1940 – Gasforbruget steget 5-10 procent

En journalist fra Kolding Socialdemokrat har spurt bestyrer Husted til gas og koks i Kolding.

Brændselsretriktionerne mod varmtvandsbestemmelserne har medført, at gasforbruget atter er steget de 5-10 procent, som sparebestræbelserne havde tvunget det ned. Det vil med andre ord sige, at forbruget praktisk talt er det samme som sidste år ved denne tid.

Bestyrer Husted, Kolding Socialdemokrat, 19. februar 1940

Hvordan går det med koksuddelingen?

Til lørdag eftermiddag var der udleveret 2000 hl, og der var da gået den halve tid, så vi kommer nok op på de ca. 4000 hektoliter.

Bestyrer Husted, Kolding Socialdemokrat, 19. februar 1940

Kilde: Gasforbruget steget 5-10 procent, Kolding Socialdemokrat, 19. februar 1940

1940 – Gasrensning

Det civile luftværn planlægger nødforanstaltninger i Kolding, i tilfælde af krigens katastrofer skulle ramme byen.

Bemærkninger angaaende Gasrensninger

Der skal paa Udrykningsstationer for Gasrensnings-Kolonner, udføres Vaskeplads for Vogne og Materiel, Vaskepladsen udføres bedst af Beton med Fald til en Brønd, midt i Pladsen, der maa have Afløb til Kloak. Der skal forefindes en Vandopstander med Slangestuds til Afspulng af de inficerede Genstande.

Pladsen bør af Hensyn til de giftige Dunster ligge frit og ikke for nær Beboelser.

Der skal ligeledes findes Indretning til Afvaskning af Gasrensnings-mandskabet.

Brusebadet med varmt Vand, Klorkalk og Kloramin.

Til Rensning af Husfacader o.l. bør der forefindes mindst 1 mindre Haandsprøjte paa hver Station, da man kan komme ud for den Situation at Vandledningen i Gaden er afbrudt ved Bombenedslag.

Kilde: Bemærkninger …, dateret 17. februar 1940, opbevaret i Det civile luftværns arkiv, Kolding Stadsarkiv

1940 – Kulden skaber arbejdsløshed

På trods af travlhed på Winklers Trikotagefabrik, hvor omkring 70 arbejdere er beskæftiget, kunne man dårligt undvære en eneste arbejder, men brændselssituationen er blevet en alvorlig trussel. Kan der ikke straffes nye forsyninger hjem snart, kan det blive nødvendigt at afskede alle arbejderne på fabrikken, det har ledelsen meddelt den 12. februar 1940.

Frosten har fået fat på vandrørende, på to dage har der været fem brud, og dertil sprang også en hovedvandledning i Kongehusgade. “Vi er ved at blive halvtosset herude“, har vandværksbestyrer Schultz udtalt sig ovenpå situationen. Den 12. februar 1940 var der omkring 100 familier uden vand i Kolding.

Samme dag ankom 200 tons vognladninger af briketter, det er firmaerne Kulfirmaet Berring Larsen & Co, og Kolding Kulkompagni, der har fået dem hjem til Kolding.

Kilde: Kulde-situationen, Kol. Socialdemokrat, 12. februar 1940

1940 – Torvet i dag

Der er i disse vintertider næsten helt uddød på torvet. Avisen beretter at kun nogle få faste handlende den 9. februar 1940 var mødt op med fjerkræ, der var også et par enkelte boder med kålhoveder.

På fisketorvet var der flere boder, men her kan man kun købe sild til 35 øre og ål til 125 øre pr. ½ kg. Der er ingen torsk, eller andre fisk på markedet lige nu.

Der er stadigt store problemer med frosten i Kolding, om formiddagen den 9. februar sprang et vandrør ud for Låsbyhus, der kom derfor vand ind i kælderen, Falck måtte tilkaldes til og pumpe vandet væk, så vandværkets folk kunne udbedre skaden.

Natten til den 9. februar kunne Falck melde om var stille, ingen biler kørte fast den nat. Dagen forinden havde bud på to ambulancekørsler, og en redningsaktion på gården Virkelyst i Seest, hvor en hest havde klemt sit hoved mellem spilbom og en mur. Det lykkes at redde hesten, inden den blev kvalt.

Nogen steder er jorden frosset ned i over en meters dybde, der dog ikke meget at gøre, vandværket havde indkøbt et optønings-apparat, men det var også frosset inde. Vandværksbestyrer Schults kunne den 9. februar melde at 34-35 ejendomme i Kolding var uden vand, på grund af frosne stikledninger. I kom en opgørelse for Århus, om at frosten havde kostet 80.000 kroner indtil nu, hvad vil regningen for Kolding mon løbe op på?

De fleste steder tager folk det med godt humør, men andre er ligefrem ved at ville påstå, at det er mig, der er skyld i det hele

Vandværksbestyrer Schults, 9. februar 1940

Hvis man spørg metrologerne er situationen speciel, normalt er der i februar måned 21 frostdage, men sidste år 1939 var der kun 10, og der kunne måske blive spået om 29 dette år.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
Kolding Socialdemokrat, 9. februar 1940

1940 – Brændselssituationen

Vinteren og isen har medført en ny alvorlig situation omkring brændselssituationen, i dag vil brændselsudvalget i København drøfte en række nye foranstaltninger.

Der overvejes at reducere i forestillingerne i biograf teaterne, restaurationernes åbningstider, lukning af skoler og lignende. Der vil blive stoppet for alt varmt vand i køkkenerne, og i det hele tages forsøges at begrænse forbruget af varmt vand.

Kilde: Kol. Socialdemokrat, 3. Februar 1940, side 3

1939 – Fortovskanterne males hvide

Som en foranstaltning på grund af mørklægningen males alle fortovskanter i Koldings gadekryds nu hvide.

Kolding Trælasthandel har også fået malet et dannebrogsflag på taget. Det er det største flag som er malet i Kolding, da det strækker sig over hele den enorme tagflade, som bygningen har. Det er uvist hvornår det civile luftværn er klar til at opsætte projektørere, vil at belyse de malede flag, men det er vedtaget.

På Rådhuset er man gået i gang med at spare, i forlokalet og på trapper har man fjernet en række pærer, lysekronen brændte dog stadigt da byrådet i aftes holdt et kort møde. Også manglen på vand mærkes på rådhuset, springvandet i det lille anlæg ved Rådhuset fik for fire dage siden lukket for vandet.

Der på byrådsmødet plads til en indstilling fra gade- og vejudvalget, om nødhjælpsarbejde til at fylde ca. 7500 kubikmeter jord på det lave areal i Vifdam fra Bakkedraget Nord for. Da jorden ikke er særlig god, og der næppe bliver byggegrunde her, var byrådet indstillet på at tiltræde forslaget. Et anlæg kunne der jo altid laves, og det ville pynte på hele kvarteret.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. september 1939.
Kolding Folkeblad, 15 september 1939.

1939 – Spar på lys, gas og vand

I aftes holdt Kolding Byråd et ekstraordinær møde, hvor man skulle fastsætte de nødvendige spareforanstaltninger med hensyn til lys, gas og vand.

Mødet, der var præget af en masse drøftelser, blev indledt af borgmesteren, som påpegede, at det var nødvendigt at begrænse forbruget nu, inden at lagrene var opbrugt. Der blev på mødet vedtaget en række skrappe rationeringer for elektricitet, gas og vand i Kolding.

Hvad der forbruges udover 50procent af normalt strøm og 75 procent af gas betales dobbelt. For håndværkere og industrien indføres en spærretid fra kl. 15 til 19, i hvilken tid, der betales det dobbelte af normale takst. Varm Centralvarmevand må kun anvendes lørdag og søndag. Stærkt indskrænket gade- og vinduesbelysning, alt reklamebelysning standses efter lovbestemmelse herom.

Christian den Ottendes berømte bemærkning “Nu ville vi alle spare, hvor spare kan!”, har fået en ny aktualitet.

Oplandet og elektricitetsforsyningen

Efter henstilling fra Kolding afholdt Kolding Oplands Højspændingsforsyning(KOH) i går eftermiddag også møde. Oplandet rammes også af sparebestræbelserne.

Driftsbestyrer Eriksen fra KOH oplyset i et interview, at det først og fremmest bliver forbud mod udvendig reklamebelysning og begrænsning af vinduesbelysning i forretninger, som skal indskrænkes mest muligt, som i Kolding.

Der udstedes forbud mod anvendelse af varmeovne for rumopvarmning, med påbud om sparsommelighed i almindelighed, blandt andet ved anvendelse af færre pærer. I de rene elektriske køkkener skal der spares mest muligt.

På elektricitetsværket, vil man nøjes med at bruge de mest økonomiske maskiner, og derved strække kulbeholdningerne længst mulig. For at dette kan ske, må belastningen hen imod aften nedsættes mest muligt, som følge heraf vil der komme et påbud om ikke at benytte motorer til tærskning, formaling, rundsave eller andet i tiden fra kl. 3 eftermiddag til solopgang.

Påbuddet vil blive kontrolleret igennem de selvregistrerende instrumenter på Harteværket og K.O.H.s hovedstation.

Hvis forbrugerne ikke retter sig efter påbuddet, så er meldingen fra Eriksen:

Ja, så kan det få meget kedelige følger, i værste tilfælde en mere eller mindre langvarig afbrydelse af forsyningen, men i hvert fald kan vi ved hjælp af spændingsregulatoren i Harte sætte spændingen så langt ned i en vis tid, at motorer ikke kan benyttes, hvilket jo også vil være katastrofalt for motorer til maskinmalkning, vandpumper og mejerimaskiner, overfor hvis brug man jo ellers ikke vil foretage nogen som helst indskrænkninger.”

Driftbestyrer Eriksen, 12. september 1939

Det håbes, ifølge Eriksen, at der så længe forbrugerne i videst mulig omfang retter sig efter sparebestemmelserne, så vil man forsøge at undgå prisstigninger, men det afhænger naturligvis af kultilførslerne og priserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1939