med i kampen. – Vi håber, at vi snart har regimentet fuldt, og vi skal tjene under en division af Waffen-SS. Og foreløbig regner vi med at kunne sende et kompagni afsted hver uge.

Stabschef og kaptajn Thor Jørgensen

Kilde:
Fædrelandet, 20. juli 1941

1940 – C.B.erne afløses

Indenrigsminister Knud Kristensen oplyser, at man i Ministeriet regner med til jul eller nytår at kunne hjemsende det C.B.-mandskab, som blev indkaldt den 10. april. Det nye mandskab skal give møde nogen tid før, så det kan blive uddannet, før det løses af.

Lederen af Statens civile Luftværn, politiinspektør Arthur Dahl, åbnede i går et kursus for 96 instruktører fra alle egne […]

Det første kursus varer til den 23. ds. Der skal i alt uddannes 100 instruktører.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-demokrat, 12. november 1940.