1944 – Ambulance som brudekaret i Kolding

Falcks Ambulance i Kolding havde i går eftermiddags en usædvanlig udrykning til en af byens kirker. Det var ikke nogen sygetransport, men derimod et brudepar, der ikke kunne skaffe sig anden befordring fra krigen. Hvis de nygifte ikke havde lyst til at spadsere igennem byen i bryllupsstadsen, var der kun to udveje: Falcks Redningskorps eller det kommunale vagtværn. Og vagtværnets vogn var allerede optaget af et andet brudepar, der heller ikke kunne skaffe bil eller karet.

Kilde: Social-Demokraten for Randers og Omegn, 11. december 1944

1944 – Den frivillige vagttjeneste i Seest foran opløsning

Liste i gang blandt beboerne, der ønsker, at kommunen skal antage lønnede folk

For en god måneds tid siden oprettedes i Seest Kommune et frivilligt vagtværn. Sognerådsformand Rask Eskesen besøgte personlig samtlige hustande i kommunen, og ingen undslog sig for at overlade vagttjenesten én mand.

Ordningen lod sig realisere således, at hver husstand hver femtende dag skulle sende sin mand til en tjeneste, der varede i tre timer, dels fra kl. 23 til 2, dels fra kl. 2 til 5. Foreløbig har turnus’en strakt sig over et par omgange, men nu ser det ud til, at den frivillige ordning ikke fortsat sig praktisere.

Almindelig utilfredshed

Det er ingen hemmelighed i Seest, at beboerne efterhånden betragter den frivillige ordning med almindelig utilfredshed. Dels er man af den opfattelse, at sognet med sin landsognsagtige karakter ikke behøver et vagtkorps, og dels vil man – om sognerådet stadig vil bibeholde ordningen – mene, at den i så fald bør udformes således, at kommunen ansætter nogle faste folk, der udfører tjenesten mod betaling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28, november 1944.

1944 – Jagten på sort børs-baroner i Kolding

Man bør være sikker i sin sag inden man indgiver anmeldelse.

Koldingensernes opmærksomhed på Sort-børs baronerne er skærpet meget. Det skulle imidlertid ikke gerne gå sådan, som det er sket andre steder, at uskyldige får en afklapsnings og så bagefter må nøjes med en undskyldning. Der er i denne forbindelse et ømt punkt, der hedder tobakshandlerne. Hovedparten af disse handlende er reelle nok, men får ofte skyld for at lade varer gå på den sorte børs, når en kunde føler sig snydt, skønt tobakshandleren har “ren mel i posen”. En af byens cigarhandlere henvendte sig i går til vagten i anledning af at han havde fået et trusselsbrev fra en kunde, der i meget uparlamentariske vendinger opfordrede ham til at udlevere varerne, da der ellers ville blive taget affære.

Den bedste vej i et sådant tilfælde vil ganske afgjort være at henvende sig til tobaksindustriens fordelingsudvalg, som kan tage tildelingen fra vedkommende tobakshandler, hvis der er grund for beskyldningen. Desuden vedtog vagten i går et par anmeldelser om sort-børs baroners virksomhed, men undersøgelserne viste at de ikke havde noget på sig. I ét tilfælde var det dog rigtigt nok. Det var en ung mand, der på banegården falbød hjemmerullede cigaretter. Han blev kaldt op på vagten, og man konfiskerede hans lager på 60-70 cigaretter, hvorefter han fik lov til at løbe med en meget kraftig advarsel.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. oktober 1944.

1944 – Falske vagter i Kolding

Drengestreger, der bør standses med det samme

Den kommunale vagttjeneste har fået underretning om, at nogle unge mennesker på Gøhlmannsvej i de sidste aftener har optrådt på vejen med hvide armbind og udgivet sig for hørende til den kommunale vagttjeneste. Vagttjenesten er kommet på spor efter de unge mennesker derved, at disse er blevet afkrævet deres legitimation og kun havde deres eget legitimationskort at vise frem. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt. Vagtkorpset er forsynet med en ganske særlig legitimation, som tydeligt viser, at de er medlemmer af vagtkorpset, og denne legitimation kan man ikke tage fejl af. Det bør derfor henstilles til alle, der bliver standset af vagterne, at forlange at se deres legitimation. I øvrigt gør man os på vagttjenesten opmærksom på, at det langt fra er en fast regel, at kommunens vagter færdes i gaderne med hvidt armbind. De går lige så ofte rundt uden bind om armen. Man kan naturligvis ikke have, at nogle unge mennesker finder det morsomt at gå rundt at spille vagter, så man bør i sådanne tilfælde straks underrette den rigtige vagt på Rådhuset, således at de selvbestaltede vagter kan blive klapset af.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. oktober 1944.

1944 – Koldings borgmester tilkalder boksere til at foretage afstraffelse

Under kredslægens behørige tilsyn
Rundt om i landet finder der stadig nye afstraffelser sted. Således tvang man i Aarhus en cigarhandler, som har været særdeles ivrig som mellemhandler til den sorte børs, til at springe to gange ned i en dyb å.

Tre sortbørs-grosserere, som gæstede Kolding i går, blev af en stor menneskemængde ført til Rådhuset, hvor borgmesteren og vagtkorpsets chef afsagde kendelse om, at tre herrer som provisorisk retshåndhævelse skulle have nogle klø. For at have fornøden sagkundskab til rådighed tilkaldte man fem Kolding-boksere, og de gjorde deres arbejde kyndigt og omhyggeligt – under tilsyn af kredslægen. Efter afstraffelsen blev de tre mænd overfalde af menneskemængde, så de måtte bringes til kommunegrænsen i ambulance. […]

Kilde: Uddrag, Frederiksborg Avis, 29. september 1944

1944 – Privat vagtkorps på Haderslevvej i Kolding

Mange steder er lignende korps under dannelse

Bestræbelserne for at oprette private karré-værn fortsættes stadig i Kolding. Som omtalt var der bestræbelser i gang for at på oprettet et værn for karréen mellem Bredgade, Rendebanen og Søndergade. Imidlertid ville et sådant værn kræve for meget af de mandlige beboere i karréen, og man søger derfor at få indført forskellige foranstaltninger til sikring af beboernes ejendomme, samtidig med at man søger at få en større kreds gjort interesseret i sagen, således at man kan få andre kvarterer med.

På Haderslevvej er der derimod oprettet et vagtværn for karréen, der begynder med Andelsmejeriet og ender ved Agtrupvej. Her så mange beboere, at man kan sætte tre mand på vagt fra kl. 10-5, således at vagttjenesten bliver overkommelig. Både husejere og udlejere er interesseret i vagttjenesten, og den er altså her ført ud i livet. Man begyndte den 26. og har modtaget mange henvendelser andre steder fra, hvor lignende vagttjeneste er under dannelse. Vagten er bevæbnet med lygte, stokke og fløjte, så hjælp kan kaldes til.

Jævnsides med disse bestræbelser kan vi oplyse, at der i den sidste tid har været meget stærk efterspørgsel efter knipler, knojern og andre våben, der kan anvendes til beskyttelse af egne værdier overfor tyve og andre ugerningsmænd. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. september 1944.