Det drejer sig om børn fra bombehærgede byer i Vesttyskland
Alle de tusinder af tyske børn, som var bragt i sikkerhed for de britisk-amerikanske luftangreb i østprovinsens landdistrikter, er, efter hvad der meddeles fra officiel tysk side, atter blevet hentet tilbage på grund af den russiske offensiv.
Børnene fra de lejre som var blevet oprettet i distrikterne Danzig, Vestpreussen, Øvre- og Nedre-Schlesien samt Warthelandet, er blevet transporteret tilbage i løbet af de sidste 14 dage, efter at lejrene i Østpreussen og Generalgouvermentet Polen allerede var blevet rømmet i august måned, da de første tegn på en kommende russisk generaloffensiv havde vist sig. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. januar 1945.