1943 – Hidtil største medlemsfremgang i de danske skytte-, gymnastik- og idrætsforeninger

7.500 nye passive og 18.000 nye aktive medlemmer, hvoraf godt 9.000 skytter.

De danske skytte-, gymnastik- og idrætsforeninger har holdt ordinært repræsentantskabsmøde i Fredericia med den hidtil største tilslutning i foreningernes historie. Ved årsmødets åbning motiverede formanden, folketingsmand Arnth Jensen, foreningens tak og hyldes til Kongen og foreningernes protektor, Kronprinsen. Der afsendtes telegrafiske hilsner, på hvilke der senere indløb genhilsner. Endvidere overrakte formanden foreningens hæderstegn til overretssagfører Moltke-Leth, København.

Den hidtil største fremgang i medlemstallet

I sin beretning gav formanden en oversigt over baggrunden og vilkårene for arbejdet i det forløbne år. Dette har bragt den hidtil største fremgang i tilslutning af medlemmer, nemlig ca. 18.000 af nye aktive og ca. 7.500 nye passive medlemmer. Det samlede medlemstal pr. 1. april 1942 var 159.633. Fremgangen faldt på alle områder. Antallet af skytter var 20.391 (+9.096), gymnaster 22.409 (+2.132), idrætsfolk 30.304 (+4.371), børn 16194 (+2.549) og passive medlemmer 69.585 (+7.577). Fremgangen er fortsat i den forløbne del af indeværende beretningsår.

Formanden rettede en tak til alle sider, hvorfra man havde mødt støtte og medarbejderskab til Forsvarsministeriet, til Indenrigsministeriet og forøget statstilskud og bevillinger til leder- og instruktionskursus til de offentlige myndigheder, Gymnastikhøjskolerne m.fl. Blandt vort lands ungdom er der lyst og vilje til at tage del i vort arbejde, og med glæde og tak mærker vi den stadig øgede forståelse og hjælp fra de ældres side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1943.

1942 – En håndbog til alle unge i Kolding

Dansk Ungdomssamvirke opfordrer gennem en pjece byens ungdom til at slutte op om foreningerne og udnytte fritiden på bedste måde

Som propaganda for Ungdomsbevægelsen udsender Dansk Ungdomssamvirke i disse dage en pjece til samtlige husstande i Kolding. Den lille pjece, som er på 28 sider, foreligger om at slutte op om byens foreninger og være med i det aktive arbejde, der er nødvendigt, for at sikre Danmark frit og uafhængigt ud i fremtiden. Det er vor tids ungdom, der skal skabe og bære ansvaret for Danmarks skæbne i fremtiden, hvorfor alle gode kræfter må samles om at modvirke enhver tendens til planløs omflakken og ansvarsløs spild af fritid hos ungdommen. Tiden maner til sammenhold, og de unge må stå som en stærkt sammentømret enhed, der kender sit ansvar og ikke viger tilbage for det, og som er parat til at gøre en indsats til gavn for land og folk.

Oplysningerne om ungdomsforeningerne

Pjecen er udsendt med støtte af en lang række firmaer og enkeltpersoner i Kolding, og den fremtræder som en udmærket håndbog for de unge, som heri kan finde alle de oplysninger, der kan tænkes om byens ungdomsforeninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. november 1942

1942 – Hvad skal vi danse?

“The Boo-Woo-Swing” og “Jockie” hedder det sidste skrig på dansegulvet

Ungdommen danser både sommer og vinter. Men den egentlige dansesæson begynder vel nok i slutningen af september. Da lægger danseskolerne i hvert fald ud. Danselærer Michael Madsen og frue, fru Grethe Herlevsen Steenholdt og frøken Kirsten Nørgaard har i disse dage deltaget i Danseringens kursus i Aarhus og er nu vendt hjem med de sidste nye danse i hovedet og benene. Og hvordan lyder da de sidste skrig fra dansegulvet?

To nye danse kommer frem, svarer Michael Madsen. Det er “The Boo-Woo-Swing” og “Jockie”, der lige er noget for ungdommen. Begge danse er en slags jitterbug med nye tossede trin. I den ene skal fødderne drejes udad i den anden indad. (med et par dansetrin og tilsvarende kropvridninger illustrerer danselæreren, hvorledes det kommer til at tage sig ud. Det bliver ikke kedeligt, hverken for de dansende eller for tilskuerne!).

Er det svært at lære?

“Nej, dansene er både lette og morsomme. I disse tider må vi jo selv lave dansene herhjemme. De to nye er da også af dansk oprindelse, men med amerikansk snit. Desuden er der fremkommet mange nye og smukke variationer til quickstep, Tango, Vals og Slowfox, både for begyndere og viderekomne.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. september 1942.

1942 – Afslutnings-højtidelighed på Teknisk Skole

34 elever bestod med ros. 8 fik flidspræmie.

Teknisk Skole sluttede søndag eftermiddag vinterens arbejde. Der havde i et par dage været udstilling af elevarbejde på skolen, og elevernes samledes nu med lærere og forstanderen samt skolens bestyrelse til en afslutningshøjtidelighed i skolens sal.

Formanden, brandinspektør Bach, mindedes malermester Grün, der havde været medlem af bestyrelsen, konsul H. Hansen, som havde været censor ved skolen og fru Elli Krohn, som var sproglærerinde ved skolen. Derefter aflagde forstander H. L. Hansen beretning, hvori han bl.a. udtalte følgende:

Opgang i lærlinge-antallet

Vi begyndte skoleåret d. 1. september i fjor, og har, belært at de foregående vintre, forsøgt at bøde på den vanskelige brændselssituation ved at holde vinterferie i januar måned. Selv om vinteren først tog rigtig fat i midten af januar, har den varet længere, end vi havde ventet, men vi er dog kommet over den uden særlig store vanskeligheder. Vi har fået den varme, der var nødvendigt, selv om vi har måttet klare os med det danske brændsel. Skoleåret har ikke været præget af særlige begivenheder, undervisningen er foregået programmæssigt, selv om vi har følt savnet af de lokaler, vi har måttet undvære. Med hensyn til forholdet til vore lejere (tyskerne, red.), kan jeg sige, at dette har været upåklageligt i enhver retning. Dette borger også for, at vor håndværkerungdom er en oplyst, fornuftig og målbevidst ungdom, der er sit ansvar bevidst overfor vort land. […]

Skolens elevtal har i aftenskolen været 328 elever, i dagskolen 127. […] Der har været undervist af 23 lærere i dagskolen og 36 i aftenskolen. Der er i år dimitteret 19 elever fra Bygmesterskolen, disse fik udleveret deres eksamensbevis ved en særlig afslutning den 31. marts, men deres tegninger vil De have bemærket på udstillingen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. april 1942.

1942 – Driver tiden rovdrift på folkesjælen?

Et tankevækkende foredrag i Kolding Lærerkreds i går.

Til Kolding Lærerkedes’ møde i går eftermiddag på Industriforeningen, var der god tilslutning. Formanden, lærer Bruun, Sdr. Vilstrup, bød velkommen og gav ordet til lærer Gammelgaard, der gjorde rede for regnskabet, som viste en nedgang i beholdningen fra 230 kr. til 32 kr. Dog ønskede forsamlingen alligevel holdt et instruktionskursus mod at betale dette særskilt.

Om det påtænkte årskursus i Kolding oplyste formanden, at gennem spørgekort havde 60 medlemmer ønsket et sådant kursus oprettet, hvorimod kun 2 havde svaret benægtende. Dette kursus var nu genstand for en længere redegørelse, der resulterede i omdeling af indmeldelseskort. På mødet meldte sig så mange, at mindst 3 hold var sikret. Love for ‘Kolding Årskursus’ blev oplæst og godkendt.

Efter kaffepause talte seminarieforstander Smith, Ranum, om ‘Rovdrift og vekseldrift på skolens ager’.

Et praktisk arbejdsår ind i studietiden

Det er meget almindeligt at tale om folkesjælen som en ager, hvori der sås en sæd, og det er meget naturligt, at vi skolefolk ser på resultatet af vort arbejde. Jeg vil her henvise til jazz-oratoriet ’24 timer’, der er skrevet af mennesker, der såvist ikke er jazz-idioter, men af høj dannelse, og romanen ‘Det forsømte forår’. Med disse eksempler vil jeg slå fast, at der må være noget galt med undervisningen i de højere skoler. Der har været rovdrift, jorden har ikke kunnet modtage mere. Der burde indføres vekseldrift, ikke at forstå som vekslen mellem fag; men jeg kunne tænke mig et praktisk arbejdsår indført i studietiden, som vi finder det hos arkitekter og læger. Som det er nu, forsømmes visse sider af de unges sjæleliv for eksempel følelsen, der bliver til sentimentalitet og viljeslivet. Skolen har ikke lært dem at føle sig ind i stoffet. Ungdommen er vel faglig dygtig, men snæver afgrænset i område, og den må vel i nogen grad gøre sig immun over for de mange påvirkninger udefra.

De unge er ikke lykkelige

Hvis de unge nu er lykkelige og bedre mennesker, ja så må vi ældre jo resignere, men de er ikke lykkelige. En ung moderne pige på gaden er et dejligt syn, men måske hun er træt og pirrelig hjemme. Kulturel fernis! Som modsætning kan nævnes en fattig ung mand fra landet, der tager en studietid som en begunstigelse. Hvad børneskolen angår vil jeg ikke den moderne undervisning, børnepsykologen og centralskolerne til livs, men får de en moderne skole, så sørg for, at der kommer noget af det gamle med, så børnene ikke altid bliver aktiv ydende, men også passiv nydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. april 1942.

1942 – Gratis difteritis-vaccination i Kolding?

Lægeautoriteterne retter henvendelse til Byrådet.

Tirsdag eftermiddag påbegyndte Esbjergs læger en omfattende vaccination mod difteritis af Esbjergs småbørn mellem 1 og 7 år, altså af alle børn under den skolepligtige alder. Årsagen til, at man systematisk har påtaget sig at sørge for, at alle disse børn vil kunne blive vaccineret gratis, er de gode erfaringer, man sidste år gjorde med vaccineringen af alle skolebørnene i samtlige Esbjergs skoler, en sag, der bl.a. også havde en varm fortaler i Esbjergs skoledirektør Olaf Petersen, der også har arbejdet for at få vaccinationen for de endnu ikke skolepligtige børn gennemført. […]

Enkelte alvorlige difteritis-tilfælde i Koldings omegn sætter gang i planerne

Vi nævner disse kendsgerninger fra Esbjerg, fordi der nu er al mulig udsigt til, at vi også i Kolding vil få en gratis vaccination af al byens ungdom. Der har i længere tid i lægekredse været talt om det; men sagen presser sig på i disse dage, hvor man har konstateret flere tilfælde af difteritis i de tæt op til Kolding liggende bebyggelser, hvoraf et mede dødeligt udfald. Difteritis er den farligste af alle epidemiske børnesygdomme; men nogen grund til at blive grebet af panik, fordi der er konstateret nogle tilfælde i byens nære omegn, der der dog ikke, selv om enkelte af de konstaterede tilfælde har været alvorlige nok. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. april 1942.

1942 – Også swingpjatter i Kolding?

Et par swingpjatter samlede i går stort opløb i København og måtte politibeskyttes

Atter i går samlede et par såkaldte swingpjatter et mægtigt opløb på Strøget. Folk tabte helt påskehumøret og gav sig til at true de unge mennesker, slå hatten af dem og rive i deres tøj. Stemningen blev mere og mere ophidset, og det er ikke godt at vide, hvorledes det ville være gået, hvis ikke en betjent var dukket op. På Nytorvs Politistation lod overbetjenten swingpjatterne gå mannequin og deres påklædning var ingenlunde efter hans smag. Alligevel lod han dem gå uden at optage rapport. Der vil nu antagelig i de nærmeste dage blive udsendt civile betjente til forhindring af demonstrationer som denne. Også dagen i forvejen var et par swingpjatter blevet truet, så de måtte tages med på politistationen. […]

Også “pjatteri” i Kolding?

Endnu er det fortrinsvis i Stockholm og København, swingpjatterne optræder. I København har de endog deres egen danseklub, hvor “herrerne” møder i skohornsbukser, lang ternet jakke, langt hår og bredskygget hat, og hvor de drikker gul sodavand og til de sidste swingplader dansker med deres swingpiger, som er i swingkjoler.

I Kolding er der kun set enkelte tilløb til swingpjatteri. De få “pjatter”, vi har, holder sig til den brede hat, det lange hår og den lange jakke, mens man endnu ikke har set de snævre bukser. Og opløb har de ikke vakt. Men man skal jo aldrig forsværge noget. Pjatteriet fra København, som vi nu trækker medlidende på smilebåndet af, er en skønne dag måske også over Kolding? Tilløbet er der, det har De, kære læser, sikkert også selv bemærket.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1942.

1942 – Pastor Tobiassen angriber forlystelsesindustrien

Kirkeligt Forbunds Kredsmøde i Kolding. En forhandling om ungdommen og moralen. […]

Kirkeligt Forbund af 1933 holdt i går eftermiddags kredsmøde for Kolding-Haderslevegnen i Bethel i Kolding, hvor formanden, pastor Vriborg, Oksenvad, efter salmen ‘Nu takker alle Gud’, bød velkommen og meddelte, at det var sidste gang, han ledede årsmødet, da han er forflyttet til Aarhus Stift. Efter salmen ‘Nu fryde sig hver kristen mand’ talte sekretær pastor Johs. W. Jacobsen, København, over emnet ‘Skabelsestroen og den moralske krise’.

Den ungdomsødelæggende forlystelsesindustri

Pastor Tobiassen, Kolding, pegede på en speciel opgave, som han fandt Kirkeligt Forbund af 1933 burde etage op, nemlig at sætte en bevægelse i gang – også fra allerhøjeste stede – mod den om sig bredende forlystelsesindustri, og han mindede om, at bl.a. folketingsmand, politimester Vagn Bro allerede havde taget bladet fra munden i så henseende. Kunne Kirkeligt Forbund ikke tage sig for at rejse en kampagne mod denne ungdomsødelæggende forlystelsesindustri? Her i Kolding ser vi for tiden noget iværksat, som kaldes Cykel 6-dagesløb, men som kun har til opgave at suge de unges penge. Over for sådan forlystelsesindustri bør der sættes ind. […]

Der skydes meget ved siden af mod kirken

Pastor Tobiassen sluttede mødet med en tak for Kirkeligt Forbund for dets arbejde til styrkelse af kirkens liv i vort folk. Det vigtigste for os er at leve i Jesu Kristi forening og i samfundet med ham. Det et det, vi må gå ud og gøre, og sætte et positivt arbejde ind i tiden, hvor der lyder så mangfoldige kritiske røster om de tomme kirker og dovne præster. Der skydes meget ved siden, for der findes også fyldte kirker. Manden på gaden, som kun har forstand på, hvordan et velrettet boksestød skal sidde, hvordan man får en fodbold i mål og hvilke værtshuse, der har den bedste betjening, hans intetsigende kritik kan vi ikke modtage. Lad os vise, at vi hører kirken til, så hvert skridt gøres i lydighed mod Gud. Måtte han give sin kirke kraft til at bære hans budskab frem, det eneste, der kan lyse i mørket og være den bærende kraft i vort folk. Dermed sluttede mødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1942.