1941 – Kun ledige arbejdsmænd og kvinder i Kolding

Hvordan ligger arbejdssituationen i Kolding by?

Alle håndværkerene er i sving. Arbejdsløsheden findes næsten udelukkende blandt arbejdsmænd og kvindelige arbejdere; strikkersker, bryggeriarbejdersker, slagteriarbejderske og hønseslagteriarbejdersker i Vamdrup. Af arbejdsløse arbejdsmænd er der omkring 400 og af kvindelige arbejdsløse arbejdersker 170, deraf 25-30 i Vamdrup. Det drejer sig for størstedelen ikke om unge piger, men om lige ældre gifte koner, som har haft en selvstændig fortjeneste.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. maj 1941.

1940 – Fredsmøde i Lunderskov

Kvindernes Fredsligas Lunderskov-afdeling har holdt et udmærket møde på Missionshotellet i Lunderskov. Aftenens taler var seminarielærer Moeville, Haderslev. Fra Vamdrup-afdelingen var mødt ca. 30 deltagere. Hr. Moeville talte om “Fredsforeningens opgaver i dag”. Han uddybede og gav tilhørerne troen på, at man virkelig trods tiderne, vi lever i, kunne arbejde for fred, ja kæmpe for fredstanken. Vi kan gøre en indsat ved altid at ville fred, mennesker og mennesker og land og land  imellem. Taleren omtalte ligeledes de forskellige firmaer, der reklamerede så stærkt for krigslegetøj til børn. “Send sådanne kataloger retur med bemærkning om, at vore børn ikke ønskes opdraget i sligt” […]

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 1. marts 1940.

1940 – Sneen lukker for Storebæltsfarten

I går eftermiddag (1.februar 1940) besluttede isnævnet at opgave Storebæltsfarten, det er ikke muligt at opretholde den på grund af den hårde is vinter. I stedet satses der på ruten mellem Aarhus og Kalundborg, der må dog forventes længere rejsetid.

For Koldings vedkommende er der lys forude for privatbanerne, Sydbanerne har igen kunnet etablerer normal drift for linjerne mellem Kolding-Vamdrup og Ødis-Bramdrup-Kolding. Troldhedebanen har dog flere problemer, senest i går, da to vogne i Standhuse satte sig fast i snedriverne.

På grund af forstyrrelserne med privatbanerne, har postvæsnet flere steder måtte benytte bil eller slæde, for at komme frem. Falck kan ligeledes melde om en del ekstra arbejde, i løbet af bare i går nat har Falck hjulpet omkring 15 biler fri fra sneen.

Mange steder i landkommunerne er vejene spærret for trafikken. En sneplov og 10 snekastere måtte hjælpe til, da en ambulance i går skulle til Ribe Sygehus med en syg mand fra Adserbølgaard i Lindknud. Da der var ordnet en vej for ambulancen, kunne en lastbil køre med på turen tilbage, den medbragte varer til de indesneede beboere i Brørup.

Kilde: Kol. Socialdemokrat, 2. Februar 1940

1939 – Kornnævn

I henhold til landbrugsministeriets cirkulærer vedr. kornnævn, kræves der på grund af forbuddet mod opfodring af brødkorn at kommunerne udvælger et kontrolnævn, bestående af tre medlemmer.

Flere landkommuner har nu fået valgt deres kornnævn.

Taps sognekommune har den 22. oktober valgte følgende plantageejer Jørgen Dall(formand), Taps, gdr. Poul Damgaard, Hørregaard i Astrup, og husmand Hans Straarup, Tapsøe.

Harte-Bramdrup Sognekommune har den 22. oktober valgte følgende gdr. L. Siedelmann, Bramdrup, gdr. P. Sparrevohn, Soneberg, og købmand H.C. Hansen, Paaby.

Viuf sognekommune har den 20. oktober valgt følgende boelsmand Thorvald Lauersen(Formand), Savskærer Aksel Nielsen og gdr. Alfred Jakobsen, alle Viuf.

Seest sognekommune har den 18. oktober valgt følgende proprietær H.J. Hellesø(formand), Virkelyst, gdr. Ernst Rauer, Seest Vestermark, og købmand S. Damkjær, Seest.

Vamdrup sognekommune har den 16. oktober valgt følgende gdr. P. Paulin(formand), husmand Erik Lind, Østerby, og bagermester Mathiasen, Nørregade.

Kilder: Kolding Folkeblad af 17. oktober 1939, 19. oktober 1939, 21. oktober 1939, 23. oktober 1939

1939 – Tysk propaganda i Danmark

En lille folder er i dag blevet vist på Folkebladet i Kolding, den er fra Berlin tilsendt to bagere i Vejen og en i Vamdrup.

Folderen viser, sammenfoldet, en paraply, nemlig Chamberlains paraply, men når folderen åbnes, så man bliver paraplyen til en dolk. Folderens tekst omhandler et angreb på den engelske blokade af England, og der skrives om blokadens fare for de neutrale stater.

Kilde: Paraplyen, der bliver en Dolk, Kolding Folkeblad, side 6, 2. oktober 1939

1939 – Indskrænkninger på privatbanerne

På grund af benzin-rationeringen må privatbanerne følge efter statsbanernes eksempel, og indskrænke køreplanen fra den 20. denne måned.

På Troldhedebanen vil en ny køreplan, gældende fra den 24., blive udsendt. Indtil videre vides det at sidste tog(nr. 10) fra Kolding til Grindsted klokken 22:50 bortfalder, det samme gør tog (nr. 27) fra Gjesten til Vejen kl. 17, og den modsatte vej klokken 19:19(tog nr. 28).

På Kolding Sydbaner meddelelses det i formiddags, at der på Vamdrup-linjen bortfalder de to sidste afgange, dog ikke på lørdage. Der vil ske yderligere indskrænkninger på strækningen, også Hejlsmindebanen får omlægninger, og to eftermiddags turer bortfalder.

På søn- og helligdage inddrages på hverdage på eftermiddagstog på Hejlsmindebanen, men den endelige køreplan vil snarest blive udsendt.

Kilde: Indskrænkninger på Kolding Privatbaner, Kolding Folkeblad, side 7, 16. september 1939