Tag: Varemangel

1944 – Saxildhus foretrækker en aftenlukning

Jacob Krause Leave a comment

“Vi har set os nødsaget til at gøre dette skrift”, siger forretningsfører Baumeister.

I aftes lukkede Saxildhus Restaurant og Konditori kl. godt 19.30. Ved indgangen stod et skilt: “Lukket”. og i dag kundgøres i omstående annonce, at der indtil videre ikke lukkes gæster ind efter kl. 19.30, og kl. 21 lukkes konditoriet helt.

Vi havde i formiddags en samtale med konditoriets forretningsfører, hr. Baumeister:

Det er et drastisk skridt!

“Det skal indrømmes, men vi har foretrukket dette skridt. Det er os f.eks. ganske umuligt at skaffe tilstrækkelige varemængder. Indkøbene er en daglig kilde til de største spekulationer, og vi kan altså ikke blive ved med at skaffe varer tilveje. Sæsonen i år har været ganske usædvanlig stor.”

Og nu er De altså blevet ked af at sige nej til kunderne?

“Vi har til dato i al væsentlighed ikke sagt nej til kunderne, når de har gjort deres bestillinger – bortset fra øl og lignende; men det er jo bl.a. fordi vi ikke vil sige nej, at vi går til aftenlukning. Folk kan ofte slet ikke forstå, at vi ikke kan levere alt, hvad de ønsker.”

Vil lukningen blive en foreteelse resten af sommeren?

“Den er indtil videre en foreløbig foreteelse, som kan ændres når som helst.”

Hvornår sløjfes fortorvsrestauranten?

“15. september.”

Er der også lukket om aftenen i selskabslokalerne?

“Såfremt publikum bestiller spisninger eller lignende i selskabslokalerne, bliver de betjent lige til kl. 23, den normale lukketid.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. august 1944.

1942 – På julegaveindkøb i Kolding i går

Jacob Krause Leave a comment

Bøger går ind som erstatning for mange af de ting, særlig i manufakturbranchen, som ikke kan fås. De røde Pigeonæbler, som det også kniber med, må erstatte appelsiner, dadler og figner.

Julehandlen er meget stor i år, og atter i går var der trængsel af mennesker i Koldings gader i eftermiddagstimerne, ligesom der har været masser af kunder i butikkerne også de sidste hverdagseftermiddage. Men på grund af varesituationen er handelen ganske naturligt lagt noget om. Der er jo mængder af ting, man ikke kan få, særlig i beklædningsgenstande. For eksempel oplyser en manufakturhandler, at ternet tøj til børnekjoler næsten ikke er til at opdrive – og så spørger alle efter det, selv om der er godt ensfarvet stof fremme. Børnestrømper er det også meget småt med, og i øvrigt er det jo sådan, at vel i ingen branche – med undtagelse af bagernes – er erstatningsvarerne så dominerende som i manufakturforretningerne. Men der sælges alligevel, folk skal jo have tøj.

Slagterne har begyndt udleveringen af juleflæsket, der som bekendt er sparet sammen fra to uger. En slagter udtaler til os, at selv om folk naturligvis vil købe meget mere, end der kan skaffes, så er det hans opfattelse, at alle kan få enten flæsk, gås and eller andet fjerkræ til julen, således at den gode julemad er reddet for alle hjem også i den tilstundende jul.

Frugtforretningerne er måske dog dem, der er værst ramt, idet der ikke er spor af sydfrugter fremme, hverken appelsiner, figner, dadler abrikoser, krakmandler eller nødder – en lille smule spanske druer er den eneste sydfrugt, der er kommet hertil, og de koster 4 kr. pundet, så det er ikke for alle og enhver. […]

En branche, som lukrerer på de andres vanskeligheder ved at tilfredsstille kundernes julegavebehov er boghandelen. Her har man den hidtil største julehandel til dato, oplyser en af Koldings boghandlere. Der sælges så mange julegavebøger, som aldrig før, og de bøger, som særlig går, er for det første den svenske virkelighedsroman ‘Rid i nat’, endvidere Knights engelske krigsroman ‘Men dette fremfor alt’, Aynrans ‘Vi, der lever’, Cronins ‘Himmerigets nøgler’, Johanne og Morten Korchs bøger og en anden, ny bog i samme genre; ‘Folkene fra kæret’. Også bøger som Hans Martins ‘Tidevand’ og ‘Frigjort’ er stadig salgsvarer, og endelig har hørespilsudsendelsen forleden styrket efterspørgslen efter Kelvin Lindemanns sidste bog; ‘Huset ved det grønne træ’ – et tidsbillede fra den danske kolonitid. Der er også Corsaris-bøger, som stadig går, og endelig lægebogen ‘Ingen må dø’ af Slaugther. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1942.

1942 – Der er mangel på julegaver i Tyskland

Jacob Krause Leave a comment

Ingen jule- og nytårshilsener pr. telegraf

Der er flere penge i lommerne, og efterspørgslen efter varer er større. Men efterspørgslen kan ikke tilfredsstilles fordi arbejdskraften og råstofferne i dag må bruges til vigtigere formål, skriver S.S.-bladet, ‘Das schwarze Korps’. Der er nemlig hverken knaphed på varer, arbejdskraft eller råstoffer, men varerne er ganske vist af en anden art, og man kan jo ikke så godt forære sin bedstemor et bælte med ammunition til maskingeværer.

Det forklares derefter, at det er langt mere hjerteligt at give julegaver, som man selv har fremstillet, eller at forære noget af det man har stående hjemme. “Det er først merkantilismens tidsalder, der har hamret und i vore hoveder, at gaverne skal være nye. Tidligere førte man sine venner rundt blandt sine ejendele og gav dem det, de syntes bedst om. Netop i dag skal gaverne igen have deres gamle etiske værdi. Om ikke andet, så finder bladet, at det er bedre at give en pengegave eller en sparrekassebog, end det er at plyndre varehusene. Vi lever i krig, og vi oplever den fjerde krigsvinter. Den tyske produktion kan ikke overkomme at producere julegaver i tilstrækkelig grad til at alle kan få fordi den i øjeblikket har vigtigere at gøre.

Blandt de indskrænkninger, der præger den kommende jul i Tyskland, er der i dag kommet en ny, der ganske vist hører til de mindre, det er nemlig i tiden fra den 18. december til 5. januar blevet forbudt at sende jule- og nytårshilsener pr. telegram. Legetøj er efterhånden ikke til at opdrive i Tyskland. For at der dog kan være noget til de små under juletræet, har Hitler-Jugend Tyskland over i den senere tid været travlt beskæftiget med at fremstille legetøj. Alt dette legetøj, der udelukkende er fremstillet af affaldsmaterialer, sælges nu til fordel for den tyske vinterhjælp. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. december 1942.

1942 – Kolding Husmoderforenings demonstration

Jacob Krause Leave a comment

ved frk. Speich i går med henblik på juleforberedelserne havde som sædvanlig fundet stor tilslutning. Der var så mange, som der nogenlunde kunne blive plads til i demonstrationslokalet i Palmehaven. Forventningerne blev ikke skuffede, frk. Speich mødte, som altid før, frem med en mængde gode ideer, så husmødrene trods alle restriktioner og vareknaphed alligevel kan se juleforberedelserne i møde med ro, madmæssigt set.

Frk. Speich demonstrerede det nye bagemel og viste således i praksisk, at der kan komme udmærkede resultater ud deraf, selv om det meste af, hvad der blev fremstillet, savnede smørret, byggryn og havregryn blev i vid udstrækning benyttet til fremstilling af krisebagværket. Man kan godt få lækkerier, selv om man hverken har smør, hvedemel, mandler eller andre af de gode ting, som man tidligere anså for uundværlige, men som hører en svunden tid til. Om det så var en vidunderlige rugbrødslagkage, så var frøkenen mester for at fremtrylle en sådan. Og en dejlig flæskesteg med sprødt svær – i gasbageovn! Så nu er der ingen nød mere.

Der var mange andre rare ting og gode ideer, som frk. Speich viste husmødrene, bl.a. en let og hurtig råkostsalat til julefrokosten, og hun afsluttede med at fremstille dejlige julegodter som flødekarameller og marcipan. Det sidste lignende i skuffende grad den rigtige gammeldags ægte, som vi nu kun drømmer om.

Efter demonstrationen samledes næsten alle de mødte husmødre til en hyggelig eftermiddagskaffe, hvor det nylig oplevede blev grundigt gennemdrøftet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1942.

1942 – Foreløbig ingen brødløs dag i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Men til gengæld kan kunderne vente rationering.

Byens bagere er som bekendt hårdt ramt af forholdene, og det er næsten beundringsværdigt, at man hidtil har kunnet klare vanskelighederne så godt, som tilfældet er. Men nu begynder det også at brænde på, idet fedtstofrationen, og mel- og sukkerrationen kun er ca. 50 pct. af normalforbruget, og da beholdningerne efterhånden er ved at slippe op, har bagermestrene og konditorerne ført en række forhandlinger om at indføre en brødlæs dag. Byens 27 bagermestre har været rørende enige om sagen, og man havde også besluttet, hvilken dag der skulle gøres brødløs. I sidste øjeblik er byens tre konditorer imidlertid faldet fra, fordi de ikke kunne enes om deres særstilling, og den brødløse dag bliver således foreløbig ikke til noget.

Naturligvis er forbrugerne ikke interesseret i en brødløs dag, men det må alligevel beklages, at der ikke har kunnet opnås enighed om denne sag, således som forholdene ligger. I alle landets købstæder med undtagelse af Kolding er der for længst indført en brødløs dag, og når man har foretaget dette skridt, skyldes det naturligvis mangel på varer, en mangel, som der gennem en brødløs søndag, hvor der er overvejende salg af fint brød, skulle råde bod på.

Vi har talt med formanden for Bagermesterforeningen i Kolding, bagermester Færch, om sagen, og han udtaler på vor henvendelse, at varebeholdningerne nu er så knappe, at man i nærmeste fremtid må vente en rationering af det finere brød, da man naturligvis i første omgang i videst mulig udstrækning vil søge at forsyne kunderne med de strengt nødvendige livsfornødenheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. januar 1942.

1942 – Fiskehandlerne skal drøfte maksimalprisordningen

Jacob Krause Leave a comment

Ferske sild kan næsten ikke opdrives i Kolding.

Sild, der plejer at være en meget yndet spise, kan nu så at sige ikke mere opdrives i Kolding. I den forløbne uge har der ikke været mange kasser tilsammen, og efterspørgslen kan således langt fra tilfredsstilles. Det hele skyldes udelukkende maksimalprisordningen, udtalte fiskehandler Jensen, Søndergades Fiskehal, i går over for os. Hele denne ordning er ved siden af. Medens fiskegrossererne tidligere ringede til os og tilbød os sild, må vi nu ringe til dem og tigge – ja næsten true, for at få fiskene. Jeg har i hele denne uge kun modtaget tre kasser sild, og normalt plejer jeg at sælge et par kasser om dagen. Det er ikke blot ferske sild, men også røgede sild, der er stor mange på.

Men hvor bliver sildene af?

Det skal jeg ikke udtale mig om. En del går dog imidlertid til konservesfabrikkerne, der endnu ikke er omfattet af nogen maksimalprisbestemmelser og således kan betale mere for sildene. På fabrikkerne laver man sild i tomat, ansjoser, rollmops m.m. af de ferske sild. Med maksimalprisordningen, der omfatter torsk og sild, fortsætter fiskehandler Jensen, er der intet at tjene for os fiskehandlere. Men i øvrigt kan jeg fortæller, at formændene for afdelingerne i Jylland under landsorganisationen af Danmarks detail-fiskehandlere næste søndag samles til et møde i Aarhus, hvor maksimalprisordningen står til drøftelse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. januar 1942.

1942 – Borgmesterens nytårstale: Opgaven for Kolding bliver at skaffe arbejde og boliger

Jacob Krause Leave a comment

Det første møde i det nye år i Kolding Byråd indledes som sædvanlig med borgmesterens nytårstale. Knud Hansen sagde:

Vi har nu atter passeret et årsskifte. Det er nu tredje krigsvinter, vi er inde i. Forholdene bliver på mange områder vanskeligere, særlig fordi at det kniber med tilførsler af råvarer. Det skaber store vanskeligheder for byggeriet og for en mængde industrielle foretagender. Rationeringen af levnedsmidler bliver skarpere, og mange af de husholdningsvarer, som tidligere brugtes her i landet, kan slet ikke fås. Men trods alt dette har vi det langt bedre, end man har det i de krigsførende lande. Når man ser på forholdene ud over verden, hvor krigen raser, så må man trods alt sige, at vi her i landet har det godt.

Den omstændighed, at vort land besat af en krigsførende magt, hviler som et tungt tryk på landet, men når Danmark kan blive holdt ude fra direkte deltagelse i krogen, og vi, når den slutter, atter kan få den fulde frihed og selvstændighed, må disse byrder bæres med tålmodighed. Tidens vanskeligheder må man ved fælles anstrengelse søge at komme igennem. […]

Beskæftigelse og boliger

Hvad det nye år vil bringe, ved vi ikke. Men vi ved, at to store opgaver kalder på os. Der skal skaffes beskæftigelse, og der skal skaffes boliger. Vi er navnlig vedrørende boligspørgsmålet inde i en truende situation. På grund af indkvartering er en stor del af vore folkeskoleundervisning mangelfuld. Skulle det komme dertil, at vi tvinges til at tage skolelokaler i brug til husvilde familier, vil forholdene for folkeskolen yderligere forværres. I løbet af et par måneder vil Almenskolens gymnastikbygning formentlig være færdig, og da har Kolding en af landets bedste højere almenskoler, hvad lokaleforholdene angår.

Det store Søndergadeprojekt vil uden tvivl i første halvdel af dette år kunne være færdigt, og når Haderslevvej fra mejeriet op til Agtrupvej samtidig sættes i sømmelig stand, har Kolding fået en god indfaldsvej sydfra og en god forbindelsesvej til havnen. Opgaverne vil jo i øvrigt melde sig lidt efter lidt.

Jeg vil udtale ønsket om et godt år for Kolding by og dens opland, og herved ønsker jeg et godt nytår med godt samarbejde for Byrådet som helhed, og et godt nytår for hver af byrådets medlemmer. Mit sidste og højeste ønske skal være, at den frygtelige krig, som raser over hele kloden, må være afsluttet, inden dette år går til ende, så budskabet om fred på jorden atter kan få gyldighed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – Der kom kun en kasse sild til Kolding i dag

Jacob Krause Leave a comment

Fiskerne “strejker” mod maksimalpriserne, skønt alle erkender, at prisen var meget for høj før.

Der var så godt som ikke sild i Kolding i går, og til morgen er der kun kommet en enkelt kasse sild. “Vejret må sikkert tilskrives en del af skylden”, udtaler fiskehandler Chr. Nielsen, Fiskehuset, på vor henvendelse, “men det er også sådan, at fiskerne er blevet forbitret over maksimalpriserne og der er en sammenrotning i gang på de forskellige pladser gående ud på at de ikke vil gå ud og tage sildene.”

Der er dog fiskere, der indrømmer, at priserne på sild før var kommet op i en alt for stor pris, indskyder vi.

“Ja”, svarer Nielsen, “det er også rigtigt nok. Vi kan godt sige det sådan, at prisen på sild var meget for høj, men det er vel også kun overgangen, der volder nogen vanskelighed. Jeg tror dog ikke, der kommer ret megen sild eller torsk frem fra nu af og til nytår.”

Hvordan ser fiskehandlerne på maksimalprisordningen?

“Ja, der er vist ikke meget at indvende imod den. Fortjenesten kan nok gå an, men man må huske på, at den udstrakte kundeservice, som vi er vant til at give, kan vi ikke blive ved med uden at få noget for den. På torvet får man jo heller ingen service, og der pakkes fisken ind i avispapir, mens vi pakker i pergamentpapir. Sådan noget betyder meget, og i tiderne nu, hvor det er vanskeligt at få cykelgummi, betyder det også meget at skulle bringe varerne ud”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. december 1941.