1941 – Valg i Silkeborg

Den 11. marts 1941 var der kommunevalg i Silkeborg, selv om valget for resten af landet blev udskudt, fik Silkeborg lov at afholde valget, fordi der siden sidste valg var sket landmæssige-indlemmelser til Silkeborg.

Resultatet fra valget lød følgende:

  • Socialdemokratiet, 4300 stemmer og 11 mandater
  • Radikale, 301 stemmer og 1 mandat
  • Konservative, 1361 stemmer og 4 mandater
  • Venstre, 898 stemmer og 2 mandater
  • Retsforbundet, 256 stemmer og 0 mandater
  • DKP, 434 stemmer og 1 mandat

Antallet af byrådsmedlemmer er udvidet fra 15 til 19. Det lykkes som nye partier, både DKP og Radikale at få en repræsentant i byrådet.

Kilde:
Arbejderbladet, 12. marts 1941, forsiden

1941 – Indenrigsministerens tale i Vejen

Venstres Vælgerforening i Vejen afholdt den 5. januar 1941 møde på Hansens Hotel, hvortil indenrigsminister Knud Kristensens mødte og holdt følgende tale:

Vi har tidligere kun drøftet, hvad vi var enige om, blev taget som en selvfølge, men nu er i inde i en ny situation, hvor det, som var en selvfølge, kan mistes, og vi har nu alle en fælles opgave og hovedformål, nemlig bevarelsen af vort folk og fædreland frit og selvstændigt. Vi har indrettet os således, at folket har del i styrelsen, og netop denne form er af værdi for os. Dette styre kan begå fejl eller misbruges, men det passer os og tillader os mere end noget andet, og vi har benyttet denne form på en sådan måde, at vi har nået en udvikling og fremskridt som aldrig før i nogen periode i vor historie. Der har fundet en rig udvikling sted både folkeligt, økonomisk og kulturel, som ingen anden styreform har kunnet byde os.

Læs mere

1940 – Staunings Radiotale

Ministeriet er i dag rekonstrueret. Det består nu af medlemmer fra de fire største partier på Rigsdagen – det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Partiet Venstre og det socialdemokratiske Parti, samt af repræsentanter hidkaldt fra livet udenfor de politiske partier.

Det er en ændring i de tilvante forhold, et brud med mange års sædvane, fremkaldt af de ekstraordinære tilstande, som krigsforholdene har påført vort land.

Læs mere

1940 – Nationalt dansk samarbejde

En fællesudtalelse fra de fire store partier og retsforbundet, vedtaget på møde den 2. juli 1940.

De på rigsdagen repræsenterede partier, der ønsker den bestående forfatning bevaret som grundlag for det politiske liv, har besluttet at gennemføre et nationalt dansk samarbejde.

Partierne lægger alle parti-uoverensstemmelser til side og samles til sikring af den uafhængighed og integritet, som er tilsagt vort land, og som er folkets fornemste ønske.

Dette samarbejde vil på rigsdagen og igennem regeringen virke for løsning af de opgaver, som tiden fører frem, og navnlig vil det være magtpåliggende at gennemføre sådanne reformer, som også med hensyn til budgetter og statsøkonomi under de ændrede vilkår skaber sikkerhed for sunde økonomiske forhold.

Desuden vil man skride til sådanne foranstaltninger, som kan bidrage til formindskelse af understøttelsesstrangen, ved at den arbejdsdygtige befolkning føres over til udførelse af arbejde, der kan tjene til sikring både for de arbejdsløse og for samfundet.

Iøvrigt vil det være formålet at bringe dagens opgaver til hurtig løsning og at sikre det bedst mulige samarbejde med de nationer, med hvilke forbindelse er mulig, og hvis forståelse vi også påkalder.

Nationalt samarbejde med disse folk er målet for vore partiers bestræbelser.

For at sikre samarbejdets videre udvikling og tilrettelægge arbejdet, når rigsdagen ikke er samlet, vælger partierne et fællesudvalg på 2 medlemmer fra hvert af de fire partier og 1 medlem fra Danmarks Retsforbund.

Det konservative Folkeparti: Halfdan Hendriksen, Ole Bjørn Kraft. Det radikale venstre: J. Veistrup, A.M. Hansen. Venstre: J. P. Stensballe, Knud Kristensen. Socialdemokratiet: Charles Petersen, Hartvig Frisch. Danmarks Retsforbud: Oluf Pedersen.

Kilde: Nationalt dansk samarbejde, Kolding Socialdemokrat, 3. juli 1940

1940 – Nazimand forarget over jødekvinderne

Fremmedloven af 1940, som blev vedtaget af landstinget, var den 13. marts 1940 til behandling i Folketinget, hvor den efter anmodning fra de Konservative og Venstre var sendt til en kort udvalgsbehandling. Under debatten, kom det “til en lille meningsudveksling om antisemitisme“.

Det er en skandale, at tyske jødinder skaffer sig dansk indfødsret ved at købe unge danske mænd til ægteskab og således forringer den danske race. Der må hurtigst muligt sættes en stopper for denne trakfik.

Th. M. Andersen (DNSAP), debatten om Fremmedloven i Folketinget 13. marts 1940

Th. M. Andersens kommentar kom ikke til at lægge ubemærket hen.

Der bliver nu lejlighed til at undersøge Spørgsmålet om emigrant-ægteskaber i udvalget; men når Andersen talte om racemæssig forringelse, vil jeg her protestere imod, at et medlem af det danske folketing gør sig til slave af en fremmed raceteori. Det er første gang, vi har hørt antisemitisme her i tinget. Vi er mange, der ikke kan erkende, at Andersen eller hans partifæller skulle repræsentere det ypperste af den menneskelige race.

Hedtoft Hansen (Socialdemokratiet), svar til Th. M. Andersen i Folketinget 13. marts 1940

Jeg kan fuldtud slutte mig til denne bemærkning.

Vagn Bro (Venstre), bemærkning til Hedtoft Hansens kommentar til Andersen i Folketinget 13. marts 1940

Kilde: Nazimand forarget over Jødekvinderne, 14. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 2

1940 – Skærpede skatteindbetalinger i Kolding

På et ekstraordinært byrådsmøde i Kolding om aften den 11. marts 1940 besluttes det at gennemføre skærpede regler omkring kommunale skatteindbetalinger for indtægts- og ejendomsskat, for indkomst- eller indtægts-skattens vedkommende betyder det at den fremover skal betales ad fire gange årligt, i stedet for ad otte gange.

Forslaget blev gennemført at socialdemokratiet, de borgerlige i byrådet var modstandere, da de frygtede at skattebyrden ville blive for høj med de nye skatteindbetalinger. “pantefogden vil vist få meget at bestille” hvis forslaget vedtoges, konstaterede byrådsmedlem og træskomand J.B. Jacobsen til byrådsdebatten.

Et højtaler anlæg i byrådet

Under byrådsmødets eventuel blev diskuteret et forslag om et højtaleranlæg til byrådsmøderne, da det kan være svært og høre hinanden.

Ja, når det er moderne, skal I osse ha’ det. Jeg har et andet forslag, der er billigere: Vi kan flytte talerstolen ned midt i Salen!

Til forslaget om højtalere, Frands Sørensen, Byrådsmedlem og embedsmand i Kolding

Kilde: Den skærpede Skatte-Indbetaling gennemført af Socialdemokraterne, Kolding Folkeblad, 12. marts 1940