1943 – Regnskab og efterretningsstof

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Hans Peter Poulsen fra Esbjerg og sendt til Holger Vivike, lederen for DKPs fynske og sydjyske partiafdelinger. Dateret 1. februar 1943. Her bringes et uddrag.

1-2-43

Regnskab for oktober
Esbjerg 1282,50 Kr. + 7,00 Kr.
Vejen 70,00 –
Varde 215,00 –
Tønder 127,50 –
Ribe 20,00 –
ialt 1722,00 kr.

Større pakker o.l. bedes sendt til, Høyrup Jessens Forlag, Torvegade 13.

Lørdag d. 30-1-43 begyndte politiet at søge efter en Aage Petersen (1) og en Peter Poulsen her i byen(Esbjerg), bl.a. har de indtil nu været hos Peter Jensen, Cigar og Boghandler Carlsen, sidste fik gennemrodet hele butikken.

B.

1. Ifølge fodnotat fra bogen “Vor kamp vil vokse og styrkes” blev elektriker Aage Petersen, tidligere Spaniensfrivillig og medlem af DKPs byledelse i Odense, i oktober 1942 af Holger Vivike overflyttet til Kolding, sammen med bl.a. Hans Peter Poulsen.

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 556, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1942 – Koksmangelen i Kolding

Tilladelse til at købe briketter på ringmærket overvejes.

Som omtalt har det i Kolding knebet at tilfredsstille brændselsefterspørgslen, efter at ringmærke 6 blev sat i kraft, og da brændselsmærke H fra og med i går også blev gyldigt, vanskeliggjordes situationen yderligere. Der er, som omtalt, i øjeblikket ikke cinders at få i Kolding, og også gasværkets beholdninger er det svundet slemt i.

Som bekendt kunne der på ringmærket kun købes gasværkskoks, med mindre kommunalbestyrelsen gav tilladelse til, at der i stedet udleveredes briketter på visse mærker. Det er bl.a. sket i Vejen. I Kolding regnede man med at kunne klare efterspørgslen, men det har efterhånden vist sig, at det vil komme til at knibe, og det overvejes stærkt at lade de sidste ringmærker gælde til briketter, hvoraf der i øjeblikket er nogenlunde lagre. Disse lagre sælges jo i øjeblikket også på brændselsmærke H, så vil man have sikkerhed for at dække ringmærket, skal beslutningen først tages. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1942.

1941 – Meget arbejde udført af Dansk Kvindesamfund

Planer om et fadderskab i Vejen for et finsk barn.

Dansk Kvindesamfunds Vejen-kreds har holdt generalforsamling på Hansens Hotel. Formanden fru fabrikant Willadsen, bød forsamlingen velkommen. Til dirigent valgtes fru Bundsgaard, Askov. Kredsen har stået i nært samarbejde med andre foreninger om at løse samfundsnyttige formål. Siden den 9. april har den efter bedste evne stået Danske Kvinders Beredskab og Danske Kvinders Samfundstjeneste bi. De forskellige sammenslutninger fandt hinanden i et godt samarbejde, og de mange forskelligartede opgaver er blevet løst på bedste måde.

Formanden omtalte den foretagne tøjindsamling, der havde givet et godt resultat, så godt, at man endnu ved det fornylig holdte sykursus for ubemidlede havde et reservehold, der var kommet deltageren til gode. Sammen med andre foreninger og institutioner havde man drøftet planen om oprettelsen af en fritidsklub, hvor de unge kunne have et tilholdssted. Meningerne herom var meget delte, og man har til fordel for afholdelse af Julemessen ladet et påtænkt arrangement udgå. Julemessens overskud, ca. 250., blev anvendt til indkøb af beklædningsgenstande til ubemidlede. […] Formanden oplæste henvendelsen fra Finlandshjælpen og efterlyste medlemmernes mening om oprettelse af fadderskab for et finsk barn.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. november 1941.

1941 – Vagtselskaberne har forøget abonnent-tallet med 50 pct.

Man vil gardere sig imod tyverier og lignende under mørklægningen.
Mørklægningen har betydet en stærkt forøget tilgang af nye abonnenter til De forenede Vagtselskaber i Syd- og Sønderjylland. Ved henvendelse til Vagtselskabernes Kontor i Kolding erfarer vi, at antallet af abonnenter endog er gået frem med 50 pct., siden der indføres mørklægning.

Et resultat af denne stærkt forøgede tilslutning, udtaler man, er blevet en udvidelse af mandskabet. Således har man fra 1. august oprettet en station i Vejen, som skal betjenes af en fast nattevægter og en reservevægter, og medens man førhen i Kolding by kun havde 2 faste vægtere og 1 reserve, er tallet nu helholdsvis 3 og 2.

Denne tilgang har bevirket, at der er blevet væsentligt mere at bestille for nattevægterne. Som følge af mørklægningen ligger mange virksomheder ubevogtet i længere tid end normalt, og derfor er der virksomheder, som nu besøges fire gange pr. nat mod almindeligt kun 2 gange. Der er i øvrigt nattevægternes erfaring, at de nuværende forhold har gjort folk mere påpasselige og agtpågivende. Således støder man ikke mere på så mange brændende lys om natten, ligesom snurrende maskiner heller ikke er så almindelige. Endelig er man heller ikke så slemme til at efterlade nøgler i nøglehullerne. Årsagen til den store tilgang er for en stor del, at folk vil gardere sig imod mørklægnings-tyverierne, som har gode betingelser for at florere i byerne.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juli 1941.

1941 – Indenrigsministerens tale i Vejen

Venstres Vælgerforening i Vejen afholdt den 5. januar 1941 møde på Hansens Hotel, hvortil indenrigsminister Knud Kristensens mødte og holdt følgende tale:

Vi har tidligere kun drøftet, hvad vi var enige om, blev taget som en selvfølge, men nu er i inde i en ny situation, hvor det, som var en selvfølge, kan mistes, og vi har nu alle en fælles opgave og hovedformål, nemlig bevarelsen af vort folk og fædreland frit og selvstændigt. Vi har indrettet os således, at folket har del i styrelsen, og netop denne form er af værdi for os. Dette styre kan begå fejl eller misbruges, men det passer os og tillader os mere end noget andet, og vi har benyttet denne form på en sådan måde, at vi har nået en udvikling og fremskridt som aldrig før i nogen periode i vor historie. Der har fundet en rig udvikling sted både folkeligt, økonomisk og kulturel, som ingen anden styreform har kunnet byde os.

Læs mere

1940 – Hundetyv i Vejen

I dag meget snakker man om specialisering i alle sektorer, men allerede i 1940 så man også dette som en voksende tendens. Der bliver hvert fald rapporteret om en hundetyv i Vejen og omegn. Der har den seneste tid været seks hundetyverier i Vejen og Askov, der alle skulle være værdifulde for andet end affektionsværdi.

Kilde:
Hundetyv opererer paa Vejen-Egnen, Kolding Socialdemokrat 20 juli 1940

1940 – Sigtet for barnedrab

Drabssag i Esbjerg

I Esbjerg er der blevet rejst sigtelse imod en ung pige på 21 år, for at have dræbt hendes nyfødte barn. Sagen kom første gang til behandling ved retten i Esbjerg den 16. juli 1940, hvor politifuldmægtig Halsteen frafaldt en bedragerisigtelse imod den unge pige, men krævede hende dømt for barnedrab.

Da fødslen skete havde den unge pige været ansat på et sygehus, som forsvareren rettede kritik af, da han hævede at sygehuset intet havde gjort for at undersøge sagen. Under henvisning til at pigen havde aflagt uforbeholden tilståelse, indstillede forsvareren hende til rettens mildeste dom og straf.

Vejviserskilte blev vendt

I Læborg, tæt ved Vejen, har der natten til den 17. juli været “hærværk, således havde nogle lømler natten til i forgårs brækket skiltet ned fra Iskiosken i Læborg og fjernet det, de havde vendt amts vejvæsnets vejvisere ved Læborg

Af mindre sager kan nævnes at landmand Anders Nielsen, Billund, forleden fik stjålet en cykel.

Kilde: Sigtet for barnedrab, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940
Vejviserskilte blev vendt, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940
Grindsted og omegn, Kolding Socialdemokrat, side 5, 17. juli 1940