1944 – Invasionens dato

Metrologerne giver signalet, når der er udsigt til godt flyvevejr gennem længere tid.

Berlin, tirsdag, INT.

I tyske flyvekredse hæfter man ikke større tillid til teorien om, at datoen for det bebudede allierede landgangsforsøg i vest afhænger af særlige forhold som ebbe og flod eller månens faser, skriver den tyske luftkrigsekspert, Carl Zeppelin, i dag. Derimod drager man af den altoverskyggende betydning ved invasionen, med nogenlunde sikkerhed den slutning, at startsignalet kun vil blive givet når vejret er gunstigt for luftoperationer.

Zeppelin henviser her til den rolle, det dårlige vejr spillede ved Nettuno-landgangen. At de allierede ikke nåede nogen vegne, kan, mener han, tilskrives vejret, som lagde uventet store hindringer i vejen for luftvåbenets medvirken. […] Efter alt at dømme slutter den tyske skribent, vil man endog afvente en vejrperiode, som synes at love godt flyvevejr gennem længere tid. Starten afhænger altså af meteorologerne, som nu mere end i nogen tidligere krig er blevet uundværlige militære rådgivere.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1944.

1942 – Ikke store snevanskeligheder i Sydjylland

Men det kan hurtigt komme.

Det har sneet bravt de sidste par dage. De fleste er sikkert glade for snefaldet, da det har taget den værste brod af den bitre frost. Heldigvis er sneen meget let, så den har ikke været til afgørende hindring for færdslen, selvom det har sneet tilstrækkeligt til, at det kan genere cyklisterne en del. Sneen kan dog let fyge sammen, så snart det blæser lidt op. Og blæsten begyndte allerede i morges at røre på sig, og vi har i den anledning spurgt de forskellige trafikgrene om de har mærket noget til sneens virkninger.

På statsbanerne oplyser stationsforstanderen, at man hidtil har kunnet klare problemerne, der endnu ikke føget til nogen steder, men man har truffet sine forholdsregler, idet der hele tiden har været sporrensere ude. Nogen forsinkelse og en del besvær kan det jo ikke undgå at give. På Sydbanerne udtaler driftsbestyreren, at sneen endnu ikke – heller ikke på de “vanskelige strækninger – har voldt kvaler. Og det har endda føget en del ude på landet til morgen, oplyser stationsforstanderen. Men i morgen kan alt jo have vendt sig til mere alvorlige, hvis det bliver ved, som det er begyndt. Navnlig, hvis der kommer storm til.

Heller ikke Troldhedebanen behøver endnu at melde om uregelmæssigheder i trafikken – men hvis blæsten rejser sig, siger driftsbestyreren, så behøver det ikke at vare mange timer, før situationen kan se helt anderledes ud. Ikke blot for os, men for alle banestrækninger. På Rutebilstationen oplyser man overfor os, at endnu har sneen skånet rutebilstationen for forsinkelser af nogen art, men også her er man klar over, at lidt vind kan ændre trafikbilledet fuldstændigt i løbet af kort tid – for sne er der jo kommet meget af efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1941 – Jøder afskediget i Seinepræfekturet

Det nævnes 8. februar 1941 i Fredericia Socialdemokrat at der er blevet afskediget 71 jødiske embedsmænd og 55 jødiske funktionærer fra kommunalforvaltningen i Seine-præfekturet* i Frankrig.

Derudover meddeler bladet at omkostninger til sneen i denne vinter vil komme til at koste de tre hovedstadskommuner omkring en million kroner.

Kilder og notater:
Fredericia Socialdemokrat, side 2, 8. februar 1941

* Præfektur Læs mere på Wikipedia (Åbner ny fane)

1940 – England minespærrer Norges kyst

8. april: Engelske og franske skibe har ved daggry lagt tre store minefelter ud for Midtnorge, dette sker uden hensyn til Norge, for at forhindre malmsejladsen over Narvik til Tyskland. Krænkelsen af Norges neutralitet, undskyldes med den tyske overtrædelse af alle regler for søkrig.

Situationen er yderst alvorlig for hele Norden. Den norske regering har protesteret og krævet af minerne straks fjernes igen. Sverige skærper forsvarsberedskabet. Faren for fred i norden er i fare.

I går omkring midnatstimen et par minutter før kl. 12 hørtes fremmed flyvers brummen over Kolding. Maskinen lød som om den var tæt på, men kunne ikke ses, da den ikke havde lyset tændt.

Vejrudsigt gældende til Tirsdag morgen for hele landet: overvejende frisk sydlig og sydøstlig vind omkring eller noget under normal temperatur, og foreløbig tørt tildels smukt vejr, senere mulighed for nedbør over de vestlige egne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. april 1940

1940 – Sejladsen på Kolding Havn genoptaget

Om aften den 10. marts 1940 lukkedes det for isbryderen Storebjørn at genåbne Kolding Havn igen, således sejladsen kunne genoptages. På grund af isen har sejladsen været lukket siden 30. januar 1940.

Der var samlet op imod 1.000 mennesker på kajen, da Storebjørn kom til syne, det var en glædelig begivenhed for byens borgere. Da Storebjørn tre kvarter senere forsvandt i det fjerne igen, var det med et af skibene fra Kolding på slæb.

Kilde: Storebjørns lyn-visit i Kolding i Aftes, 11. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 5

1940 – Torvet i dag

Der er i disse vintertider næsten helt uddød på torvet. Avisen beretter at kun nogle få faste handlende den 9. februar 1940 var mødt op med fjerkræ, der var også et par enkelte boder med kålhoveder.

På fisketorvet var der flere boder, men her kan man kun købe sild til 35 øre og ål til 125 øre pr. ½ kg. Der er ingen torsk, eller andre fisk på markedet lige nu.

Der er stadigt store problemer med frosten i Kolding, om formiddagen den 9. februar sprang et vandrør ud for Låsbyhus, der kom derfor vand ind i kælderen, Falck måtte tilkaldes til og pumpe vandet væk, så vandværkets folk kunne udbedre skaden.

Natten til den 9. februar kunne Falck melde om var stille, ingen biler kørte fast den nat. Dagen forinden havde bud på to ambulancekørsler, og en redningsaktion på gården Virkelyst i Seest, hvor en hest havde klemt sit hoved mellem spilbom og en mur. Det lykkes at redde hesten, inden den blev kvalt.

Nogen steder er jorden frosset ned i over en meters dybde, der dog ikke meget at gøre, vandværket havde indkøbt et optønings-apparat, men det var også frosset inde. Vandværksbestyrer Schults kunne den 9. februar melde at 34-35 ejendomme i Kolding var uden vand, på grund af frosne stikledninger. I kom en opgørelse for Århus, om at frosten havde kostet 80.000 kroner indtil nu, hvad vil regningen for Kolding mon løbe op på?

De fleste steder tager folk det med godt humør, men andre er ligefrem ved at ville påstå, at det er mig, der er skyld i det hele

Vandværksbestyrer Schults, 9. februar 1940

Hvis man spørg metrologerne er situationen speciel, normalt er der i februar måned 21 frostdage, men sidste år 1939 var der kun 10, og der kunne måske blive spået om 29 dette år.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
Kolding Socialdemokrat, 9. februar 1940

1940 – ung Kolding dame gift i England

Den unge dame Inger Hostrup fra Kolding er i fredags blevet gift i England, fornemtligt straks efter hun ankom med flyver fra Amsterdam den 2. februar 1940.

Den unge dame rejste først med forældrene til København, hvorfra hun tog et fly til Amsterdam. Rejsen blev dog noget forsinket, da hun dog måtte blive et par døgn i Amsterdam, på grund af dårligt vejr og de tyske bombardementer af Englands kyster.

Inger Hostrup, der er datter af bankkasserer Hostrup, er blevet gift med Gerald Cnatley.

Kilde: Kol. Socialdemokrat, 5. Februar 1940, side 4