1942 – Dansk-tysk krise

[…]

En konge af Danmark må vide

Krisens indhold vil vist være nogenlunde kendt. Som svar på et lykønskningstelegram fra Hitler til Kongens fødselsdag svarede denne, idet han fulgte en 30-årig praksis: “Min bedste tak, Christian R.”.

Tirsdag den 29. september indfandt den tyske gesandt, hr. Renthe-Fink, sig nu i Udenrigsministeriet og protesterede mod – som han sagde – “den uoprettelige fornærmelse”, som kongens telegram var. Hr. Renthe-Fink medbragte en tysk note, hvori udtaltes: “En konge af Danmark må vide, at et telegram fra den tyske fører er en meget stor ære, og et telegram som Hans Majestæt Kongens er en fornærmelse ikke alene mod den tyske Fører, men også mod det stortyske riges folk. Den stortyske Fører vil vide at finde midler og veje til definitivt at hindre en gentagelse.” Noten sluttede med meddelelse om, at hr. Renthe-Fink var hjemkaldt, og at den danske gesandt, hr. Mohr, måtte forlade Berlin. Endnu samme aften forlod Renthe-Fink Danmark, skønt hr. Scavenius anmodede ham om at vent en dag. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 8. november 1942, nr. 1, 2. årgang.

1942 – Frikorps Danmarks afrejse i dag

Afskedsparade på kasernen i København med tale af brigadefører Kanstein og den nye tyske øverstbefalende

Frikorps Danmarks orlov er nu udløben, og afrejsen fandt sted i dag fra København efter en afskedsparade på kasernen på Artillerivej. En stor kreds af de frivilliges slægtninge og venner var mødt frem for at tage afsked. Blandt de tilstedeværende bemærkedes i øvrigt den nye øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark, general von Hanneken, den tyske befuldmægtigedes stedfortræder, minister Barandon, SS Brigadefører von Kanstein, marineattaché, admiral Henning og legationsråd, presseattaché Meissner. Som repræsentant for de danske myndigheder sås generalløjtnant Ebbe Gørtz med adjudant og udenrigsministeriets direktør, Niels Svenningsen; endvidere bemærkedes folketingsmand Frits Clausen m.fl.

Efter at korpset var afleveret til brigadefører V. Kanstein, holdt denne fra en talerstol, der var anbragt på kasernepladsen, en afskedstale til korpset:

“Jeres orlov er nu til ende”, sagde brigadeføreren bl.a. “I har fået den for jeres indsats ved Østfronten, og rigsføreren for SS ville desuden give jer lejlighed til at få forbindelse med hjemmet og med jeres kære. Adolf Hitler har i sin sidste tale henvist til, at vi med fuld tillid kan se denne krigs videre udvikling i møde. Disse ord har givet os nyt mod og ny tillid. Vi véd, at ofrene ikke vil være bragt forgæves, og at vort store mål: Det nye Europa, vil blive nået. Jeres faldne kammerater vil altid været et manende eksempel for jer, og jeg véd, at også I altid vil være rede til at sætte livet ind for idéen. Vor tro på de germanske folks sejr er urokkelig. Med disse ord siger jeg farvel til jer på SS-førerens vegne og giver jeg de bedste ønsker med for fremtiden.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1942.

1942 – Kødlager skal sikre hjemmeforbruget

Aftale med Tyskland om kunstgødning, tobak og syntetisk gummi.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

De sædvanlige kvartalsforhandlinger i de dansk-tyske regeringsudvalg har fundet sted i dagende 26. juni til 3. juli. Der foretoges beregninger med hensyn til det forventede omfang af Danmarks udførsel af landbrugsprodukter i juli kvartal. Ligesom ved tidligere lejligheder har grundlaget for disse beregninger været, at de til dækning af hjemmemarkedets normale behov (for smørs vedkommen de de danske rationer) beregnede kvanta skal dækkes først, således at der til eksport kommer, hvad herefter bliver tilovers.

Hvis der fra tid til anden skulle opstår knaphed på svine- eller oksekød, hænger der derfor ikke sammen med eksporten, men har sin forklaring i, at tilførslerne til markederne i visse uger kan være utilstrækkelige til fuldt at dække det normale forbrug. man vil bestræbe sig for, at disse udsving i fremtiden bliver mindst mulig følelig, og yderligere gennem henlæggelser af et vist lager, der kan sættes ind, hvis tilførslerne til markederne midlertidigt skulle svigte, tilstræbe størst mulig regelmæssighed i butikkernes forsyninger.

I samtidig blev forskellige spørgsmål vedrørende Danmarks tilførsler behandlet. I det kommende gødningsår vil Danmark kunne vente at få tilført samme mængder salpeter og kalkkvælkstofgødnning som i fjor og herudover en vis mængde fosdater. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1942.

1942 – Dansk damper torpederet i Østersøen

Fyrbøder dræbt og to mand sårede – vraget er bjærget ind til svensk havn.

Ifølge indberetning til Udenrigsministeriet er den danske damper ORION, tilhørende A/S Dampskibsselskabet ORIEN, København, fredag aften den 19. juni blevet torpederet i Østersøen. Af den 22 mand store besætning er fyrbøder Carl Emil WIngum, født i Ordrup den 12. oktober 1900, omkommet, og 3. maskinmester Birger Jensen samt kullemper Helge Arvid Larsen, lettere sårede. Besætningen er bjærget i land. Skibet, der er stærkt beskadiget, er indbragt i svensk havn. Besætningens pårørende er underretter om det passerede. S/S ORIEN, der er bygget i 1919 i Newcastle, er på 2.405 bruttoregistertons og laster ca. 4.000 tons.

Bjærget af svensk motorskib

Besætningen på ORIEN blev bjærget af motorskibet VIRGO af Visby. VIRGO havde på rejse fra Norrkøping mødt en redningsbåd med 22 mand fra den danske damper. De to sårede blev straks efter at VIRGO havde nået havn bragt på sygehuset, hvor det viste sig, at kullemper Helge Larsen var temmelig svært forbrændt.

Set striben på torpedoen

Mandskabet på ORIEN havde ikke iagttaget det angribende fartøj, men havde derimod set striben efter torpedoen. Mandskabet havde fra redningsbåden set, at ORIEN hurtigt blev fyldt med vand, men skibet flød endnu, da mørket umuliggjorde videre iagttagelser fra redningsbåden. Det lykkedes senere at få ORIEN slæbt i havn, og i tirsdags ankom en svensk redningsdamper for at foretage tætning og pumpe den torpederende damper læns. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942

1942 – Regeringen Buhls erklæring

Den førte politik skal fortsættes. Buhl er en god dansk mand med megen sund fornuft.

Efter en lang række forhandlinger i løbet af mandagen og til ud på aftenen forelå ved midnatstid den officielle meddelelse om finansminister Vilhelm Buhls udnævnelser til statsminister og bekræftelsen af de øvrige hidtidige fagministres mandater.

Ministeriet påbegyndte sine møder mandag eftermiddag kl. 16 og fortsatte i et nyt møde kl. 19, hvor man forhandlede om den erklæring, som foreligger fra Regeringen Buhl. Kl. 21 påbegyndtes et møde med Samarbejdsudvalget. Kl. 23.10 sluttede dette møde, og statsminister Buhl kørte til Amalienborg.

Den nye regerings erklæring.

I anledning af statsministerskiftet fremsætter regeringen følgende udtalelse:

Det er regeringens agt på grundlag af det bestående politiske samarbejde at forsætte den hidtil af ministeret Stauning førte politik. Denne politik har fundet udtryk først og fremmest i kongens og regeringens opråb til det danske folk af 9. april 1940 og dernæst i forskellige senere tilkendegivelser og beslutninger, således Udenrigsministeriets erklæring af 8. juli 1940 samt regeringens udtalelse af 26. juni 1941 og 25. november 1941. Det vil derfor stadig være regeringens opgave at sikre opretholdelse af ro og orden i landet og at ved for befolkningens korrekte, værdige og loyale optræden over for alle, som har en myndighed at udøve. En heldig gennemførelse af denne opgaver er at fundamental og afgørende betydning form at det skal kunne lykkes at føre Danmark frelst gennem disse ufredstider og bevare vore nationale værdier. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – Danmarks gesandt i London afskediget

Udenrigsministeriet meddeler lørdag:

I december 1941 modtog Udenrigsministeriet fra den danske gesandt i London, grev Edvard Reventlow, meddelelse om, at greven indtog et standpunkt, der ikke var foreneligt med den danske regerings politik. Som følge deraf blev greven ved kgl. resolution tilbagekaldt fra sin post som dansk gesandt i London, en ordre, som dog på grund af forholdene kun fik formel betydning.

Der er i disse dage i udenlandsk presse og radio fremkommet meddelelser gående ud på, at grev Reventlow har erklæret sig villige til at overtage stillingen som ærespræsident for Sammenslutningen af frie danske i Storbritannien og Nordirland, der indtager en uneutral holdning, og at den ved gesandtskabet i London ansatte legationsråd Gustav Rasmussen ligeledes har stillet sig til rådighed for nævnte sammenslutning ved at indtræde i dens arbejdsudvalg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. marts 1942.

1941 – Dansk damper krigsforlist ved Island med 18 mand

Rederiet Lauritsens damper PAULA, der sejlede under Panamas flag under navnet MONTANA.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag: I følge indgået meddelelse er den rederiet J. Lauritzen, København tilhørende damper PAULA, 1.549 Brt., krigsforlist i farvandet mellem Island og Grønland. Skibet, der førte navnet MONTANA, var beslaglagt af de amerikanske myndigheder og sejlede under Panamaflag. Hele besætningen, hvoraf 18 var danske, savnes. […]

De savnedes pårørende er blevet underrettet med undtagelse af matros Peter Hansens familie, som det ikke har været muligt at finde, da oplysningerne fra Amerika om ham er mangelfulde, og kompletterende oplysninger ikke har kunnet fremskaffes. Rederiet er interesseret i at komme i forbindelse med matros Peter Hansens slægtninge her i landet. […]

Damperen PAULA hørte til rederiet J. Lauritzens linjebåde. Det blev bygget i 1934 i Helsingør. Dens lasteevne var 2.700 tons, og den var moderne udstyret.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 10. december 1941.

1941 – Pagten forpligter ikke Danmark militært eller politisk

Og ændrer ikke vor stilling som ikke-krigsførende stat. Danmark blev indbudt til at tiltræde pagten.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

I henhold til artikel 2 i den mellem Tyskland, Italien og Japan afsluttede overenskomst til bekæmpelse af kommunismen, den såkaldte Anti-Komintern-pagt, har denne pagts signatarmagter indbudt den danske regering til at tiltræde pagten, hvis første 5-årige gyldighedsperiode udløber tirsdag den 25. november 1941, og som nu forlænges for et tidsrum af yderligere 5 år.

I erkendelse af den fare, kommunismen indebærer for hele vor kultur og samfundsorden, har den danske regering, som bekendt, allerede sidste sommer taget initiativet til gennemførelse af loven af 22. august 1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed, efter at den tidligere ved tilbagekaldelse af det danske gesandtskab i Moskva havde afbrudt forbindelsen mellem Danmark og Sovjetunionen. Som en naturlig konsekvens af den politiske linje, som her i landet i dette spørgsmål er blevet fulgt siden udbruddet af krigen mellem Tyskland og Rusland, har regeringen skønnet det betimeligt at efterkomme den overnævnte indbydelse, hvorfor udenrigsministeren efter den tyske Rigsregerings indbydelse har begivet sig til Berlin for tirsdag den 25. november 1941 at tilkendegive Danmarks tiltrædelse af pagten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. november 1941.