1941 – Tog mod fuldt besat rutebil ved Skærbæk

Af rutebilens 30 passagerer blev to dræbt på stedet, 20 andre blev såret, 7 hårdt. Den ene af de dræbte var leder af Statens Arbejdslejr i Arnum.

Da aftentoget i går fra Tønder mod Ribe med 25 minutters forsinkelse nåede overgangsstedet nord for Skærbæk ved Skærbæk-Roagervejen, påkørte det en fuldt besat rutebil, der kører ruten Skærbæk-Gram. Bilen blev fuldstændig knust, og de 30 passagerer, som befandt sig i vognen, kastedes hulter til bulter imellem hinanden. Læger og ambulancer blev hurtigt tilkaldt fra Ribe og Tønder. Af ruinerne blev fremdraget 2 døde mænd og desuden en snes sårede, deriblandt 7 hårdtsårede, hvoraf de to var livsfarligt kvæstede. De hårdt sårede blev straks i ambulancen kørt til sygehuset i Ribe, medens de lettere sårede efter en foreløbig behandling på ulykkesstedet kunne tage med toget til hospitalet i Ribe.

De dræbte er den 70-årige gårdejer Benned Christensen Hedegaard fra Roager samt den 30-årige leder af Statens Arbejdslejr i Arnum, Chresten Birkemose, der stammede fra Nørrejylland […]

Årsagen til ulykken menes at være togets forsinkelse, hvorfor chaufføren ikke ventede det ved overkørslen.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1941.

1941 – Katastrofe-brand i Sdr. Bjært

– lægger tre huse og udlængerne til to gårde i aske.

Ved 10.30-tiden i formiddags opstod der i et lille hus i Sdr. Bjært by en brand, der i løbet af 2 timer havde lagt tre stråtækte huse og udlængerne til to gårde i aske. Ilden forplantede sig med rivende hast fra hus til hus og fængede i det knastøre stråtag, og situationen forværredes yderligere, som følge af, at vandværket blev sat ud af drift.

Branden opstod i et lille hus, tilhørende Kortnved, hvor børnene så vidt vides var alene hjemme. Moderen var i roerne. Og fra dette hus forplantede ilden sig til arbejdsmand Rasmussens hus, med hvilket det er sammenbygget. Rasmussen var på tørvearbejde, da branden opstod, men behjertede mennesker fik skaffet sig adgang til huset, hvorfra de forsøgte at bjerge møblerne. Men der skete imidlertid dette, at der opstod ild i møblerne, mens de stod udenfor huset, så alle anstrengelserne var frugtesløse. Fra Rasmussens hus forplantede ilden sig derefter til fhv. gdr. Bramsens hus, og dernæst til de gamle stråtækte udlænger til propr. Nygaards store gård, Bjerringgaard, og endelig derfra til propr. Troels Schultz’ gaard, Vesterbygaard.

Medens de tre huse fuldstændig lagdes i aske lykkedes det at redde stuehusene til de to store gårde, og desuden reddedes svinestaldene til propr. Schultz’ gård. Bygningerne på Nygaards gård er i alt forsikret til 80.000 kr. Ilden havde også fat i taget til gdr. Guldagers gård, men her var taget skifertækket, og det lykkedes derfor at redde denne gård […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. juni 1941.

1941 – Ikke brandbombe, men lastbil

Forrige nat ved 2½-tiden vågnede proprietær Dalsgaard og hans hustru på gården Godthaab i Seest ved Kolding ved et brag, der tydeligt nok kom fra nedstyrtende murværk. De var begge straks klar over, at der måtte være faldet en bombe, og Dalsgaard stod op og gik ind i dagligstuen, hvorfra lyden var kommet. Da han her så, at ydermuren var knust under et vindue og samtidigt skimtede et lysskær og samtidigt skimtede et lysskær på bunden af murbrokkerne, var han overbevist om, at der var tale om en brandbombe, og han sagde til sin kone: “Nå, det er kun en brandbombe, jeg går lige ud i gården og henter lidt sand“.

Da han kom ud i gården, opdagede han imidlertid, at der ikke var tale om noget krigerisk, men derimod om en stor lastbil med påhængsvogn, der var kørt forkert i det skarpe sving lige ud for gården og var kørt ind imod hovedbygningen […] Ingen mennesker kom til skade.

Kilde: Uddrag, Randers Dagblad, 31. maj 1941.

1941 – Granat eksploderede mellem hænderne på københavner

En 37årig københavnsk jord- og betonarbejder ved navn Marius Nørregaard, var i 1941 kommet hjem fra en udenlandsrejse og havde medbragt en lille granat, som han mente, for længst måtte være afladet.

Den 12. maj ville Nørregaard så bearbejde på granaten, for at lave den om til en vase – han gav sig derfor til at hamre på granaten, der pludseligt eksploderede mellem hænderne på ham.

De fleste af Nørregaards finger blev revet af ved eksplosionen, begge hænder, den ene fod og ene arm blev også stærkt medtaget, hvorfor Nørregaard hurtigt blev indlagt på et hospital.

Kilde:
Granaten var absolut ikke afladet, side 1 forsiden, Ribe Stifts-tidende, 13. maj 1941

1941 – Alvorlig ulykke på damper i havnen

Arbejder begravet under sække.

I går eftermiddags ved 2½-tiden indtraf der om bord på en damper, der ligger ved sydkajen i Kolding Havn, en alvorlig ulykke. Havnearbejder Viggo Larsen befandt sig sammen med nogle andre arbejdere nede i dybet af damperen, da en del af de tunge sække, der var stablet op i lastrummet, skred ned over ham. Larsen blev helt tildækket af de meget tunge sække, der tilsammen vejer adskillige tons.

Samtidig med at arbejdskammeraterne gik i gang med at få Larsen befriet, blev der ringet efter Falcks ambulance, og da denne kom tilsted, var Larsen befriet. Han var ved fuld bevidsthed, men kunne ikke bevæge underkroppen, som var aldeles følelsesløs […]

Det viser sig, at Viggo Larsen har pådraget sig en kraftig læsion på rygraden, og der er opstået et brud, idet en hvirvel er blevet beskadiget. Hans tilstand er ret alvorlig.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1941.

1940 – Spærreballoner ind over Danmark

Der har om morgen den 7. oktober 1940, igen været drevet en bølge af engelske spærreballoner hen over Danmark. Blandt ind over Haderslev, hvor man mange beboere vågnede og troede at det var flyverangreb, da flere af ballonerne kortsluttede højspændingsledninger, hvorved “himlen oplystes i vid omkreds”, “ligesom der lød høje skrald”. 

Ligeledes kom der den 5. oktober lignede spærreballoner ind over Danmark, hvor de forvoldte skade i oplandet til Kolding, i Tapsøre og Aastorp. Den 7. Oktober bemærkede politiet, ifølge avisen socialdemokraten, at der kun i omegnen af Kolding var kommet indberetninger om en ballon ved Agerbæk. 

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., har bedt avisen meddele, at “advare folk imod at fortøje balloner til Master, hvad enten det drejer sig om lysmaster eller telefonmaster. Folk har ofte den opfattelse, at en mast kan tåle alt, men vi har set adskillige eksempler på, at ballonerne slæber af med masterne eller knækker den … Er det en højspændingsledning og folk er uforsigtige nok til at røre ved den eller ved pigtråd, som ledningen er i berøring med, så er det den visse død”. 

Spærreballonerne har hærget i hele landet, og ifølge svensk presse, som citeres af den danske, skulle der også være fløjet en enkelt ballon til Sverige den 5. oktober.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 7. Oktober 1940

1940 – Engelsk flyvemaskine skudt ned i Nordjylland

Mandag den 22. juli 1940 meddelte Kolding Socialdemokrat at der lørdagen forinden, om eftermiddagen, var blevet nedskudt en engelsk flyvemaskine i Nordjylland. To af besætningen blev taget til fanget, og maskinen blev bjerget af tyskerne.

Yderligere meddeles at natten til søndag, har en engelsk flyver nedkastet et par bomber i nærheden af kysten på Sydøstsjælland. Den ene af bomberne ramte et lille fiskerhus, der blev ødelagt af bomben. Ejeren, der lå og sov på loftet, blev dræbt, og hans 16årige søn alvorligt såret.

Læs mere