1943 – Mange danske dræbt i Flensborg

Femten danske børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem.

Luftangrebet onsdag middag, som omtaltes i den tyske overkommandos rapport, slog hårdt blandt danske landsmænd i Flensborg. I en af børnehaverne omkom 15 små drenge og piger, meddeler Jyllandspostens korrespondent. Angrebet begyndte ved middagstid, og disse børn befandt sig i den nordlige del af byen. Det er foreløbig konstateret, at 15 børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem. Endvidere har, som meddelt, redaktør Tage Jessens hustru, fru Eli Jessen, fundet døden under angrebet. På mandag kl. 13.30 vil de danske børn blive begravet fra kapellet på den nye kirkegård ved en særlig dansk højtidelighed, mens fru redaktør Jessens begravelse foregår i dybeste stilhed.

Sønderjylland flager mandag på halv i anledning af Flensborgofrenes begravelse

Meddelesen om de frygtelige begivenheder i Flensborg, der bl.a. har ramt den danske børnehave og krævet 15 ofre blandt dens børn, har gjort det dybeste indtryk i Nordslesvig. Ved et delegeretmøde i gård i Aabenraa for Venstre i den sønderjyske storkreds mindedes formanden, Mads Gram, Københoved, de danske sydslesvigere i denne prøvelsernes tid. “Vi kan”, udtalte han, “heller ikke lade være med at tænke på vore nabobyer mod syd, der er ramt så hårdt, at det også gør ondt i danske sind. Dansk Samråd har gennem pressen udsendt en opfordring til den sønderjyske befolkning om at flage på halv stang på mandag, når begravelsen finder sted som tegn på, at vi heroppe deler sorgen med vore landsmænd”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1943

1943 – Byrådsvalget i Kolding

Socialdemokraterne mistede flertallet og måtte afgive et mandat til de radikale

Hovedresultatet af valget i Kolding i går var, at socialdemokraterne mistede et mandat og dermed flertallet i Kolding Byråd. Der var drevet en meget pågående agitation indenfor partiet; men det hjalp altså ikke. Det gik her som i adskillige andre af landets byer. Vælgerne satte en stopper for det magtprægede socialistiske bystyre. Det socialdemokratiske mandat gik til de radikale, hvis kandidat, folketingsmand Clausager, i 1937 kun manglede 9 stemmer for at blive valgt. Det var let at mærke, at hr. Clausager denne gang virkede tiltrækkende til flere sider, og han fik da også et antal stemmer, der ligger betydeligt over, hvad de radikale politisk mønstrer i byen. Ved sidste folketingsvalg var det 644 stemmer. De blev ved byrådsvalget til 966. […]

De konservative gik frem med godt fem hundrede stemmer fra sidste byrådsvalg og holdt tallet fra folketingsvalget endda med et lille overskud på 26. Dette var dog ikke mere end tilstrækkeligt til at bevare de 8 mandater ved hjælp af listeforbundet med Venstre. Venstre kunne notere en fremgang fra Byrådsvalget i 1937, men en del af de 1.863 Venstre-vælgere fra Folketingsvalget svigtede, således at det ikke lykkedes at nå det tredje mandat. […]

Derved bliver stillingen i det nye Kolding Byråds 10 socialdemokratiske mod 10 borgerlige og 1 radikal, der altså derfor vil få et ganske særligt ansvar. Det første spørgsmål, der melder sig, er jo borgmestervalget. Det var i forvejen usikkert, hvorledes dette kunne forløbe. Ved den nye konstellation i byrådet kan man vel sige, at dette usikkerhedsmoment ikke er blevet mindre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. maj 1943.

1943 – INGEN må blive hjemme på valgdagen!

I Kolding gør socialdemokraterne sig alle mulige anstrengelser for at beholde flertallet. Én eneste manglende Venstrestemme kan bevirke, at de kan blive siddende ved magten. Derfor må alle, der stemte på Venstre ved Folketingsvalget, ud også denne gang, og De bør sørge for, at de Venstrestemmer, som endnu ikke er kommen frem, ikke får lov til at blive hjemme ved dette valg. Sæt X ved liste D.

I sognene må også Venstre folk til valgurnerne. Der er opstillet Venstremænd i alle kommuner, enten på egne lister eller på fælles- og borgerlister. Find dem frem og sæt X ved dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1943.

1943 – Til sognerådsvalg på onsdag

Vi må møde mand og hus igen

På onsdag er der som bekendt sognerådsvalg i alle landkommunerne. Det gælder om, at der kommer gode og fornuftige folk ind i disse råd, der administrerer så mange af skatteydernes penge, og som på mange måder leder udviklingen i sognet.

Venstre har alle steder opstillet sine folk, enten på egne lister eller på fælleslister. I disse folks hænder vil kommunens sager komme i de allerbedste hænder, og vi henstiller derfor alle vælgere at møde frem og stemme enten på Venstres lister eller på de Venstrekandidater, som findes på fælleslisterne.

Husk endvidere, at stemme til Amtsrådsvalget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. maj 1943.

1943 – Kvinderne og valget

Kvinden på Venstres byrådsliste om de felter, hvor kvinderne har særlige muligheder for at gøre en indsats

Det var Venstre, som i 1908 gav kvinderne kommunal valgret, og Venstre har altid været erklæret tilhænger af kvindens ligeret også i offentlige sager, hvor kvinderne på en række områder vil have bedre muligheder end mændene for at øve en indsats. Kvinden på Venstres byrådsliste i Kolding er lærerinde, frk. Dorothea Dalsgaard, Realskolen. Hendes plads på listen er således, at kvinderne kan sætte frk. Dalsgaard ind i Byrådet, hvis de vil, da Venstre jo har 1.863 stemmer i Kolding by og mange af dem er kvinder.

Børnene og de gamle trænger til kvindeomhu

Hvorfor bør kvinder beskæftige sig med det kommunale?, spørger vi frk. Dalsgaard.

“Der er så mange ting, hvor jeg synes, at kvinderne bedre end mændene kunne gøren en indsats, særlig med henblik på det sociale område. Børn, der skal hjælpes og gamle mennesker trænger til kvindeomhu og kvindehænders hjælp. Det ved vi jo alle. Derimod er f.eks. gader og veje og havnen ikke specielt noget for os, dér, kan mændene bedre.”

Husmødrene mærker de høje skatter

Hvorfor støtter De Venstre?

“Fordi, der er så meget i Venstres program og virke, økonomisk, kulturelt og socialt, som man tiltalte os kvinder, Vestre styrker det private initiativ og derved personligheden, men vil også hjælpe de gamle og syge og alle, som i øvrigt er kommet på samfundet skyggeside. Og Venstre frisind på de åndelige områder, er meget, der må tiltale alle. Dertil kommer så, at ikke mindst husmødrene må være interesserede i Venstres program om et sundt økonomisk offentligt styre, således, at der ikke skal gøres al for store indhug i husholdningspengene til skatter – ikke mindst dette må kvinderne tage i betragtning.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1943.

1943 – Til Byråds-prøvevalg i morgen aften på Hotel Kolding

Venstres vælgere bør møde og være med til at bestemme, hvem der skal i Byrådet.

Det er i morgen, fredag aften, Venstre holder prøvevalg til opstilling af Byrådsliste. Mødet holdet i Hotel Koldings store sal og begynder kl. 20. Til mødet har ikke alene Kolding Venstreforenings medlemmer, men alle Venstrevælgere i Kolding adgang. Det må tilrådes Venstres folk i Kolding at møde frem i stort tal, således at Byrådslisten kan blive et fuldgyldigt udtryk for vælgernes ønsker. Der er – som tidligere nævnt – efter Venstres store fremgang ved Rigsdagsvalgene en mulighed for, at Venstre kan vinde et Byrådsmandat, og besætte 3 pladser mod hidtil 2. Denne mulighed må ikke forpasses. Venstres Folk bør sætte alle sejl til, for at det tredje mandat kan vindes. Det er ikke på forhånd vundet, således som folketingsvalgtallene muligvis har fået nogle til at tro. Der skal også foran dette valg udføres et ihærdigt agitationsarbejde, og enhver Venstremand- og kvinde i byen man hver i sin kreds arbejde for et godt resultat.

Det nærmeste krav er at møde frem til opstillingsmødet, således at opstillingen kan blive udtryk for, at der er taget hensyn til alle berettigede interesser og krav blandt vælgerne, og således, at Venstres liste kan blive en god liste, som byens borgere i stort tal vil stemme på. Venstre har ved dette valg sin store chance for at blive en betydende faktor i byens råd, og denne chance bør udnyttes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1943.

1943 – Partiformændene om valget

Det har også betydning, hvorledes mandaterne fordeles

Fhv. indenrigsminister Knud Kristensen udtalte i morges om valgets resultat:

“Det, som det i første række gjaldt om ved dette valg, var at få folk ud for at stemme, og dette har vi i hvert fald opnået. Det danske folk har vist, at det vil være med til at værne om vort folkestyre, og at det har været sig sit ansvar bevidst. For så vidt er det gået godt. Og det var hovedsagen. Men det har naturligvis også betydning, hvorledes mandaterne fordeles. Venstre har haft en betydelig stemme-fremgang, som vi må være glad for, og vi må tage det nederlag, der ligger i mandattabet for os. Vi taber dog slet ikke modet af den grund, men vi vil søge at vinde frem på ny.”

Sammenholdet om nation og folkestyre har stået sin prøve

Formanden for Socialdemokratiet, folketingsmand Alsing Andersen, udtaler:

“Det helt afgørende træk ved dette valg er den enestående valgdeltagelse. Herved har det danske folk skrevet et mindeværdigt kapitel i sin historie. Sammenholdet om nation og folkestyre har stået sin prøve. For det socialdemokratiske partis vedkommende er valgdagen præget af en storslået stemmefremgang, den største i vort partis historie, og som også har givet sig udtryk i en forøgelse af vore mandater. Der er hermed skabt et fortræffeligt grundlag for vort fremtidige arbejde. Vi kan være tilfreds med valget.”

Samlingen og samarbejdet kan fortsættes

Formanden for det konservative Folkeparti, fhv. kirkeminister Fibiger, udtaler bl.a.:

“Det er glædeligt, at det over hele landet er konstateret, at det det dansk folk står samlet i sin politik i besættelsestiden. At småpartierne ikke har jordbund i folket, bærer deres små stemmetal viden om. Det dansk folk tænker selvstændigt og læber ikke efter lygtemænd. Valget viste stor fremgang for Socialdemokrater, Konservative og Venstre, og vi hilser med stor tilfredshed, at samlingen og samarbejdet kan fortsættes på samme gode måde som hidtil i ro og orden og i folkets idé. Arbejdet i den nye regering vil gå videre i den kurs, der begyndte den 9. april 1940.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1943.

1943 – 95 procent stemte for samlingspartierne

Næsten 2 millioner stemmer for de fem samarbejdende partier og rekorddeltagelse over hele landet

Et godt dansk valg

Valget i går blev noget for sig selv i dansk parlamentarisk folkestyres historie. Samlingspartierne fik til valg på én linje og én front uden derfor at dække over deres særpræg. De appellerede til den danske vælgerhær , og appellen blev ikke ubesvaret. Det blev en bekendelse til Danmark, og hvad dansk er, så stærk og klar, som vi kunne ønske den. Stemmeprocenten blev sat voldsomt op over hele landet, i byerne som i sognekommunerne mand af huse.

Når man studerer de enkelte valgresultater, vil man se, at det er samlingspartierne, der har vist sig at være udtryk for vælgernes tillid, medens alle de små partier, der fiskede i rørte og plumrede vande, fik, som man kunne vente, en stemmetilgang, men fortrinsvis kun i København og i visse sjællandske kredse samt i Sønderjylland, men nok til repræsentation på Rigsdagen. De fire store partier, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale og Venstre, havde alle en betydelig stemmefremgang og fik alle deres del i stemmetilvæksten og den forøgede stemmeprocent, medens Retsforbundet som det eneste af samlingspartiernes havde tilbagegang.

For Bondepartiet blev valget over hele landet et katastrofalt nederlag. Nationalsocialisterne havde kun en ganske lille fremgang, men i mange kredse direkte tilbagegang. […]

Valgets resultat var, udtrykt i tørre tal, at omtrent 2 millioner vælgere eller 95 procent af de afgivne stemmer sluttede op om samlingspartierne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1943.