1942 – Brand under brandøvelse!

Havneøvelsen i Kolding i går blev alvor. Generatorbrændeskæreriet blev næsten druknet i vand fra fire brandkorps.

Der har ved tidligere lejligheder været anket over, at brandvæsenet i Kolding var temmelig længe om at rykke ud til en brand, og at slukningen ved en enkelt lejlighed kunne have været mere effektiv – sidste gang, da Hørfabrikkens store lager af hørblår på havnen for nylig brændte.

I går morges ved 7-tiden opstod der på ny brand på havnen – og kun ganske kort fra det forrige brandsted. Men denne gang kan Kolding Brandvæsen ikke få at høre, at det var for længe undervejs, for det var omtrent nået ned til brandstedet med fuld udrykning og i fuldt udstyr på det tidspunkt, der blev slået alarm!

Den store brandøvelse, der i går morges skulle holdes på Kolding Havn med deltagelse fra de kommunale brandværn i Vejle, Fredericia og Kolding, fik en uventet realistisk baggrund. Det blev ingen øvelse, men en regulær brandslukning!

Da Kolding Brandvæsen ved 7-tiden kom kørende mod havnen på vej til øvelsespladsen ved slagteriet, opdagede man, at det røg fra Sydhavnen, nærmere betegnet fra Bondesens Høvle- og Savværk, der nu ejes af ingeniør Hennebjerre. Samtidig med, at brandvæsenet således selv opdagede branden, kom alarmeringen til stationen, men da var brandbilerne allerede på pletten! Ilden var som nævnt påstået i det høvleværk, som entreprenør Bondesen i sin tid lod opføre for dér at fremstille guldbrædder […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juni 1942.

1942 – Herredledere mødes i Vejle

Søndag den 21. juni 1942 mødtes i Vejle herredslederne i DNSAPs syssel (afdeling) Jelling-Almind. Mødet var indkaldt af den lokale sysselleder Jørgen F. Kock.

Mødet blev åbnet klokken 15, hvor syssellederen Kock indledede med nogle mindeord om von Schalburg, herefter blev der sunget en sang og ”det egentlige møde” tog ”sin begyndelse”.

Syssellederen fortsatte med at trække ”linjerne op for det arbejde, herredslederne i den kommende tid skal udføre og lade udføre gennem deres respektive afdelinger, i vor fælles kamp for et national-socialistisk Danmark. Flere ting af rent organisatorisk art blev nøje gennemgået”.

Afdelingslederen for Tørrild herred kunne på mødet fremvise afdelingens nye brevpapir, bærende herredets gamle bomærke. Syssellederen anbefalede de øvrige afdelinger, om ligeledes at fremhæve deres herreds bomærker til lignende formål og anvendelse.

Kilder:
Fædrelandet, 26. juni 1942

1942 – Erhvervsrådet undersøger rutebilforbindelserne

Den stærkt nedskårne rutebilkørsel har selvfølgelig mange steder virket yderst generende, og det har tilmed vist sig, at en del ruter, navnlig Vejle-Kolding ruten, har køretider, der meget dårligt stemmer med det praktiske livs krav, således at man for eksempel har oplevet det særsyn, at en pakke, der skal sendes fra Kolding til Bramdrupdam, først går med toget over Fredericia til Vejle og derfra med rutebilen omtrent tilbage til Kolding igen.

Erhvervsrådet i Kolding drøftede spørgsmålet på et møde i lørdags, og her vedtoges det at foretage en grundig undersøgelse af rutebilstrafikkens køretider. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1942.

1942 – Hele Koldingegnen uden strøm i morges!

100 pct. fejl på K.O.H.’s ledningsnet – samleskinnenes svære master væltede ved Højen. Den længste afbrydelse, Kolding by har haft i lange tider. Også store skader på telefonnettet.

I første omgang slap vi – men i aftes og nat gik det galt! Isslaget, som i går beskadigede ledningsnettene over næsten hele landet, bredte sig i aftes også til Koldingegnen. Samtidig med, at temperaturen faldt til minus 5 grader, voksede østenblæstens styrke, og nedbøren frøs fat på alle ledninger, så de forvandledes til istove. Aftenen igennem blinkede lyset i Kolding, og kl. 22.40 forsvandt det helt.

Jeg mindes ikke en så alvorlig afbrydelse i mange år, siger driftsbestyrer Aage Petersen. Der var en række sammenstødende uheld, og derfor blev afbrydelsen så lang. Hele aftenen havde vi uro på samleskinnen, men det gik dog indtil vi fik det store chok ved 22½-tiden. Da skete der linjebrud på samleskinne mellem Vejle og Harte, og det var så voldsomt, at chokket slog vore egne maskiner ud. Vi havde ellers besluttet at køre hele natten med vort eget værk, fordi vi var klar over faren; men vi blev altså i første øjeblik slået helt ud. Samtidig var der kludder på jævnstrømssiden, og det ene med det andet bevirkede, at der enkelte steder i byen først kom strøm igen efter 45-50 minutters forløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. marts 1942.

1942 – Bombenedslag i Vejle

En bombe har i natten til den 26. februar 1942 ramt Vejle, rygtet vil vide at det er en engelsk Wellington flyver som har kastet bombe ned over byen. I avisen står der at angrebet skete i en østjysk by, men det er hurtigt rygtes hvor den by ligger.

Der er sket store ødelæggelser i det nordlige Vejle, hvor bomben ramte. Flere huse står som ruiner tilbage.

Måske har flyveren haft vanskeligheder på grund af snevejret i nat.

Kilde: Mål: Gestapos hoved-kvarter, 4. okt. 2012, Vejle Folkeblad, vafo.dk, set august 2019

1942 – Snefygning hæmmer bane- og landevejstrafikken

Vejvæsenet forsøger i dag generatorsneplov.

Snefygning i nat fra vest har skabt store vanskeligheder for trafikken på Koldingegnen. Amtsvejassistent Buch Larsen oplyser således, at man i dag ikke kan komme til eller fra Vester Nebel, Egtved, Aagaard, Hejlsminde og Sdr. Stenderup, og da der ligger op til halvanden meter sne i driverne, regner man ikke med, at disse veje bliver åbne i dag.

Derimod kan man komme sydpå efter Christiansfeld, selv om vejen er vanskelig farbar. Nordpå efter Vejle kunne man ikke komme i formiddags, men amtets del af vejen var dog farbar, hvorimod der lå store driver på Kolding stykke af Hovedvej nr. 10 mellem Kolding og Bramdrupdam. Østpå efter Gudsø er vejen farbar og ligeledes vestpå efter Esbjerg. Der er sat mandskab i gang med at rydde sneen, og desuden har amtsvejsassistenten i dag fået tilladelse til at prøve en generatordreven sneplov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1942.

1942 – Dræningsarbejderne er fordoblet i 1941

Dræninger og reguleringer for 2,1 mill. kr. gennem Hedeselskabets Vejle-afdeling.

Hedeselskabets Vejle-afdeling har haft et usædvanligt travlt år hvad dræningsplaner og vandløbsreguleringer angår, oplyser distriktsbestyrer Valeur-Jensen overfor V.A.Fl. 1939 var det hidtil største år, men 1941 overgår det med ca. 100 pct. Der er behandlet 487 dræningsplaner omfattende 2.166 hektar, og det samlede beløb er på 1,71 mill. kr. Der er desuden udsendt projekter over 40 vandløbsreguleringer omfattende 935 hektar til en sum af 424.755 kr. Det giver et samlet beløb på ca. 2,1 mill. kr. 1942 tegner til at gå i samme retning. Der kommer en mængde anmodninger ind til Distriktskontoret […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. januar 1942.

1941 – Dansk damper forlist ved kollision i Sundet

Kun fire mand af besætningen reddet, 21 mand omkom.

Det danske motorskib BONITA af Vejle er ved 3-tiden i går morges sunket sydøst for Trälleborg efter kollision med damperen BOJAN af Simrishamm. 21 mand af besætningen omkom. Kun kaptajnen, 2 matroser og en messedreng blev reddet. Ulykken fandt sted i klart vejr, men BOJAN, der var malmlastet, sank næsten øjeblikkelig. Kaptajn Farup, der blev reddet, blev vækket af andenstyrmanden, der rev kahytsdøren op, idet han råbte: “Vi synker!” I det samme styrtede vandet ind ad døren, og kaptajnen måtte redde sig ved at slå en rude ud.

Mirakuløs redning

De to reddede matroser sprang ved sammenstødet ud af deres køjer og reddede sig på en flåde, der var anbragt på ruffet. BOJAN bragte de fire reddede til Trälleborg, hvor kaptajn Farup blev forbundet, og hvor de reddede på det danske vicekonsulat blev udrustet med tøj. De rejser i dag til København, hvor der vil blive afholdt søforhør. BONITA, der ejedes af Dampskibsselskabet Dania, København, var på 3.198 Brt. og bygget i Aalborg 1930. BOJAN, som ved sammenstødet fik hele forstævnen knust, var på 1.272 Brt. og bygget i Helsingør 1905. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1941.