Tag: Vifdam

1943 – 89 lejligheder under opførelse i Kolding pr. 1. juli

Jacob Krause Leave a comment

7 ejendomme med 14 lejligheder taget i brug i første halvår

Boligsituationen i Kolding har jo gennem længere tid været prekær, men der udfoldes nu kraftige bestræbelser for at bøde på forholdet. Det er jo efterhånden således, at så snart en lejer siger op, ja ofte før, melder der sig liebhavere til lejlighederne, så man ofte må undre sig over, hvor de lejlighedssøgende har fået det at vide fra.

Det synes dog, som der nu er en lille lysning i forholdet, men om det bliver mere en øjeblikkelig lettelse er ikke til at se. Efter hvad man oplyser overfor os på bygningsinspektoratet, blev der i 1. halvår 1943 fyldført 7 beboelsesejendomme med i alt 14 lejligheder, hvilket jo ikke kan siges at være overvældende, men samtidig kunne man oplyse, at der pr. 1. juli var 19 beboelsesejendomme med ikke færre end 89 lejligheder under opførelse, og det må jo efter forholdene siges at være helt pænt. Af de 89 lejligheder tager Arbejdernes Andelsboligforening alene de 60 på sin kappe ved byggeriet på Vifdam og Sneppevej, og heraf vil i hvert fald en del være færdige og klar til indflytning til oktober. Foruden de 19 beboelsesejendomme er tillige en forretningsejendom under opførelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1943

1943 – Det kommunale byggeri i Vifdam færdigt

Jacob Krause Leave a comment

20 nye lejligheder tages i brug

Pr. 1. april overtager Kolding Kommune ‘Social Boligbyggeris’ ejendomme ved Domhuset. Det er ikke med glæde, at den borgerlige gruppe ser byens “aktiver” blive forøget med denne tilvækst. Man har stridt imod, lige fra ‘Social Boligbyggeri’ var på trapperne. Men så meget betyder én stemme flertal i et kommunalt råd, at 10 medlemmer kan sige og gøre, hvad det skal være. Det er alt sammen forgæves, når 11 andre mener noget andet.

De konservative byrådsmedlemmer har altid været imod det store byggeri, kasernebyggeriet inde i byen, og har uvist hvor mange gange slået til lyd for boligbyggeri i periferien. De har ikke principielt været imod kommunalt boligbyggeri, men erklæret sig villige til at støtte sådant, når det omfattede mindre huse, der var frit og sundt beliggende.

I disse dage indvies i Vifdam et helt nyt boligkvarter, bestående af kommunale huse. Den borgerlige byrådsgruppe skal ikke have patent på disse huse. Der har været enighed om den inden for Kasse- og Regnskabsudvalget, men der kan være grund til at fremhæve, at det er byggeri af den type, de konservative gerne vil være med til at fremme.

Der er i Vifdam bygget huse med i alt 8 2½-værelses lejligheder og 12 2-værelses. De 2½-værelses er beregnet til børnerige familier. Den ordinære husleje er 900 kr. om året, men er der tre børn eller derover, kan familien få huslejetilskud. Tilskuddet stiger med børneantallet og er på 60 pct. af huslejen, hvis der er 6 børn. De 2-værelses koster 750 kr. Alle lejlighederne er med brusebad, w.c., køkken med indbyggede skabe osv. Det er arkitekt Hans Chr. Rasmussen, der har udarbejdet tegningerne. Hver lejlighed er anslået til at ville koste kommunen 13.500 kr., men det menes, at husene vil kunne hvile i sig selv, eller i det mindste give mindre underskud end de gamle kommunale huse. I disse koster en 2-værelses lejlighed kun 400-600 kr., fordi der ikke er moderne bekvemmeligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1943.

1942 – Et forslag om salg af kommunale ejendomme

Jacob Krause Leave a comment

For at fremskaffe penge til ejendomme for mindrebemidlede familier

Det kommunale boligbyggeri, der er iværksat såvel med henblik på de husvilde familier som på børnerige mindrebemidlede familier, skrider nu rask fremad, og allerede til nytår kan der tages fire lejligheder i brug i Vifdam og fire i Læssøegade. Det boligbyggeri, der i øjeblikket er i gang, iværksat af kommunen, ventes fuldført i løbet af det kommende forår.

Men med disse mange lejligheders fuldførelse er boligproblemet i Kolding dog ikke afhjulpet. Ganske vist kan man til nytår rømme de små lejligheder i den apostoliske kirke på Lykkegaardsvej, og da lejemålet først udløber den 1. april, kan man jo benytte lejlighederne igen, hvis det skulle komme til at knibe. Men målet er bygningen af endnu flere lejligheder for mindrebemidlede familier med mange børn, og ‘Jydske Tidende’ har i den forbindelse haft en samtale med formanden for Boligudvalget, malermester Winding.

Gøhlmannskvarteret skal helst realiseres

Som bekendt, er det min mening, udtaler hr. Winding, til foråret at forelægge Byrådet en plan til bygning af endnu nogle dobbelthuse, således at Uldspinderiet kunne blive rømmet. Men når man så spørger, hvorfra pengene skal hentes, vil jeg svar: Hvorfor ikke prøve at sælge nogle af kommunens ejendomme? Den ejer i øjeblikket ejendommene med ca. 450 lejligheder, bl.a. ved Stejlbjerg, Gøhlmannskvarteret, hvor de fleste er, Frydsvej og Buen. De ejendomme, som jeg vil foreslå slag af, skal være de, der er beliggende i Gøhlmannskvarteret, og for de penge, der så kom und her, kunne boligbyggeriet sættes i gang. Foreløbig kunne planen omfatte endnu fem dobbelthuse med 10 to-værelses lejligheder. Prisen for dem er i alt ca. 100.000 kr. eller 8.300 kr. pr. lejlighed, der består af to værelser med alkove, køkken, vaskehus og brænderum. Det er virkelig billige lejligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis / Jydske Tidende, 20. december 1942.

1942 – Husvilde-spøgelset omkring “den gamle” flyttedag

Jacob Krause Leave a comment

Kolding Kommune har for tiden 62 lejligheder under opførelse

Vi er nu kommet over den første efterårsflyttedag 1. oktober og nærmer os den anden, den gamle, der indtræffer på den 3. tirsdag i oktober, altså 20. oktober, og vi spørger boliginspektør Jensen, hvordan boligsituationen udvikler sig i Kolding.

“Det kan ikke nægtes, at der stadig er en ret følelig mangel på mindre lejligheder”, lyder svaret, “men det er dog ikke gået så galt, som vi havde frygtet, selv om der måske nok melder sig nogle husvilde familier igen den 20. For tiden har vi 3 familier i Forskolen og 6 i Evangeliemenighedens barak på Lykkegårdsvej, hvor der er plads til i alt 7 familier. Desuden har vi 12 familier oppe i ‘Uldspinderiet’. Der indrettes for tiden 4 lejligheder i Hvidsminde Skole; deraf bliver de to første færdige til den gamle flyttedag og de to sidste omkring 1. novb.”

Er ellers snart nogle af kommunens mange lejligheder ved at blive færdige?

“De 16 lejligheder i Vifdam bliver antagelig færdige omkring 1. januar sammen med de 8 i Ottosgade. Endvidere er der de 24 lejligheder i Socialboligernes Blok B ved Domhuset, som ventes at kunne tages i brug 1. april 1943. Desuden er der så de 4 lejligheder i Læssøegades forlængelse, de 4 ved Skovvejen og endelig de 2 i Borgmestervangen, således at kommunen for tiden i alt har 62 lejligheder under opførelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. oktober 1942.

1942 – Små, billige træhuse i Koldings udkanter?

Jacob Krause Leave a comment

Stemning for en løsning af boligproblemet udenom kasernerne eller barakkerne – selv om borgmesteren strittede imod.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende to timer, og det var den anden steds omtalte skoledebat, der tog halvparten af tiden. At de øvrige spørgsmål gav særlig husvildeproblemet stof til en drøftelse, hovrunder det viste sig, at borgmesteren ikke havde sin gruppeformand med sig i sin fordømmelse af planen om at bygge små billige træhuse i byens udkanter. Man fik nærmest indtrykket af, at denne plan inden længe vil være en kendsgerning. […]

Borgmesteren indledede med mindeord omg Stauning. […]

Husvildeproblemet og Forskolen

Skolekommissionen bad mindeligt om at blive fri for husvilde i Forskolens lokaler. Der var 6 nu. Borgmesteren forstod beklagelsen, men det er ikke let, når man ikke har andre skoler at anbringe dem. Forskolen får i sommer et par klasser på Teknisk Skole. Barakker til husvilde kan ikke bygges omgående, og borgmesteren var meget imod dem.

Juhl: “Det behøver jo ikke at være barakker, men gode, små billige træhuse som dem, man ser omkring Vejle. De kan vel bygges for 5.000 kr. og lægges i byens udkanter, ikke for mange sammen. Mange ville sikkert hellere have et sådant hus, hvor de kunne overkomme lejen, end gå på Socialkontoret for at få hjælp til den. Boligudvalget bør undersøge tanken.”

Ejnar Christensen: “Ja, vi skulle gerne have sådanne huse færdige sidst på sommeren, ellers bliver det galt på Forskolen.”

Borgmesteren var ikke begejstret for huse til 5.000 kr. Det ville blive “fattighuse, som ingen ville bo i. Man burde fortsætte med lejligheder der som i Vifdam, hvor det koster 11.000 kr. at opføre en 2-værelsers lejlighed. Vi bør ikke sænke arbejdernes boligstandard.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – Vifdam-ejendommene skal bygges omgående

Jacob Krause Leave a comment

Af aftenens brogede dagsorden i Kolding Byråd.

Kolding Byråd åbne møde i aftes varede i et par timer, hvad der må kaldes kortvarigt, i betragtning af, at der både diskuteredes om mælkeordning og budget. Vi omtaler en del af de større sager andet steds i bladet.

Fraværende var Nygaard og P. Andersen (syg).

Ord på 34 bogstaver frabedes!

Ved 2. behandling og uden omtale vedtoges de 3.000 kr. til Børnebibliotek på Centralbiblioteket, salget af en byggegrund og pengene til Byparkens færdiggørelse, ligesom L.A.B.’s spildindsamlings-beretning toges til efterretning.

En normal-sundhedsvedtægt fra Indenrigsministeriet angående mælk og fløde godkendtes. Juhl frabad sig do “spiritus-prøveord” på 34 bogstaver (Normalsundhedsvedtægtsbestemmelser). Arkitekt Foss Rosenstand fik dispensation med hensyn til bebyggelsen ved hjørnet af Axeltorv og Adelgade. Andragender fra Arbejdernes Andelsboligforening og garanti for statslån gaves.

De lavestbydende får arbejdet

Borgmesteren gav nogle oplysninger om licitationen over de 7 ejendommen med 24 lejligheder i Vifdam. Prisen pr. lejlighed efter de forskellige hustyper ligger fra 12.000-13.500 kr. plus grund. Man indstiller, at de lavestbydende får arbejdet, og borgmesteren bemyndiges af Byrådet til at få planerne i orden og indsendt til ministeriet, så arbejdet kan påbegyndes snarest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1942.

1940 – Nødhjælpsarbejdet i Vifdam søges fortsat

Billy Sørensen Leave a comment

Kolding Byråd behandlede den 1. juli 1940 spørgsmålet om fortsættelse af nødhjælpsarbejdet i Vifdam, samt yderligere bevillinger til planerings-arbejdet på de nye kirkegårdsarealer.

Der er til arbejdet i Vifdam bevilget 30.000 kroner, hvoraf der til da var brugt 24.000 kroner på arbejdets færdiggørelse. Det ville kræve yderligere 44.000 kroner at få gjort arbejdet færdigt. Gade- og vejudvalget indstillede, at man søgte Socialministeriet om tilskud til arbejdets udførelse, det ville være hensigten at lade arbejdet udføre som nødhjælpsarbejde efter 1. oktober 1940. Fra borgmesteren forlød det, at indstillingen var enstemmig.

Til arbejdet ved udvidelsen af Den nye kirkegård er der bevilget 30.000 kroner, hvoraf de 25.000 er anvendt. Der mangles yderligere 15.000 før arbejdet kan gøres færdigt. Der blev bevilget yderligere 10.000 kroner til arbejdet.

Kilder:
Nødhjælpsarbejdet i Vifdam søges fortsat, Kolding Socialdemokrat, 2. juli 1940

1939 – Fortovskanterne males hvide

Billy Sørensen Leave a comment

Som en foranstaltning på grund af mørklægningen males alle fortovskanter i Koldings gadekryds nu hvide.

Kolding Trælasthandel har også fået malet et dannebrogsflag på taget. Det er det største flag som er malet i Kolding, da det strækker sig over hele den enorme tagflade, som bygningen har. Det er uvist hvornår det civile luftværn er klar til at opsætte projektørere, vil at belyse de malede flag, men det er vedtaget.

På Rådhuset er man gået i gang med at spare, i forlokalet og på trapper har man fjernet en række pærer, lysekronen brændte dog stadigt da byrådet i aftes holdt et kort møde. Også manglen på vand mærkes på rådhuset, springvandet i det lille anlæg ved Rådhuset fik for fire dage siden lukket for vandet.

Der på byrådsmødet plads til en indstilling fra gade- og vejudvalget, om nødhjælpsarbejde til at fylde ca. 7500 kubikmeter jord på det lave areal i Vifdam fra Bakkedraget Nord for. Da jorden ikke er særlig god, og der næppe bliver byggegrunde her, var byrådet indstillet på at tiltræde forslaget. Et anlæg kunne der jo altid laves, og det ville pynte på hele kvarteret.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. september 1939.
Kolding Folkeblad, 15 september 1939.