1942 – Tyske krav om udlevering af den danske hærs uniformer og våben

Som det sikkert vil være vore læsere bekendt, er der igen opstået en politisk krise mellem Danmark og Tyskland, og den synes at være af alvorligere karakter end den forrige. Denne gang drejer det sig ikke om ændringer i regeringen eller undtagelseslove, men om skarpt formulerede krav.

Tyskerne har forlangt, at Danmark frivilligt skal udlevere alle hærens uniformer, alle våben, ammunition og alt andet krigsmæssigt udstyr. Danmark har tilsluttet sig Antikomitern-pagten, siger tyskerne, og dette indeholder en pligt til at bekæmpe Sovjet aktivt. Da man åbenbart ikke vil sende danske soldater til Østfronten, kan man i det mindste udlevere det krigsmæssige udstyr til Tyskland. Efter hvad der oplyses, drejer det sig om 90% af hærens udrustning. Man vil dog allernådigst lade den danske hær beholde 3.000 uniformer foruden de dertil hørende nødvendige våben.

Tyskerne truede med at indsætte Terboven som rigskommissær i Danmark, såfremt kravene ikke opfyldtes. Så kom den for tyskerne så kedelige affære i Thisted (se side 4), som ikke styrkede von Hannekens stilling, og ved redaktionens slutning er spørgsmålet stadig uløst. I politiske kredse lægger man dog stor vægt på den åbenbare mangel på krigsudstyr, som tyskerne hermed har afsløret at have. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. december 1942, nr. 2, 2. årgang.

1942 – Samariternes afsked med sanitetschefen

Kredslæge Axel Hansen hyldet ved en sammenkomst i aftes.

Ved en lille sammenkomst på Saxildhus i aftes tog Røde Kors og Arbejdersamaritterne afsked med kredslæge Axel Hansen som sanitetschef. Af helbredsmæssige grunde havde kredslægen måttet søge sin afsked for i dag at lade sig indlægge på Kolding Sygehus. Han afløses af overkirurg dr. Djørup, der fremtidig bliver chef for Sorteringsstationen, og af læge Junge Pedersen, der bliver chef for Opsamlingstjenesten. Sammenkomsten havde samlet mange samaritter, og repræsentanter for C.B.’erne og ordonnanserne var ligeledes til stede. Maskinmester Beck bød på indbydernes vegne velkommen, og man sang til indledning ‘I Danmark er jeg født’. Formanden for Arbejdersamaritterne har haft mest med kredslægen at gøre under luftalarmer, og det var altid et hyggeligt og behageligt samarbejde. Kredslægen var altid belærende og orienterende m.h.t., hvad der skete ude, hvorfra meldingerne kom. Kredslægen havde som sanitetschef haft et stort og ikke altid taknemligt arbejde. Han havde altid arbejdet for at skaffe den frivillige hjælp den bedst mulige udrustning og takket være netop kredslægen var samaritternes udrustning efterhånden så godt som komplet. […]

Arbejdssamarit Stockholm omtalte, hvor ideelt forholdene var inden for Sanitetstjenesten i Kolding modsat i andre byer hvor samaritterne altid havde 129 ting at anke over. Man havde i Kolding den rigtige chef, der havde forstået at foretage de rigtige indkøb i rette tid, så byen derved har sparet mange penge, mens man nu først mange steder i andre byer først skal til at indkøbe materiellet i dyre domme. Med ‘Der er et yndigt land’, afsluttede festen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.