1941 – Handelsaftale med Ungarn

Danmarks Udenrigsministerium meddelte den 4. marts 1941 at, der efter forhandlinger i København var opnået en handelsaftale eller -overenskomst imellem den danske og ungarske regering, aftalen går ud på vareudvikling imellem Danmark og Ungarn.

Formelt træder aftalen i kraft den 5. marts 1941. Fra Danmark skal bl.a. udføres maskiner, maskindele, kemikalier, kalveskind, frø og fiskekonserveres. Mens der fra Ungarn indføres bl.a. markfrø, bælgsæd, råtobak, radiorør, glødelamper, forskellige tekstilvare og fotografipapir.

Kilde:
Dansk-ungarsk handelsoverenskomst, Frederia Socialdemokrat, forsiden, 4. marts 1941

1940 – Efter tiltrædelse som udenrigsminister

Udtalelse fra den tiltrådte Erik Scavenius, som i juli 1940 trådte ind i den nye samlingsregering, fremsendt til danske nyhedsmedier igennem udenrigsministeriet:

Ved min overtagelse af udenrigsministeriet vil det findes naturligt, at jeg fremsætter nogle bemærkninger om Danmarks udenrigspolitik. Jeg vil herved drage en parallel mellem forholdene under verdenskrigen og nu.

Læs mere

1940 – Samlingsregeringen

Efter forhandlinger, der sluttede om natten mellem den 4. og 5. juli 1940, blev der opnået enighed om en ny regeringskonstruktion. Statsminister Stauning udsendt omkring midnat den 4. juli følgende erklæring:

Ved forhandlinger i løbet af torsdagen er der blevet enighed om en rekonstruktion af ministeriet, således at antallet af medlemmer reduceres til 12. Ministerlisten vil foreligge i løbet af fredagen

Den nye ministerliste, der består af 6 mindre medlemmer og en enkel ny minister, er om middagen den 5. juli blevet offentliggjort, efter Stauning havde været hos kongen med listen, der lyder:

Stauning, stats- og forsvarsminister
Munch, udenrigsminister
Krag, viceudenrigsminister
Buhl, finansminister
Bording, landbrugsminister
Unmach Larsen, justitsminister
Jørgen Jørgensen, undervisningsminister
Kjærbøl, socialminister
Christmas Møller, handelsminister
Brorson, trafikminister
Knud Kristensen, indenrigsminister (den nye minister)
Fibiger, kirkeminister

Socialdemokratiet har fået 5 medlemmer af regeringen, Venstre 3 medlemmer, de Konservative og de Radikale har hver fået 2 medlemmer.

De seks minister, der går, er følgende; indenrigsminister Dahlgaard, socialminister Ludv. Christensen, forsvarsminister Alsing Andersen, kirkeminister Johs. Hansen, trafikminister Aksel Sørensen, samt ministrene Hauch og Hasle.

Kilde: Samlingsregeringen, forsiden af Kolding Socialdemokrat, 5. juli 1940

1940 – De seks nye minister

Seks nye minister i samlingsregeringen
Se seks minister i den nye samlingsregering. Billede lavet af avisen Socialdemokratiet, 1940

Efter de begivenheder som har medført en samarbejdspolitik på tværs af partierne udpeges nu seks nye minister, fra de konservative og venstre. De seks nye minister er Christmas-Møller for Ministeriet for Handel og Søfart, Hasle som finans og justitsminister, Hauge som landbrugs og undervisningsminister, Fibiger som kirke og socialminister, Krag som udenrigs og indenrigsminister, og S. Brorsen som forsvars- og trafikminister.

Kilde Kol. Socialdemokrat, 11 april 1940, forsiden

1940 – Finland anmoder om Vestmagternes hjælp

Krigen i Finland er gået ind i en ny fase. På grund af det russiske pres på Mannerheimlinjen, har finnerne flere steder måtte trække sine soldater længere tilbage til andre fronter. De finske tab er alvorlige, men ifølge finnerne ikke afgørenden for udfaldet af krigen.

Det er umuligt for Finland i længden at holde stand imod den russiske overmagt. Finland har appelleret til Folkeforbundet, og sendt nødråb ud om soldater og militærehjælp til de lande, som er tilknyttet denne Nationernes Sammenslutning. Selv om de frivillige er strømmet til, har det ikke været nok.

Situationen er så kritisk at Finland officielt tirsdag den 13. februar 1940, bad om hjælp fra det svenske militær, dette blev fredag den 16. februar 1940 afvist. Sverige har afslået af hjælpe, samtidigt har den svenske statsminister Albin Hansson sendt en redegørelse om begrundelserne, der handler om landets opretholdelse af neutralitet. Fra Sverige fra det ligeledes afvist at give tilladelse til fri gennemmarch af engelske og franske tropper til Finland.

Det formodes den 17. februar 1940 at Finland vil anmode og spørge England og Frankrig om våbenhjælp. Det uvist om landene vil sende støtte til Finland, men fra engelske blade har der lydt en kritik af den svenske beslutning om ikke at yde militærehjælp til Finland.

Der er indkaldt til møde imellem Danmarks, Norges og Sveriges udenrigsminister den 24. og 25. februar, hvor de tre landes udenrigsminister vil drøfte de spørgsmål.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 17. februar 1940

1938 – Danmark-Abessinien

Arbejderbladet bragte den 25. maj 1938 følgende leder, som omhandler forholdet mellem Danmark og Abessinien (senere Etiopien).

Det meddeles nu, at udenrigsminister Munch har givet den danske gesandt i Rom instrukser om, at han fremtidig skal være akkrediteret hos den italienske konge og den abessinske kejser!

Dermed har Danmark anerkendt Mussolinis røvertogt mod folkeforbundsstaten Abessinien (Etiopen red.) til trods for, at den abessinske kejser i Folkeforbundsrådets møde dokumenterede, at Mussolini ikke har herredømmet i det abessinske rige, men at krigen stadig pågår, og til trods for, at der ikke var nogen påviselig grund til Danmarks anerkendelse, da den danske gesandt i Rom i forvejen var akkrediteret den italienske konge.

-Man må spørge: Hvorfor dette hastværk? Hvad er det, der får den danske regering til officielt at velsigne undertrykkelsen af en Folkeforbundsstat?

Danmarks interesser som selvstændig – og direkte truet – stat kan det ikke være, der på den måde varetages. Det forekommer os, at det her igen må være regeringens paniske frygt for den tyske nazisme, der har fået den til igen at gøre et nyt knæfald for de fascistiske krigsbrandstiftere, i det forfængelige og efterhånden latterlige håb, at man så skal lade os ude af betragtning.

De sidste dages begivenheder synes dog ellers kraftigt nok at have understreget den gamle sandhed, at ingen har fred længere end eens naboer vil!

Kilde: Danmark-Abessinien, side 4, Arbejderbladet, 25. maj 1938