1942 – Gøg og Gokke gav 1.000 kr. til julevelgørenhed i Kolding

Det var et stort og broget program, der spilledes i Kosmorama fredag, lørdag og søndag, anført af spasmagerne Gøg og Gokke, der jo efterhånden er sjældne gæster. De har samlet stuvende fuldt hus, og det var navnlig glædeligt på premiereaftenen i fredags, da indtægten fra begge forestillinger ubeskåret gik til julevelgørenheden i Kolding.

Første forestilling gav 505 kr. 90 øre, der tilfaldt Rebekkasøstrenes juleuddeling, og anden forestilling gav 505 kr. 35 øre til Sct. Georgs-Gildets julevelgørenhed. Gøg og Gokke indsamlede således over 1.000 kr. til det gode formål. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. december 1942.

1942 – ca. 300 til Sct. Hans-mødet i Sdr. Bjert

K.F.U.M. og K. i Sdr. Bjert havde indbudt de unge fra Bjert og Stenderup til et møde i præstegårdshaven, hvor generalsektrær pastor C. Hoffmann Madsen, København, talte ud fra ordet i 2 Tim., 1,7: “Gud har ikke givet os fejheds ånd, men kraft, kærligheds og smidigheds ånd”.

Taleren sagde bl.a.: “Ungdommen af i dag er ikke dårligere end før; men den har vanskeligere forhold at leve under, derfor gælder det om at holde os nær til Gud. Mange tror at fejhed og ydmyghed er det samme – men det er det ikke. Gyd ydmyger os for at få os i tale og for at frelse os. Tre ting lover Gud os i dette ord. Hans kraft vil han give os, så vi kan sejre over synd og bekende hans navn blandt vore medmennesker. Hans kærligheds ånd vil han give os for at vi kan lære at elske hinanden, for det er livets sande lykke. […]

Efter talen drak man kaffe. Da vejret var ret køligt, tog man fat på sanglegene i en halv times tid. Der efter var der afslutning ved generalsekretæren. Inden man skiltes fra den vellykkede fest takkede frk. Thomsen, Stenderup, fordi de måtte være med og H. Bengaard takkede taleren, Kristkirkens kor, der så festligt havde bidraget til underholdningen ved deres smukke sang, og pastor Hansen og frue, som havde åbnet deres have og hjem for alle, der havde lyst til at komme. Glade og berigede tog man hjem, selvom enkelte havde savnet bålet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942.

1942 – Sommer-revy i Kolding på torsdag

Blandt de medvirkende er primadonnaen i Kolding Sommerteater gennem tre sæsoner, Else Arnold.

Koldingenserne vil på torsdag få en rigtig sommer-revy at se. Det er ikke noget, byen er forvænt med, og på denne årstid, hvor teaterselskaberne ellers ligger stille, kan man godt trænge til en lille forfriskning i så henseende. En forfriskning vil det sikkert også blive, men det er vist ikke helt korrekt at bruge udtrykket lille i denne forbindelse, når man hører, hvorledes revyen er blevet modtaget i andre byer. Der har været fuldt hus overalt, og folk har været overordentlig begejstret.

Revyen, der bliver opført i Teatersalen, er under direktion af Magna Engholm og Chr. Glatved, to navne, der ofte har været nævnt i forbindelse med strålende revyer. Personalet er på i alt 20, og desuden er der et fem mands orkester. Blandt de medvirkende hæfter man sig navnlig ved Else Arnold Petersen, som de fleste Koldingensere vil huske fra tidligere sommer-revyer. I tre sæsoner var hun primadonna i Kolding hed dengang Else Christoffersen, og hun skaffede sig dengang en enorm popularitet blandt det Koldingensiske publikum. Hun har i denne revy nogle ganske overdådige viser – bl.a. en, der hedder ‘Op med humøret’.

Blandt de medvirkende kan endvidere nævnes: Solveig Skaarup, Magna Egholm, Aase Jørgensen, Kai Zinn, Allan Maelaren og Chr. Glatved. Teksterne er skrevet af blandt andre forfatteren Epe, der er kendt fra en lang række revykabaretter i radioen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 23. juni 1942.

1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.

1942 – Hyggelig nytårsfest i Dansk Kvindesamfund

Over et halvt hundrede mennesker havde givet møde til Dansk Kvindesamfunds nytårsfest i Kvindernes Bygning. Som nytårsfest var den måske nok noget forsinket, idet den oprindelig var fastsat til den sidste torsdag i januar, men da der den dag var så mange andre fester, var den blevet udsat til i går – som fest betragtet var den derimod såre vellykket, selvom det viste sig, at der også i går var andre ting, der kaldte på medlemmerne. Det dårlige vejr og føre udelukkede nok en del fra at komme, ikke mindst var medlemmerne fra oplandet afskåret.

Efter sangen ‘Du danske mand’ bød formanden, fru Helen Clay Pedersen velkommen, idet hun udtalte ønsket om, at foreningen stadig måtte kunne arbejde videre og at man måtte få udbytte af arbejdet. Formanden mindede i få, men varme ord vor konge og vort land. Stående sang man ‘Kongernes konge’. Fru Clay Pedersen mindedes derefter to af Dansk Kvindesamfunds i årets løb afdøde medlemmer, nemlig snedkermester Gaardhøje og fru Thomsen, Brændkjærgade. Hun omtalte foreningens byggeplaner og efter en tak til forskellige side gik man så over til aftenens musikalske underholdning, der besørgedes af brødretrioen fra det dygtige Eddys Band. […]

Næste nummer på programmet var det veldækkede kaffebord med det sædvanlige fortræffelige bagværk. Ved kaffen bad en af Dansk Kvindesamfunds Sykursus’ lærerinder, frøken Schmidt, medlemmerne se efter, om de ikke havde noget brugt tøj, de kunne undvære – man ville da meget gerne anvende det til omsyning på foreningens sykursus. Lærerinde fru Køster havde derefter en oplæsningsafdeling. […] Efter endnu en afdeling af Eddys Band, læste lærerinde fru Køster endnu en novelle, og dermed var programmet udtømt. Klokken var da også blevet lige elleve. Man sang ‘Nordfra og sydfra’ og sluttede af med ‘Altid frejdig’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1942.

1942 – Rulleskøjter og dans i Trocadero

Trocadero præsenterede i aftes sit artistprogram for sidste halvdel af januar. Hovednummer er Skating Ryles. Navnet er det eneste udenlandske ved de fire unge mennesker, to damer og to herrer, der alle er københavnere med K. Men deres nummer er virkelig til gengæld af internationalt format. Deres præsentationer på rulleskøjter på den tallerkner, som er deres skøjtebane, er imponerede. Det er ikke for meget sagt, at de tager pusten fra publikum, når de svinger rundt, lige så meget i luften som på “isen”. Og som en festlig afslutning på nummeret inviterer de tilskuerne på en karruseltur, hvis man ellers har mod og ikke for megen tilbøjelighed til at blive svimmel. Ved premieren i aftes var der kun en enkelt modig ungersvend, der gik i gyngen.

Det andet nummer på programmet er den yndige, unge balletdanserinde Ruth Keller, der tidligere har danset i Kolding som solist i Cirkusrevyen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. januar 1942.

1941 – Sæt X ved den 17. december!

Juletræskomitéen forbereder storstilet underholdning.

Efter hvad vi erfarer, arbejder Juletræskomitéen med et større arrangement – en underholdningsaften på Industrien – hvis opgave skal være dels at forlyste folk for en billig penge og dels at skaffe midler til julepakker til byens fattige. Underholdningen leveres af en række af byens bedste kræfter og komitéen har sikret sig, at enhver form for assistance er gratis, så hele entréindtægten ubeskåret vil tilfalde byens mange trængende. Den påtænkte underholdningsaften finder sted den 17. december kl. 20, og billetprisen bliver 1. kr.

Søndag den 14. ds. tørner byens to berømte julenisser, Hans Ludvig Hansen og landsretssagf. Halvor Petersen ud med raslebøsserne. For Hans Ludvig Hansens vedkommende er det jubilæum, idet det i år er 20 år siden, hans første gang agerede nisse i byens gader. Det vil sikkert betyde endnu flere penge i bøsserne, og det vil i hvert fald være den bedste måde at takke for 20 års indsats på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. december 1941.

1941 – Muntre og spændende konkurrencer mellem arbejdspladsens idrætsmænd

Omkring ved 4.000 tilskuere til Fagenes Fest. Fagstævnet og firmaturnering giver ca. 3.000 kroner til Børnebespisning.

Fællesorganisationen og Kolding Social-Demokrat’s Fag- og Bedriftsstævne havde i går samlet omkring 4.000 tilskuere på Kolding Stadion. Sidste år samlede stævnet det samme antal, men tiderne har jo forandret sig noget, og det må betragtes som noget af en præstation at samle lige så mange til stævnet i år, men samtidig et bevis for, at publikum ikke alene har forståelsen af, at man samtidig med at få en morsom eftermiddag ud af det, er med til at støtte en god sag. Fagstævnet blev den helt store succes, og de mange tilskuere fik en eftermiddag ud af det med god og morsom underholdning, samtidigt med, at de var med til at støtte en god sag.

Firmaturneringen har gjort sit til, at stævnet blev så vellykket, som tilfældet blev. De mange tusinde tilskuere, der mødte op ved disse kampe, ville også se Fagstævnets sidste akt, og de blev sikkert ikke skuffet. Vel var der ting, der kunne være anderledes, men et så stort stævne kan ikke afvikles uden kritik, og det er hurtigt med afviklingen af de mange øvelser, og på ca. 2½ time var hele det omfattende program tilendebragt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 8. september 1941.