1942 – Den blodige tog-ulykke i Lunderskov

Tre dræbte og én hårdt såret, da et godstog kørte ind i holdende godstog natten til søndag.

En ny og blodig togulykke er hændt for de danske statsbaner, og da den nye ulykke i mangt og meget ligner den, der indtraf ved Tolne Station i fredags, bekræfter den den gamle teori om, at en ulykke sjældent kommer alene, men ofte i serier.

Ulykken indtraf et par minutter før midnat lørdag aften i Lunderskov. På et af de fra stationen fjernliggende spor lidt vest for stationen, ud for den vestlige blokpost, holdt der et godstog, der kort i forvejen var kommen ind sydfra. Lokomotivet holdt fremme under pumpen for at indtage vand, men toget var så langt – det var på ca. 40 vogne – at togstammen ikke var langt nok forbi skinnekontakten, der skulle stille indkørselssignalet på stop, hvorfra der fremdeles vistes “fri bane” ud af skinnerne mod vest.

En halv snes minutter efter at det første tog var kommet ind, kom der endnu et tog sydfra. Det kørte frem med ret god fart, skønt også det skulle have gjort holdt ved Lunderskov Station. Men da der var frit indkørselssignal havde føreren på dette tog, lokomotivfører, Platz, Fredericia, der førte den store R-maskine, nr. 945, god tid til at bremse. Da han rundede svinget 4-600 meter vest for stationen, fik han imidlertid pludselig øje på det holdende tog kun et par hundrede meter fremme på linjen. Skønt han havde forvisset sig om, at der var klar for indkørsel, var han straks på det rene med farten og slog øjeblikkelig alle bremserne for at standse toget så meget som muligt. Alligevel kunne et sammenstød ikke undgås – og det blev tilmed meget voldsomt. Lokomotiv R945 pløjede sig som en kæmpemæssig rambuk bagfra ind i det holdende tog.

To vogne presses over den bagerste op på lokomotivet.

Den bagerste af dettes vogne, der var en ældre kupévogn, blev fuldstændig knust, siderne blev revet af den og bufferne boredes ned i jorden, så vognen samtidigt holdt stille. Næst- og tredjebageste vogn, to godsvogne, blev derved slynget over den bagerste, der fungerede som en sliske, og de endte ovenpå lokomotivet, svævende højt oppe i luften, 8-9 meter fra jorden. […]

Den dræbte bremser slyngedes op på lokomotivet.

I den bagerste vogn, der blev skubbet ind under godsvognene, befandt sig blandt andet den ca. 30-årige hjælpebremser A. Stein fra Fredericia. Han blev grebet af de to andre vogne og med dem slynget op på lokomotivet, hvor han kom i klemme ved skorstenen. Man kunne i første omgang ikke finde ham, skønt man vidste, at han måtte være der. Han var dræbt på stedet og hans lig måtte efter at være frigjort, hejses ned på jorden. Desuden befandt der sig enkelte tyske soldater i de bagerste vogne. To af disse blev så hårdt medtagne ved kollisionen, at de ligeledes dræbtes på stedet. En tredje tysk soldat blev meget hårdt kvæstet, idet han pådrog sig alvorlige læsioner omkring bækkenpartiet. Den ene af de dræbte soldater havde fået hovedet fuldstændig knust, den anden havde fået det ene ben helt revet op foruden svære indre kvæstelser.

Ingen af lokomotivpersonalet kom noget til.

Mærkeligt nok kom ingen af mandskabet på lokomotivet R945 noget til. De blev på deres pladser til det hele var overstået, og lokomotivet selv, led heller ikke ret megen skade, der skete næsten kun det, at skorsten blev revet af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juni 1942

1942 – Danske Kvinders Beredsskab

De danske lotter

Overalt har man under krigen fundet det nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af den civile befolkning. I dette arbejde kan kvindernes ikke undværes. Kronprinsesse Ingrid er protektrice for Danske Kvinders Beredskab. derved understreges sagens betydning for vort land. Det er formålet at medvirke til uddannelse af kvinder, der vil stille sig til rådighed for myndighederne til løsning af opgaver, der er godkendt af eller måtte blive stillet af Statens Civile Luftværn.

De allerfleste kvinder vil kunne afgive nogle timer daglig, i fald en ulykke rammer os. Danske Kvinders Beredskab er i dette øjeblik mere end nogensinde før et nødvendigt led i den civile luftbeskyttelse. Her kan danske kvinder yde deres indsats for hus og hjem, for de svage og syge, for børnene og de gamle. Uddannelsen sker på grundlag af uddannelsesplaner, godkendt af Statens Civile Luftværn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1942.

1942 – Voldsom brand på Kolding Havn i formiddags

Generatorlastbil som brandstifter. For 150.000 kr. hørblår går op i luer.

Ved 10½-tiden opstod der en voldsom brand på Kolding Havns sydkaj i en lagerbygning, som tilhører Jydsk Andels Foderstofforretnings bygning og A/S P. Lauridsens pakhus. På en halv time ødelagdes værdier for over 200.000 kr.

Lastbilen tændte

Ilden skuldes gnister fra en generator-lastbil, tilhørende vognmand Rud. Jensen, Kolding. Lastbilen, der førtes af chauffør Jens Schmidt, var kørt ind i bygningen for at losse. Da den igen skulle køre bort, må en gnist have fænget i noget af den hørblår, som bygningen var stoppet fuldt af – i alt lå der for ca. 150.000 kr. Ilden greb hurtigt om sig. En af de i bygningen arbejdende løb hurtigt til den nærmeste telefon for at alarmere brandvæsenet. Chauffør Schmidt gjorde, hvad han kunne for at redde sin arbejdsgivers bil. han forsøgte forgæves at få generatoren i gang, så bilen kunne køre ud. Da dette ikke lykkedes, forsøgte han at lade bile trække sig ud ved hjælp af selvstarteren, men heller ikke det lod sig gøre. Da alle de andre var flygtet ud af bygningen, fortsatte chauffør Schmidt, der er en ældre mand, med sine anstrengelser, og da det blev for varm, lukkede han førerhusets ruder til. Til sidst måtte han fortrække, men da var ilden allerede blevet så nærgående, at hans hår var begyndt at brænde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juni 1942.

1942 – Lokomotiv vædre remisen og kvæster en mand hårdt

Dramatisk situation på Kolding Station i aftes – I en time frygtede man, at endnu en mand lå begravet under murmasserne. Skinnerne var fedtede, og regulatorhåndtaget satte sig fast, forklarer maskinens fører.

I aftes ved godt 22-tiden skete der en dramatisk og uhyggelig begivenhed på Kolding Stations rangerterræn, idet en rangermaskine bakkede tværs gennem remiseporten, kørte over stopklodserne i remisen og fortsatte gennem to magasinrum, der var adskilt fra remisen ved murede skillevægge. Lokomotivet standset først, da det stod med bagenden ud gennem den anden side af remisens ydermur, halvt begravet i murstensbrokker og splintret træværk.

En sovende mand hårdt kvæstet

I det ene magasinrum lå lokomotivfyrbøder Ravn, Fredericia, og sov på en af de brikse, der var indrettet i begge rum til brug for det udenbys mandskab. Kolding Station benyttede jo tidligere rangertraktorer, som betjentes af stationens eget personale, men nu, da al rangering må foregå med lokomotiver, er en del af mandskabet bosiddende udenbys, og benytter så ofte disse sovebrikse i remisen.

Heldigvis lå Ravn på den briks, der var længst fjernet fra det løbske lokomotiv, og det reddede utvivlsomt hans liv. Alligevel blev han hårdt medtaget, og selv om lokomotivet bar en del af det træ- og murværk oppe, som ellers ville være styrtet ned over ham, fik han dog hårde kvæstelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1942.

1942 – Nytårsløjer, der kunne have kostet menneskeliv

Bil mod cementrør på Kolding-Haderslev landevej.

Politiet i Haderslev søger at finde gerningsmændene til nogle ualmindelige ondartede nytårsløjer. Nogle ukendte personer har nytårsnat trillet et stort brøndrør, ca. 1 meter i diameter, ud på hovedvej nr. 10 ved Rørkjær, 5, km. nord for Haderslev, og væltet det om på enden, så det lå fast.

Da en vognmand fra Haderslev ved 2-tiden kom kørende nordpå med 7 passagerer, der havde været til nytårsfest i Haderslev, opdagede chaufføren først i sidste øjeblik det grå rør, der næsten ikke var til at skelne fra vejbanen, som har cementbelægning, og der skete et sammenstød, hvorved bilens forparti blev stærkt ødelagt. En af passagererne blev slynget frem mod glasset bag førersædet og fik nogle hårde knubs, men passagererne slap i øvrigt med skrækken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1941 – Skibssammenstød på Kolding Fjord i nat

Galeasen blev vædret af en damper og sank ud for Løverodde. Besætningen reddet.

I nat ved 1.45-tiden skete der en påsejlingsulykke på Kolding Fjord, hvor en gelease, der lå for anker i sejlløbet ud for Løverodde, blev vædret af en damper og sank i løbet af få minutter. Damperen kom fra Kolding og har åbenbart ikke bemærket galeasens lanterner. Damperen løb lige ind i siden på den lille galease, og da denne var lastet med 170 tons kul, var det umuligt at golde den flydende. Der gik dog så lang tid, inden skibet sank, at besætningen, skibets ejer og fører, kaptajn Asmussen, og to sømænd, kunne bjærges om bord på damperen. De nåede at blive reddede, inden vandet slog sammen om deres fartøj, men bjærgede kun lidt af deres ejendele. Galeasen sank på en halv snes meter og ligger ret farlig for sejladsen. Mastetoppene rager dog op over vandet, så stedet er let kendeligt.

Damperen tog ved sammenstødet ikke særlig skade. Den fik et par skrammer i boven og en redningsbåd knust. Da det lysnede, gik damperen tilbage til Kolding, hvor der skal afholdes søforhør for at få ansvaret for påsejlingen klarlagt. […] Damperens kaptajn, der slev stod på broen i påsejlingsøjeblikket, har forklaret, at han opdagede galeasen, da den kun var 50 meter fra damperen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. november 1941.

Der var tale om galeasen MARIE af Egernsund (bygget i 1915), der var på rejse fra Flensborg til Randers med stop i Kolding. Damperen var S/S CONDOR af Lübeck. Ved det efterfølgende søforhør mente man, at ulykken kunne være undgået, hvis vagten havde været mere effektiv på dampskibet.

Kilde: Dansk Søulykke-statistik 1941.

1941 – 3 fiskere dræbt ved uforsigtig omgang med sprængbøje

Fandt bøjen i strandkanten, tog den med og forsøgte at skille den ad.

Tre fiskere fra Nordbornholm er i går omkommet som følge af uforsigtighed med en af de farlige sprængbøjer. Fire fiskere, Julius Christensen, hans søn Ejner Christensen, Carl Larsen og Aage Holtoug Pedersen havde i strandkanten ved Rø fundet en bøjelignende genstand, antagelig en såkaldt sprængbøje. De sejlede den til Tejn, og medens Julius Christensen var i land, forsøgte de to andre at skille bøjen ad, med det resultat, at den eksploderede, netop som Julius Christensen var kommet tilbage og atter var ved at gå ombord på båden. Alle tre mænd blev alvorligt sårede. Julius Christensen bragtes til Amtssygehuset i Rønne. De to andre, der blandt andet havde fået benene delvis revet af, bragtes til Allinge Sygehus. Her afgik Carlo Larsen og Ejnar Christensen i går eftermiddags ved døden. Senere i aftes fandt man det stærkt lemlæstede lig af den 20-årige fisker Aage Holtoug Pedersen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. november 1941.

1941 – Tog mod fuldt besat rutebil ved Skærbæk

Af rutebilens 30 passagerer blev to dræbt på stedet, 20 andre blev såret, 7 hårdt. Den ene af de dræbte var leder af Statens Arbejdslejr i Arnum.

Da aftentoget i går fra Tønder mod Ribe med 25 minutters forsinkelse nåede overgangsstedet nord for Skærbæk ved Skærbæk-Roagervejen, påkørte det en fuldt besat rutebil, der kører ruten Skærbæk-Gram. Bilen blev fuldstændig knust, og de 30 passagerer, som befandt sig i vognen, kastedes hulter til bulter imellem hinanden. Læger og ambulancer blev hurtigt tilkaldt fra Ribe og Tønder. Af ruinerne blev fremdraget 2 døde mænd og desuden en snes sårede, deriblandt 7 hårdtsårede, hvoraf de to var livsfarligt kvæstede. De hårdt sårede blev straks i ambulancen kørt til sygehuset i Ribe, medens de lettere sårede efter en foreløbig behandling på ulykkesstedet kunne tage med toget til hospitalet i Ribe.

De dræbte er den 70-årige gårdejer Benned Christensen Hedegaard fra Roager samt den 30-årige leder af Statens Arbejdslejr i Arnum, Chresten Birkemose, der stammede fra Nørrejylland […]

Årsagen til ulykken menes at være togets forsinkelse, hvorfor chaufføren ikke ventede det ved overkørslen.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1941.