1943 – Virksomheder i snesevis står nu foran lukning

Også nye indskrænkninger for private forbrugere? 11 brunkulslejer lukket midt i den travleste sæson.

I Industrirådets Kulfordelingskontor oplystes lederen, civilingeniør Glahn, på vor henvendelse, at han på ny i går havde forhandlet med Vareforsyningsdirektoratet. I tirsdags var der 40 virksomheder, der søgte om kul, og man var kun i stand til at imødekomme de 4. Onsdag har der været en snes stykker, som man ikke kunne imødekomme. Om de pågældende virksomheder nu helt må standse, eller om de kan holdes delvis i gang ved hjælp af tørv og brunkul, turde ingeniør Glahn ikke sige, man han havde indtrykket af, at visse virksomheder prøvede at holde forskellige afdelinger i gang. Handelsministeren har i går indgående beskæftiget sig med situationen, men ønsker ikke at fremkomme med nogen udtalelse udover, at situationen er anstrengt. Fra regeringens side gøres alt, hvad der kan gøres for at skaffe udenlandsk brændsel til landet.

42 virksomheder fik afslag i går

Blandt de foretagender, som i går fik afslag på anmodningen om kultildeling, var if. Pol. mange dampvaskerier, chokoladefabrikker, tobaksfabrikker og skotøjsfabrikker. Desuden nægtedes der kul til porcelænindustrien, til Soyakagefabrikken og til jern- og cementfabrikken “Norden”. Alene porcelænsindustrien beskæftiger over 2.000 mennesker. I alt blev der i går, erklæres det, givet afslag til 42 virksomheder. […]

11 brunkulslejer lukket. Det fugtige vejr har bragt brændværdien ned under det lovbefalede maksimum.

Statens tilsynsførende har i går lukket en række brunkulslejer i Jylland. Det drejer sig om 4 lejer i Sandfeldt ved Brande, som tilsammen producerer 5.000 tons om dagen, og desuden er der lukket nogle lejer i Søby ved Kølkjær, efter sigende ikke mindre end 7. Årsagerne til lukningen er, at prøveudtagninger har vist, at brunkullene i de pågældende lejer er kommet ned på kalorieværdi af under 1.950, der er sat som minimum. Lukningen, der betyder, at brunkullene hverken må transporteres eller sælges, kommer på det allermest ubelejlige tidspunkt. Man venter blot på, at brunkullene skal blive så tørre, at de atter har den krævede brændværdi, og uvilkårlig spørger man, skriver bladet, om ikke denne tørring lige så godt kunne foregår hos modtageren, så hele apparatet ikke gik i stå. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1943.

1942 – Jydsk Saasæd skal behandle 2.000 tons cikorierødder og sukkerroer for F.D.B.

Ny bygning på havnen, hvor cikorie og roer til kaffesurrogat skal vaskes, snittes og tørres

Efter branden på havnen i sommer, da A/S Jydsk Saasæd & Korneksports pakhus, der tjente som lager for Kolding Hørfabrik, nedbrændte, har der været talt om, hvorvidt der skulle opføres et nyt pakhus igen. Brandtomten har ligget øde hen, men i de sidste dage er håndværkere begyndte at arbejde på den, efter hvad vi erfarer ved henvendelse til direktør Krogh, A/S Jydsk Saasæd & Korneksport, skal der i løbet af eftersommeren opføres en ny bygning og stilles maskiner op til at vaske, snitte og tørre sukkerroer og cikorierødder til brug ved Fællesforeningens fremstilling af kaffesurrogat.

Jydsk Saasæd har hidtil haft et samarbejde med Fællesforeningen med tørring, men der er nu oprettet en ny kontrakt, efter hvilken der skal vaskes, snittes og tørres 1 million kg. cikorierødder og et lignende kvantum sukkerroer. Direktør Vilstrup, Fællesforeningen, oplyser, at fabrikken hidtil selv har kunnet klare dette arbejde, men efter et nyt direktiv fra Vareforsyningsdirektoratet, skal der nu tørres større mængder end hidtil, og F.D.B. har da truffet den aftale med Jydsk Saasæd. at Fællesforeningens maskiner til dette brug flyttes ned i den nye bygning, hvorefter Jydsk overtager behandlingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. august 1942.

1942 – Lidt hovedbrud til bagerne

Hvordan skal de bære sig ad med at tilbagelevere hvedemel, som de har brugt?

Alle bagere i Danmark ved, at der efter 1. september indtræder en situation, som på grund af hvedens totale svigten vil berede dem de største vanskeligheder. Men hvis de tænkte at få respit til det nye høstår, er de blevet sørgeligt skuffede. I disse dage er der fra Vareforsyningsdirektoratet til bagerne indløbet en skrivelse, der har ramt dem som et lyn. Det kan nemlig af den se ud, som de endog skal tilbagelevere noget at det hvedemel – eller indkøbstilladelse for samme – som de har brugt! Forholdet er følgende, unægtelig meget indviklede:

Da man i maj indførte rationeringsmærker for wienerbrød og lignende meddeltes det bagerne, der havde fået deres kvantum hvede for april kvartal, at de altså var halvdelen af dette kvantum skyldige minus det, de måtte bruge til urationerede varer, og den for meget leverede hvede ville blive fradraget ved tildelingen for juli og eventuelt senere kvartaler. Den nye skrivelse dateret den 30. juni opgør det præcise kvantum hvedemel, som bagerne i juli og august må anvende til fremstilling af urationerede varer, hvorefter det hedder:

“For det resterende kvantum så og så mange kilo hvedemel skal man anmode Dem om til fordelingskontoret at indsende indkøbstilladelse eller rationeringsmærker, og denne indsendelse skal ske senest 31. juli 1942”. […]

Bagerne står altså nu foran at skulle aflevere en hvederation, som de fleste af dem slet ikke har, fordi de har brugt den op på forhånd. Hvorledes bagerne, der naturligvis er forskelligt stillede, vil klare dette, får stå hen. Hvis de vælger at tage ved lære af deres københavnske kollegaer, vælger de en ret drastisk fremgangsmåde. Et hovedstadsblad fortæller nemlig, at man i københavnske bagerforretninger kan se plakater opslået, hvorpå bagerne beder de af kunderne, som har grynmærker tilovers, om at aflevere dem til bagerne. Man vil så prøve at strække de små beholdninger ved at iblande ekstra bygmel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1942.

1941 – Ingen kaffe og sukker sammen med mælk og fløde!

En protest til Vareforsyningsdirektoratet i anledning af en cirkulæreskrivelse, der er udsendt i disse dage.

Direktoratet for Vareforsyning har til de forhandlere af mælk og fløde som efter Handelsministeriets bekendtgørelse af 12. august 1940 vedrørende bybefolkningens forsyning med mælk og fløde har afgivet erklæring om, at de ønsker fortsat at forhandle mælk og fløde, sendt en cirkulæreskrivelse, hvori der gøres opmærksom på, at disse handlende ifølge den samme bekendtgørelse er afskåret fra samtidig at forhandle kaffe og sukker, og de handlende opfordres derfor til at indsende deres beholdninger af rationeringsmærker for disse varer til Fordelingskontoret.

På foranledning heraf har overretssagfører V. Pürschel for Sammenslutningen af den frie mælkehandel i en skrivelse til Direktoratet for Vareforsyning gjort indsigelse mod denne cirkulæreskrivelse.

Der gøres opmærksom på, at der mellem denne forening, politimyndighederne og kriminaldommerne i Storkøbenhavn er truffet aftale om at alle sager vedrørende overtrædelse af Handelsministeriets bekendtgørelse skal bero, indtil de to landsretssager, som på foreningens initiativ er blevet rejst, er afgjort ved Højesteret, hvilket på grund af højesteretssagfører Gamborgs sygdom først vil ske til efteråret […]

Kilde: Uddrag, Fyns Venstreblad, 10. juli 1941.

1941 – Mulighed for vareindførsel fra Sverige

Til et beløb af ca. 26 millioner kr.
Direktoratet for vareforsyning meddeler, at der i henhold til den mellem Danmark og Sverige afsluttede handelsoverenskomst gældende for tiden 1. juli – 31. december 1941 er mulighed for indførsel her til landet af svendske varer til et beløb af ca. 26. millioner kroner. Af vigtigere varer, aftalen omhandler, skal nævnes træ og trævarer, papir og pap, råjern og valseværksprodukter etc., værktøj og andre arbejder af uædle metaller, maskiner og apparater også elektriske og dele dertil.

For de i aftalen omhandlende varer, bortset fra maskiner og grove jernvarer, skal der ikke fra hidtidige importører indenfor den pågældendes brancheområder fremsættes begæringer om indførelsesbevillinger i henhold til den indgående aftale, idet fordelingen af indførelsesmulighederne mellem importørerne vil finde sted efter forhandling med erhvervsorganisationerne og de interesserede brancheforeninger, hvorefter bevillinger eller tilsagn om bevillinger vil blive fremsendt direkte til de virksomheder, der kommer i betragtning ved de etablerede fordelingsordninger […]

Kilde: Uddrag, Aarhus Amtstidende, 17. juni 1941.

1941 – Midlertidigt forbud mod salg af motorkøretøjer

Der skal indhentes tilladelse fra Vareforsyningsdirektoratet.
Handelsministeriet har udstedt en bekendtgørelse om midlertidige forbud mod salg og udlevering af motorkøretøjer. Det fremgår heraf, at der kun kan ske salg eller udlevering af motorkøretøjer af enhver art, når der er indhentet tilladelse hertil fra Direktoratet for vareforsyning. Dette gælder såvel nye som brugte køretøjer og angår såvel næringsdrivende som private. Der har som bekendt i længere tid været forbud mod salg af automobildæk og slanger, herunder også påmonterede dæk og slanger. Nu er dette forbud således udvidet til også at omfatte salg og udlevering af selve motorkøretøjet […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 10. juni 1941.

1941 – Hvor bliver cykledækkene af?

Der fremstilles lige så mange som normalt, men der er intet dæk at opdrive.

Manglen på cykledæk bliver mere og mere følelig, og det er faktisk lidt af en katastrofe for mange mennesker at stå uden cykledæk i dag. Vareforsyningsdirektoratet har måttet tage affære, og der forhandles i øjeblikket mellem Direktoratet, cyklehandlerne og grossererne om en ordning, som alle parter kan være tjent med. Forhandlingerne er ikke tilendebragt endnu, men disponent Theilgaard, Gummifabrikken i Køge, erklærer, at de danske fabrikker fremstiller lige så meget, som de plejer at gøre, og det er derfor ubegribeligt, at der kan være mangel på cykledæk […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. juni 1941.