1944 – Tordenvejret i går voldte mange skader

Kolding-egnen synes at være gået fri, men mange andre steder i Jylland berettes der om nedslag

Bortset fra, at torden-uvejret i går eftermiddags molestrede højspændingsværket i Aabenraa, således at følgerne – som andet steds i bladet omtalt – kunne spores i betydelig grad også her på Koldingegnen, synes Koldingegnen i øvrigt stort set at være sluppet uden nævneværdige skader.

Der berettes imidlertid om nedslag og brande fra en række egne – hovedsagelig øst- og nordjyske – og der er ingen tvivl om, at uvejret målt i penge kommer til at koste samfundet adskillige tusinder kroner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1944.

1943 – Tordenregnen over Koldingegnen

Ko lyndræbt i Veerst. Indtil 23 millimeter regn

Ved 15-tiden i går gik et ret kraftigt tordenvejr med heftige regnskyl hen over Koldingegnen. Selve tordenvejret afstedkom kun en enkelt ulykke, nemlig i Veerst, hvor en ko tilhørende gdr. Peter O. Christensen, Veerst, blev dræbt, mens den gik på marken. Efter uvejret fandt man koen liggende død ved siden af pigtrådsindhegningen, og man regner med, at lynet er gået gennem hegnet og derfra ud på koen. Regnskyllet, der flere steder antog form af skybrud, anrettede en del skade forskellige steder, navnlig i kornmarkerne. Gennemsnitlig faldt der den lille halve time, regnskyllet varede, 15-20 m.m. regn for de forskellige steder, og i Egtved måltes endda 23 m.m. Her som andre steder på egnen, hvor der afholdtes ringridning, måtte ryttere og de mange tilskuere søge ly. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juli 1943.

1943 – Stormen oppe på vindstyrke 10 i går

En mængde miner er drevet i land ved kysterne, hvor brodsøerne sprængte dem

Den voldsomme storm, der natten til i går og lørdagen igennem rasede over hele Jylland, nåede på sit højdepunkt en vindstyrke på omkring 10. I Rold Skov er der væltet træer i hundredvis, og fra Vestkysten meldes om en mængde miner. Alene på Nordstranden ved Skagen er der i de sidste dage inddrevet 30 miner, og langs hele kysten er de drevet i land i stort tal. Som følge af det oprørte hav bringes de i stort tal til sprængning, når de hugger mod stranden. Ved Hirtshals sprængtes fredag aften en mine med et brag, der hørtes milevidt ind over land, og som fik ruderne til at klirre i Hjørring, 16 km. derfra.

Lørdag morgen skete der kortslutning i det elektriske ledningsnet inden for Holstebro Oplands Elektricitetsforsyning, hvorved såvel det nordlige som det vestlige opland i nogle timer var uden elektrisk strøm. Ved kortslutningen gik der ild i et par master, som brændte. Ved Ribe blev engene og marsken sat under vand, idet man ikke kunne åbne slusen ud til havet. På Mandø har stormen flere steder slået huller i diget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. februar 1943.

1942 – Døgnlangt tordenvejr med skybrud – men uden lynbrande

Der faldt 60 mm. regn i Kolding. Korntraverne på marken fuldstændig gennemblødte. Mange skader på ledningsnettene.

Den sidste uges myldrende badeliv ved Kolding Fjord fik en brat afslutning. Den lummervarme lørdag sluttede med en meget grumset rød-blå-grå solnedgang, som ikke lovede godt for søndagsvejret. Luften var ladet med indestængt uro, som i løbet af natten kom til udbrud i et voldsomt tordenvejr med stærke regnskyl. Uvejret brød løs hen på morgenstunden, og de, der havde belavet sig på søndagsudflugt, vågnede op til en grim skuffelse. Regnen skyllede ned, tordenen rullede, og lynene knitrede ustandselig uvejret. Uvejret holdt sig over Kolding det meste af dagen. Ved middagstid var det særlig heftigt.

Meget sorte og lavthængende skyer gjorde dagen mulm som under aften. Et skærende lyn badede pludselig alt i et lyshav, efterfulgt af dagens rekord-tordenbrag, som rystede byen. Lynet kunne ikke have været ret langt borte, og mange ventede at se en brand flamme op et eller andet sted i nærheden, men lynet må være slået ned i jorden eller på markerne, for på Koldingegnen anstiftede lynene heldigvis ikke en eneste brand under uvejret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. august 1942.

1942 – Formiddagens voldsomme tordenvejr

Nedslag i Drengeskolen i Kolding – lynbrand i Andst – skade på ledningsnettet.

Tordenvejret, der i morges og i formiddags trak hen over hele Sønder- og Sydjylland, voldte en del ravage på egnen, navnlig på ledningsnettene. Den andet steds nævnte afbrydelse af strømforsyningen fra værket i Aabenraa fik jo også betydning for samleskinnens forbrugere, og ved 7-tiden svigtede strømmen. Forsyningen fra Aarhus blev koblet ind, men også denne forbindelseslinje “faldt ud”, som det hedder, og derefter måtte dampkraftcentralen i Kolding overtage strømleveringen, indtil samleskinnen var i orden igen ved 9-tiden. Der skete ingen afbrydelser i byens forsyninger, men det kneb lidt med spændingen. […]

Lynnedslag på Drengeskolen. Panik blandt skolebørnene.

Under det mægtige tordenskrald, som rystede Kolding kl. 9, slog lynet ned i Drengeskolen, hvor eleverne på dette tidspunkt opholdt sig i klasseværelserne. Lynet ramte den skorsten, hvori der fyres om vinteren – flere af “skorstenen” er kun luftventiler – og lynet flækkede skorstenspiben, så murstenene fløj helt ud på gaden, fortsatte ned gennem etagerne og er antagelig gået ud i kedlerne. Nedslaget medførte et brag, som rystede skolen, og elever og lærere fo’r ud. Mest forskrækkelse afstedkom lynet i et par pigeklasser, der støder direkte op til den ramte skorsten. I disse klasseværelser regnede puds og støv ned på borde og gulve og over lærerinder og elever. Med en eksplosions kraft stod sod og støv ud af skorstensventilerne.

Der blev råbt om bomber, og eleverne styrtede ud af lokalerne og ned ad trapperne over mod beskyttelsesrummet, hvortil nogle nåede, inden de blev klare over, hvad der virkelig var på færde. Mange af de skrækslagne skolebørn kastede op eller kom ufrivillig til andre ting, som man ellers plejer at gøre andet steds. Det varede noget, inder der igen kom ro over gemytterne ovenpå forskrækkelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. august 1942.

1942 – Dramatisk kæntringsulykke i Fænøsund

Tre Koldingensere bjerger i voldsom sø forulykkede sejlsportsmænd, der klamrer sig til kølen af kæntret båd.

Tirsdag eftermiddag ved 14½-tiden skete i Fænøsund en kæntring, der let kunne have medført tre Haderslev-sejlsportsmænds død, men takket være resolut og dristig hjælp af rektor Hakon Fogh, Kolding, (der for tiden er på langtur) og hans søn samt radiotelegrafist N. O. Westerlund lykkedes det at redde de kæntrede Haderslev-sejlsportsmænd ud af en meget farlig situation.

Haderslev-båden – en kahytsbåd med sænkekøl – havde været på langtur nordpå og efter et ophold ved broen i Fænøsund lettede den trods det hårde vejr for hjemadgående. Et par hundrede meter fra land vendte den – uvist af hvilken grund – kølen i vejret, og de tre sejlsportsmænd forsvandt i bølgerne. Kort efter så de skrækslagne tilskuere på broen, at de ombordværende havde fået tag i køen, og situationen var meget kritisk.

Rektor Foghs søn sprang i en slæbejolle og roede skyndsomt ud til den kæntrede båd, og det lykkedes ham at få de tre sejlsportsmænd om bord, men det var mere end den lille jolle kunne bære. Vandet skyllede ind over rælingen, og den kunne kæntre, hvad øjeblik det skulle være.

Rektor Fogh og N. O. Westerlund, der øjnede faren, fik hurtigt gjort tandlæge Westerlunds båd ‘Sakuntala’ klar, og det lykkedes dem heldigvis at få sejlerne over i ‘Sakuntala’ og sikkert i land. En kritisk situation var klaret og en smuk sømandsdåd var øvet i det hårde vejr. Det lykkedes en fiskerbåd fra Hindsgavl at bjærge den kæntrede båd ind til Hindsgavl […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.