1943 – Anholdelserne i Kolding

Siden den 29. august er en række Koldingensere blevet hentet af den tyske værnemagt. Allerede den 29. om morgenen hentede man den konservative folketingsmand og byrådsmedlem, adjunkt Karl Olsen, Jernbanegade 48, og satte ham under arrest i Pigeskolen. Derpå blev han flytte til Domhusets tyske afdeling, videre til en interneringslejr i Fredericia, og nu befinder han sig efter forlydende i Horserød-lejren, hvor der er blevet god plads, efter at det er lykkedes en del kommunister at flygte derfra.

Arbejdsmand Carl Chr. Andersen, Sneppevej 7, blev anholdt den 2. september og sigtet for sabotage. Han er ikke blevet dømt og opholder sig ligeledes i den tyske afdeling på Domhuset. Arbejdsmand Kaj Lykke Kajser, den tidligere bokser, Toldbodgade 10, blev anholdt den 9. september. Han sigtes ligeledes for medvirken i sabotage. Kajser er ikke blevet dømt og sidder ligeledes på den tyske afdeling af Domhuset. Bankelev Verner Nørgaard, Haderslevvej 25, en søn af forretningsfører Nørgaard, Jydsk Andel, er ved en standret blevet idømt 3 måneders fængsel for fornærmelse mod værngemagten. Han afsoner sin straf i Kolding. […] Kontorassistent Edith Cecilie Lygam Berthelsen, Piledamsvej 36, er ved en standret ligeledes blevet idømt 3 måneders fængsel for fornærmelse mod værnemagten. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, september 1943, nr. 5

1943 – Tysk belønning til den dræbte sabotagevagts hustru

I går eftermiddag begravedes i Aarhus sabotagevagten Johannes Christensen, der er afgået ved døden efter at være blevet såret af en sabotør.

Gennem Ritzaus Bureau er der udsendt følgende meddelelse: Det er i første linje den danske socialforsikring, der tager sig af familien efter vægteren Johannes Christensen, der døde som følge af tro opfyldelse af sine pligter. Derudover har de pågældende tyske myndigheder draget omsorg for, at familiens underhold er sikret for den nærmeste fremtid. Yderligere har en repræsentant for den tyske admiral for Danmark personligt overrakt den afdødes hustru, fru Christensen, en sum på 1.500 kr. Den var tiltænkt hendes mand, der var ansat under værnemagten, som en belønning for hans modige indsats i kampen mod uansvarlige sabotører.

Kilde: Kolding Avis, 5. juni 1943.

1943 – Sabotør fra Hejls dømt til døden af tysk krigsret

Benådet med livsvarigt tugthus i Tyskland efter henstilling fra statsministeren

Ritzaus Bureau erfarer:

Hans Petersen, født 26. april 1910 i Hejls, er ved tysk krigsret blevet dømt til døden for i månederne august-oktober 1942 i flere tilfælde at have forøvet sabotage ved hjælp af sprængbomber og ved brandstiftelse og ødelagt eller beskadiget motorkøretøjer, tilhørende den tyske værnemagt. Petersen har navnlig forårsaget en større brand hos firmaet Canning i Griffenfeldtsgade i København og forøvet sabotage ved hjælp af spræng- og brandbomber i automobilværkstedet Adlers Service, Lyngbyvej 182 og Alberts Skrædderværksted i Frederiksborggade 12.

2 medskyldige idømt livsvarigt tugthus

Petersen, der er kommunist, blev ved disse sabotagehandlinger bistået af Harald Nielsen, født 7. feburar 1906 i København og Johnny Nielsen, født 16. december 1914 samme sted, der ligeledes begge er kommunister. Da disse sabotagehandlinger var rettet direkte mod den tyske værnemagt og begået i den hensigt at tilføje den skade, er dommen over de tre gerningsmænd blev afsagt ved tysk krigsret. I overensstemmelse med krigens love blev hans Petersen dømt til døden, medens Harald Nielsen og Johnny Nielsen blev idømt livsvarigt tugthus. I anledning af dødsdommen over Hans Petersen har statsministeren henvendt sig til det tyske riges befuldmægtigede med indtrængende henstilling om, at dødsdommen ikke blev fuldbyrdet. Den tyske myndighed, der sidder inde med benådningsretten, har derefter benådet Hans Petersen for den ham idømte dødsstraf og ændret den til livsvarigt tugthus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1943.

1943 – Den nye kød-ordning er ikke en rationering

Hvorledes man skal forholde sig, når kødkortene træder i kraft 10. maj

Handelsministeriet meddeler:

Som tidligere meddelt vil der efter stedfundne forhandlinger mellem vedkommende tyske myndigheder og den danske regering fra og med den 10. maj blive gennemført en række regulerende foranstaltninger vedrørende handlen med kød, flæsk og pålægsvarer m.m. De nærmere bestemmelser angående den nye ordning er nu udfærdiget og går i hovedtrækkene ud på, at salg af kød, flæsk og pålægsvarer fra den 10. maj kun må finde sted til forbrugere, der er forsynet med de tidligere omtalte særlige forbrugerkort. Detailisterne er pligtige til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af deres salg mellem deres kunder under hensyntagen til hustandens størrelse, sædvanlige forbrug og forhold i øvrigt. For så vidt en forbruger kan påvise at han ikke har mulighed for at blive kunde for kød, flæsk og pålæg i hvert fald én forretning kan kommunalbestyrelsen pålægge en detailist at modtage vedkommende kunne som forbruger.

Salg til værnemagten

Med hensyn til salg af kød, flæsk og pålægsvarer til den tyske værnemagts kantiner her i landet samt til enkeltmedlemmer af den tyske værnemagt eller organisationer, som er tilsluttet denne, bemærkes, at sådant salg fra den 10. maj finder sted mod aflevering af særlige indkøbsmærker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1943.

1943 – Nye sabotage-handlinger i København og Aarhus

Strenge forholdsregler i Aarhus for sabotage mod bygninger og materiel, som benyttes af den tyske værnemagt.

Fem tilfælde af sabotage har i den sidste uge sat sindene i bevægelse i København og i Aarhus, navnlig i sidstnævnte by, hvor sabotagehandling førte til, at der blev iværksat indskrænkninger i det offentlige liv og færdslen i byen, mens det andet tilfælde førte til skærpelse af denne tilstand. Det drejede sig i begge tilfælde om sabotage over for bygninger og materiel, som benyttes af den tyske værnemagt. For København drejer det sig om tre sabotagetilfælde, af hvilke de to er udspillet under meget dramatiske omstændigheder, idet revolverbevæbnede mænd er trængt ind i fabriksvirksomheder, og har forøvet sabotage, det ene sted ved med deres revolvere at forhindre det arbejdsmandskab, som var til stede, at gribe ind. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1943.

1943 – 8 drenge og unge mænd idømt fængselsstraffe for sabotage mod værnemagten

En række sabotagehandlinger mod den tyske værnemagt i Aalborg. En nødvendighed for landet og befolkningen, at sabotage undgås.

Officielt meddeles:

I juni måned 1942 meddeltes det, at nogle unge mennesker fra Aalborg var idømt streng fængselsstraffe for i en række tilfælde at have forøvet alvorlige sabotagehandlinger mod den tyske værnemagt. Trods den advarsel, disse domme indeholdt, har i tiden fra august til slutningen af november måned børn og unge mennesker i Aalborg begået en række sabotagehandlinger af lignende art. Ved to domme afsagt af Københavns Byret den 27. februar 1943 er otte drenge og unge mennesker idømt fængselsstraffe fra 1½ til 4 år.

Fem drenge dømt for seks tilfælde af sabotage

Den ene dom angår fem drenge der i slutningen af august stiftede en forening, som de kaldte ‘Danmarks Fredsliga’, og som derefter i tiden indtil slutningen af november i seks tilfælde har forsøgt ildspåsættelse på materiel eller ejendom, der tilhørte eller benyttedes af den tyske værnemagt eller personer, der arbejdede for værnemagten. De har endvidere i nogle tilfælde foretaget rudeknusning og endelig i en række tilfælde tilegnet sig tyske soldaters uniformshuer m.v. Selv om “foreningen” og dens virksomhed har været tydeligt præget af medlemmernes umodenhed, er de begåede handlinger og deres følger for de pågældende og deres pårørende alvorlige nok.

Fængselsstraffe fra 1½ til 4 år

Ved dommen blev for overtrædelse af paragraf 3 nr. 2 i Lov nr. 14 af 18. januar 1941, straffelovens paragraf 291 stk. 1. og bekg. nr. 254 af 9. juni 1941 den 19-årige kontorelev Asger Lorentsen idømt fængsel i fire år, den 15-årige skoleelev Jørgen Rahbek fik fængsel i et år og seks mdr. og den 17-årige kontorist Hans Jørgen Jul Laursen, den 15-prige skoleelv Vagn Jensen og den 17-årige bud Henning Jensen fængsel hver i to år.

Ved de anden samtidig afsagte byretsdom blev den 19-årige maskinsmedelærling Erik Børge Nielsen anset med fængsel i tre år, den 20-årige mekaniker Svend Erik Normann Petersen med fængsel i tre år og tre mdr. og den 20-årige maskinlærling John Albert Andersen med fængsel i to år for overtrædelse af paragraf 3, nr. 2 og 3 i Lov nr. 14 af 18. januar 1941. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1943.

1943 – Forholdene i Kolding efter bombe-attentatet

Færdsels-forbuddet hævet fra i aften

Som det allerede vil være de fleste beboere i Kolding og på egnen bekendt, fandt der i torsdags aften ved otte-tiden en højst beklagelig hændelse sted i byen. En hjemmelavet bombe var henlagt uden for vinduet ind til langstuen i Højskolehjemmet ud mod Gråbrødrestræde, og da den endnu ukendte gerningsmand fik den til at eksplodere, sprængte den vinduet, så glasstumperne og enkelte dele af bombens indhold spredtes i værelset og sårede nogle af de ca. 25 tyske damer, der netop sad i stuen og spiste til aften.

Fire tyske kvinder lettere såret

Det var dog kun lettere sår, men det sige sig selv, at begivenheden vakte bestyrelse, også blandt de mange af byens beboere, der på denne tid og det befærdede sted i byen passerede forbi. Tilfældet forekommer ikke mindst alvorligt derved, at det er det første tilfælde af direkte angreb på medlemmer af værnemagten, og fordi det nu netop gik ud over de fire unge damer, som blev såret.

Gerningsmanden ikke fundet: 10.000 kr. i dusør

Meget hurtigt blev politiet alarmeret, og der blev straks fra samme aften dekreteret færdelsforbud på gaderne i tiden mellem kl. 19.30 og 6.30; men dette færdelsforbud er nu ophævet fra og med i aften. Politiets anstrengelser for at finde gerningsmanden til attentatet er endnu ikke kronedes med held; men politimesteren har udsat en belønning på 10.000 kr. for oplysninger, der kan føre til pågribelsen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. februar 1943