Tag: Valdemar Juhl

1943 – Nationalbankbedrageren fik 3 års fængsel

Jacob Krause Leave a comment

I middags blev der afsagt dom i Kolding Kriminalret over den tidligere bankassistent i Danmark Nationalbanks Kolding-afdeling, Axel Emil Edvard Andersen. Dommen kom til at lyde på fængsel i tre år med fradrag af 40 dage som udstået med varetægtsarresten. Desuden dømtes han til at tilbagebetale Nationalbanken det besvegne beløb med 22.610 kroner, gdr. H med 8.335 kr. og frøknerne F med 1.250 kr. og endelig dyrlæge J. med 3.650 kr. I salær til sin sagfører, landsretssagfører V. Juhl, og i omkostning skal han betale 460 kroner.

Dommer Strøbech gjorde ham opmærksom på, at han havde fået dom i overensstemmelse med sin tilståelse. Der var tale om et groft tillidsbrud gennem mange år. Efter samråd med forsvareren, der var repræsenteret ved landsretssagf. Kjærsgaard, udbad Axel Andersen sig betænkningstid. Landsretssagføreren begærede Andersen løsladt af hensyn til vigtige forretninger, af hensyn til børnenes anbringelse og for at træffe forholdsregler til afværgelse af konkurs. Anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt protesterede mod løsladelsen, og dommer Strøbech afsagde derefter en kendelse, der fik forsvareren imod. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1943

1943 – Borgmesterens nytårstale

Jacob Krause Leave a comment

Et lyspunkt for kommunen var den lave arbejdsløshed i Kolding

Ved Byrådsmødet i aften holdt borgmester Knud Hansen følgende tale:

Vi har igen passeret et årsskifte. Krigen raser fremdeles voldsomt, vort land er heldigvis ikke direkte indblandet i krigen. Men vi undgår derfor ikke at bekærme følger af den. De giver sig udslag i fuldstændig afsavn på mange ting og i knaphed og rationeringer på en mængde områder.

Særlig følgelig har vanskelighederne været med at skaffe det fornødne brændsel. Gasværker og elektricitetsværker har måttet rationeres. Den hjemlig brændselsproduktion kan ikke dække landets forbrug af brændsel. Dertil kommer den våde sommer, som har ødelagt en stor del af dette års tørveproduktion.

Boligproblemet har været vanskeligt for kommunerne at løse. Det private boligbyggeri synes helt at være strandet. Dels skyldes det vel materialevanskelighederne og dels de stærkt sigende byggeomkostninger. Om det senere når krigen er sluttet, bliver billigere at bygge, afhænger af den værdi, den danske krone til den tid vil få. Kolding Kommune begyndte sidste forår på opførelse af bygninger med 58 lejligheder, men endnu er kun 6 af disse taget i brug, og resten kan ikke ventes færdige før hen på foråret. Det er dels manglen på materialer og dels manglen på arbejdskraft, der er årsag til, at det trækker så længe ud med færdiggørelsen. Den planlagte udvidelse af Søndervang Skole har heller ikke kunnet fremmes på grund af, at man ikke hidtil har kunne få tilladelse til indkøb af jern og cement. Denne udvidelse er i høj grad påkrævet, og der må gøres, hvad der er muligt, for at få dette byggearbejde i gang. Vore skoleforhold er nærmest fortvivlede. […]

Et lyspunkt i det sidste års besværligheder har været, at beskæftigelsen har været så god, at vi har haft den mindste arbejdsløshed, der har været her i kommunen de sidste 10 år. Hvorledes beskæftigelsen vil blive dette år, ved vi ikke. Det afhænger dels af, hvor meget der bygges, og dels af, hvor mange gade- og vejarbejder kommunen kan sætte i gang. Men om disse arbejder véd vi intet, før vi ser, hvilke tilskud vi får fra Staten. […]

I håbet herom og om, at vi også i dette år må få tålelige forhold, ønsker jeg Byrådet og beboerne i vor by et godt nytår.

Medlemmerne rejste sig efter borgmesterens gode nytårsønsker, og Juhl takkede, idet han på medlemmernes vegne også ønskede borgmesteren personlig et glædeligt nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. januar 1943.

1942 – Axel Andersens tilståelse i Kolding Kriminalret

Jacob Krause Leave a comment

Nægter at have haft medskyldige og at have bedraget foreninger o. lign. Fængslet til 4. dec.

Politikommissær Ottesen fremstillede lørdag eftermiddag i dommervagten i København assistent Axel Emil Edvard Andersen fra Nationalbanken i Kolding.

Andersen indrømmede at have begået de underslæb, han sigtedes for. Nogle var dog atter dækkende ind. I tidsrummet 1937-42 erkendte han at have begået underslæb over for fru Henriette Simonsen, hvor han ved forskellige transaktioner med obligationskuponer havde begået underslæb på. 10.000 kr., men dette beløb var senere dækket ind. Partikuller A. Schmidt, Haderslevvej, Kolding, havde han bedraget for i alt 10.500 kr., og disse penge havde han ikke senere kunnet dække.

I løbet af søndagen blev Andersen ført til Kolding, hvor han i formiddags ved 11-tiden blev fremstillet i kriminalretten. Som hans beskikkede forsvarer var mødt landsretssagfører Juhl, og til stede i retten var ligeledes landsretssagfører Lynæs, der varetager Nationalbankens interesser i sagen. For anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Arenbrandt, og afhøringen overværedes af kriminalpolitiets regnskabskyndige ekspert, kriminalbetjent Andersen.

Bankassistent Andersen oplyste, at han var født i Humlebæk i 1902, og at han blev ansat i Nationalbankens Kolding-afdeling i 1929 som bankassistent. Hans løn her var på 800 kr. månedlig. Videre oplyste han, at han blev anholdt fredag aften kl. 23.30.

På dommerens forespørgsel erkendte han sigtelsen om underslæb, mens han ikke kunne godkende sigtelsen for tyveri, idet de midler han havde forgrebet sig på, var ham betroet. Vedrørende forholdet over for rentier Schmidt, Haderslevvej, oplyste han, at denne i august i år havde anmodet ham om at sælge for 12.000 kr. obligationer til limiteret kurs. Axel Andersen havde beholdt de 8.500 kr., som skulle anvendes til at dække et lån, Schmidt havde i Nationalbanken – og pengene gik til at dække besvigelserne over for fru Henriette Simonsen. Da sagen kom frem, havde han 5.000 kr. på sig – det var sidst i august – og disse blev afleveret i banken med det samme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942

1942 – Dæktyveri-sagen i kriminalretten

Jacob Krause Leave a comment

Den ene hovedsigtede nægter sig pure skyldig

Under udfoldelse af et stort opbud af forsvarerne kom gummityverisagen fra automobilhandler Karl Jakob Jensen i formiddags til behandling i Kolding Kriminalret for åbne døre. Overretssagfører Hertz og landsretssagfører Bjerre, Halvor Petersen, Kjærsgaard fra Landsretssagfører Juhl, var mødt, og endelig blev landsretssagfører Lynæs under retsmødet beskikket som forsvarer tiltalte nr. 6 i sagen. For anklagemyndigheden mødte den konstituerede politimester, politifuldmægtig Arenbrandt.

De tre fængslede afgang forklaring. De to af dem indrømmede deres andel i affæren. De forklarede, hvorledes de sammen med en af firmaets funktionærer, der havde haft adgang til værkstedet og vidste, hvordan de kunne få fat på de to dæk, i bil havde begivet sig på tyvetogt til Buen. De redegjorde endvidere for, hvordan de havde båret sig af med at få dat i dækkene og få den lodset ud til bilen. Begge to forklarede de enslydende, skønt de ikke havde haft lejlighed til at konferer om deres forklaringer, da de begge har siddet fængslet lige siden sagen kom frem. Derfor virkede det så meget mere mærkeligt, at den tredje, ansat i firmaet, pure nægtede at kende noget til de to andres kup, og selv efter at han havde fået foreholdt de to andres udtalelser, erklærede han, at han overhovedet intet kendte til, hvordan dækkene kunne være kommet fra hans principals lager i de andres besiddelse.

Foruden disse tre for tyveriet tiltalte, mødte der også forskellige andre, der i sagen er tiltalt for hæleri i forbindelse med tyveriet. Således først og fremmest en broder til en af de tre, der som vognmand havde kørt selskabet til Karl Jakob Jensens værksted, hvor der stod en mand med to Michelin-dæk. Disse dæk blev, mod chaufførernes protest, smidt på vognen og kørt ud i det sydlige opland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1942.

1942 – Fryseværket på Kolding Havn stiftet

Jacob Krause Leave a comment

Materialerne til byggeriet tilstede og arbejdet begyndes til forår.

Som tidligere omtalt afholdtes der i går eftermiddags i Kolding stiftende generalforsamling i det selskab, der vil oprette det planlagte fryseværk på Kolding Havn. Det er hovedselskabet ‘Cold Stores’ i København, der i forvejen har bygget store kølehuse i København og Aarhus og har planlagt opførelsen af lignende fryseværket i Gøteborg, Aalborg, Odense og Rønne, der står bag tanken og leder finansieringen.

A/S Thomas Ths. Sabroe og Co. i Aarhus har i disse dage afsluttet forhandlinger om leverancer af køleanlæg til kølehusene i Gøteborg, Aalborg, Odense og Rønne til et beløb af i alt 1½ mill. kr., men derimod endnu ikke til det planlagte fryseværk i Kolding. Kolding-fryseværket får navn ‘Sydjysk Cold Stores’, og der konstitueredes en bestyrelse med folketingsmand, togfører M. Larsen, direktør H. Hardorff og landsretssagfører V. Juhl som lokale repræsentanter, mens bestyrelsen i øvrigt består af højesteretssagfører Eivind Møller, direktør I. C. Møller, ‘Cold Stores’ i København og dir. Knud Meyer fra ‘Krystalisværket’ i København.

Selskabet er stiftet med en aktiekapital på 60.000 kr. Heraf er kun nogle få tusinde kronet tegnet privat, og beløbet skal indbetales kontant. Dette beløbs tegnere får ret til forlods aktietegning ved en senere kapitaludvidelse til det tidobbelte beløb. […]

Som bekendt er det hensigten at placere det på havnens nordside i nærheden af slagteriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1942.

1942 – Kolding Bellevue

Jacob Krause Leave a comment

Vort forslag om, at kommunen skulle købe gårdejer Sandagers strandareal ved Julemærkesanatoriet og stille det til rådighed som badeplads for Koldings indbyggere, har vakt almindelig interesse. En række idrætsledere har udtalt sig anerkendende om tanken. Den ene efter den anden har erklæret, at her ville Kolding kunne få den ideelle badestrand, som byen længe har savnet. Stedet ligger nær byen og i meget smukke omgivelser og så langt ude i fjorden, at badevandet skulle være godt.

Og de kommunale myndigheder har stillet sig velvilligt. Borgmester Knud Hansen, landsretssagfører Juhl, socialudvalgsformand Ejnar Christensen og malermester Winding har alle erklæret, at de intet havde imod, at kommunen købte dette stykke, hvis blot det var egnet til formålet og lod sig erhverve for rimelig betaling. Nu skulle tiden derfor være inde til, at myndighederne alvorligt overvejede sagen. Den velvillige indstilling bør føre til noget positivt. Vi henstiller derfor til Byrådet, at det snarest undersøger stedets egnethed og gårdejer Sandagers betingelser for at afstå det.

Alle de udtalelser, vi har brugt om sagen, viser med stor tydelighed, i hvor høj grad en badestrand er ønsket på dette sted. Derfor bør sagen heller ikke gemmes hen. Ikke mindst i disse tider, da det er svært for folk både af trafikale og økonomiske grunde at komme bort på ferie, er det af betydning, at der i byens umiddelbare nærhed er et sted, hvor man kan nyde vandet og solen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. juli 1942.

1942 – Små, billige træhus i Koldings udkanter?

Jacob Krause Leave a comment

Stemning for en løsning af boligproblemet udenom kasernerne eller barakkerne – selv om borgmesteren strittede imod.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende to timer, og det var den anden steds omtalte skoledebat, der tog halvparten af tiden. At de øvrige spørgsmål gav særlig husvildeproblemet stof til en drøftelse, hovrunder det viste sig, at borgmesteren ikke havde sin gruppeformand med sig i sin fordømmelse af planen om at bygge små billige træhuse i byens udkanter. Man fik nærmest indtrykket af, at denne plan inden længe vil være en kendsgerning. […]

Borgmesteren indledede med mindeord omg Stauning. […]

Husvildeproblemet og Forskolen

Skolekommissionen bad mindeligt om at blive fri for husvilde i Forskolens lokaler. Der var 6 nu. Borgmesteren forstod beklagelsen, men det er ikke let, når man ikke har andre skoler at anbringe dem. Forskolen får i sommer et par klasser på Teknisk Skole. Barakker til husvilde kan ikke bygges omgående, og borgmesteren var meget imod dem.

Juhl: “Det behøver jo ikke at være barakker, men gode, små billige træhuse som dem, man ser omkring Vejle. De kan vel bygges for 5.000 kr. og lægges i byens udkanter, ikke for mange sammen. Mange ville sikkert hellere have et sådant hus, hvor de kunne overkomme lejen, end gå på Socialkontoret for at få hjælp til den. Boligudvalget bør undersøge tanken.”

Ejnar Christensen: “Ja, vi skulle gerne have sådanne huse færdige sidst på sommeren, ellers bliver det galt på Forskolen.”

Borgmesteren var ikke begejstret for huse til 5.000 kr. Det ville blive “fattighuse, som ingen ville bo i. Man burde fortsætte med lejligheder der som i Vifdam, hvor det koster 11.000 kr. at opføre en 2-værelsers lejlighed. Vi bør ikke sænke arbejdernes boligstandard.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Jacob Krause Leave a comment

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.