1942 – Tag et feriebarn

En appel fra viceskoleinspektør Østrup

Ingen ved bedre end landboerne, hvor hårdt vinteren er faret fem over Danmark. Tænk, hvad denne lange og hårde kuldeperiode har betydet for børnene inde i den store by, og da navnlig for de børn, som i forvejen må vokse op i trange kår. Nu er de sorte, grimme snebunker efterhånden forsvundet fra sidegader og baggårde, og som spinkle blomsterspirer er børnene skudt op mellem brostenene, blegere og tyndere end nogensinde før. Sagen er jo den, at ernæringssituationen må betegnes som alvorlig. Det kniber med fedtstoffer, grøntsager er overordentlig kostbare, og mange af de mest værdifulde fødemidler kan simpelthen ikke fås.

Dette er baggrunden for denne appel til landbohjem om i år med fornyet og udvidet gæstfrihed at åbne dørene for københavnske skolebørn. Vær forvisset om, at de små trænger til det. Frisk luft, sund kost og andre omgivelser i nogle sommeruger, det er en medicin, som vil gøre underværker. […]

Alle henvendelser med tilbud om modtagelse af københavnske skolebørn modtages med glæde og adresseres simpelthen til Østrup, København S. (Amager 2118), den mand som gennem 16 år har været bindeleddet mellem den store by og det gæstfrie danske land. Fra Gedser til Skagen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942.

1942 – Afslutnings-højtidelighed på Teknisk Skole

34 elever bestod med ros. 8 fik flidspræmie.

Teknisk Skole sluttede søndag eftermiddag vinterens arbejde. Der havde i et par dage været udstilling af elevarbejde på skolen, og elevernes samledes nu med lærere og forstanderen samt skolens bestyrelse til en afslutningshøjtidelighed i skolens sal.

Formanden, brandinspektør Bach, mindedes malermester Grün, der havde været medlem af bestyrelsen, konsul H. Hansen, som havde været censor ved skolen og fru Elli Krohn, som var sproglærerinde ved skolen. Derefter aflagde forstander H. L. Hansen beretning, hvori han bl.a. udtalte følgende:

Opgang i lærlinge-antallet

Vi begyndte skoleåret d. 1. september i fjor, og har, belært at de foregående vintre, forsøgt at bøde på den vanskelige brændselssituation ved at holde vinterferie i januar måned. Selv om vinteren først tog rigtig fat i midten af januar, har den varet længere, end vi havde ventet, men vi er dog kommet over den uden særlig store vanskeligheder. Vi har fået den varme, der var nødvendigt, selv om vi har måttet klare os med det danske brændsel. Skoleåret har ikke været præget af særlige begivenheder, undervisningen er foregået programmæssigt, selv om vi har følt savnet af de lokaler, vi har måttet undvære. Med hensyn til forholdet til vore lejere (tyskerne, red.), kan jeg sige, at dette har været upåklageligt i enhver retning. Dette borger også for, at vor håndværkerungdom er en oplyst, fornuftig og målbevidst ungdom, der er sit ansvar bevidst overfor vort land. […]

Skolens elevtal har i aftenskolen været 328 elever, i dagskolen 127. […] Der har været undervist af 23 lærere i dagskolen og 36 i aftenskolen. Der er i år dimitteret 19 elever fra Bygmesterskolen, disse fik udleveret deres eksamensbevis ved en særlig afslutning den 31. marts, men deres tegninger vil De have bemærket på udstillingen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. april 1942.

1942 – Sønderbro-anlæggene bliver færdige senest august

Arbejdet genoptaget efter en lang generende vinterpause.

Arbejdet på statsbanernes omfattende anlæg ved Sønderbro, der som tidligere meddelt vil koste omkring 450.000 kr., har i henved tre måneder været standset på grund af den strenge vinter, men i disse dage er arbejdet genoptaget. Endnu er frosten ikke helt af jorden, men så snart det er tilfældet, kan der atter arbejdes for fuld kraft.

Arbejdsstandsningen har været usædvanlig lang, længere end beregnet, og det har selvsagt været meget generende. Man har nu haft to hårde vintre i træk, som hver gang for længere tid har sat en stopper for de store arbejder, men man vil nu heller ikke mere komme ud for denne kalamitet. Man regner nemlig med, at alle anlæggene senest til 1. august vil være fuldt færdige, oprydningsarbejdet tilendebragt og alt klar til benyttelse. Endnu er kun 24 mand i arbejde, men om kort tid vil antallet blive forøget til omkring 40 arbejdere. Arbejdet er straks sat ind såvel ved Søndergade-tunnelen som den store tunnel, hvorigennem den nye brede parallelgade over åen vest for Sønderbro skal gå, og ved jernbanebroen øst for Sønderbro. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. april 1942.

1942 – Overraskende stor påsketrafik

D.S.B.: 20 pct. fremgang og Sydbanerne: 50 pct. fremgang fra i fjor.

De sidste dages vintervejr har ikke bragt påsketrafikken nævneværdige vanskeligheder. Både Skærtorsdag og Langfredag afvikledes påsketrafikken uden alt for store forsinkelser. Under de forbedrede forhold på Storebælt har det været muligt for statsbanerne at rydde op i store mængde godsvogne, som man har haft både i Nyborg og Korsør. På grund af isvanskeligheder måtte Kalundborg-Aarhus-ruten i går opgive at anløbe Samsø. Nogen opgørelse for tallet på påskerejsende for hovedstadens vedkommende foreligger endnu ikke; men der har været en meget stor påsketrafik.

Derimod foreligger i dag til middag tallene for påsketrafikken i Kolding. I en samtale med Folkebladet oplyser stationsforstander Nørgaard, at trafikken på Kolding Station var betydelig over det normale for påsken. Navnlig i onsdags, da vejrforholdene over Storebælt forværredes, herskede der stor travlhed på stationen, da der indtraf meget store forsinkelser, og publikum gennem telefonerne løb stormløb mod kontorets personale, der egentlig havde meget andet at tage vare på end at oplyse om, hvornår forbindelserne kunne ventes til Kolding, eller med hvilket tog man kunne komme til tante Marie i Øster Felding, og med hvilket tog man kunne komme hvornår tilbage til Kolding. I går var der ca. en times forsinkelse på togforbindelserne østfra.

D.S.B.: 3.475 biletter og 30.475 kr.

Det var en meget betydelig stigning i antallet af solgte billetter og indkomne pengebeløb. I tiden fra mandag til fredag inklusive blev der i år solgt 3.475 billetter mod 2.958 sidste år, og det gav i kassen 30.475 kr. mod 25.288 kr. sidste år. Altså en stigning på ca. 20 pct., hvilket af flere grunde nok kan forbavse. Det er endvidere bemærkelsesværdig, at der i år er solgt 288 færre hurtigtogsbilletter end sidste år, og dette må vel skyldes, at folk i nogen grad har holdt sig tilbage fra at rejse til Sjælland, dels på grund af isen og dels måske også fordi man har ønsket at forblive i landfast forbindelse med sit hjem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. april 1942.

1942 – Hele Koldingegnen uden strøm i morges!

100 pct. fejl på K.O.H.’s ledningsnet – samleskinnenes svære master væltede ved Højen. Den længste afbrydelse, Kolding by har haft i lange tider. Også store skader på telefonnettet.

I første omgang slap vi – men i aftes og nat gik det galt! Isslaget, som i går beskadigede ledningsnettene over næsten hele landet, bredte sig i aftes også til Koldingegnen. Samtidig med, at temperaturen faldt til minus 5 grader, voksede østenblæstens styrke, og nedbøren frøs fat på alle ledninger, så de forvandledes til istove. Aftenen igennem blinkede lyset i Kolding, og kl. 22.40 forsvandt det helt.

Jeg mindes ikke en så alvorlig afbrydelse i mange år, siger driftsbestyrer Aage Petersen. Der var en række sammenstødende uheld, og derfor blev afbrydelsen så lang. Hele aftenen havde vi uro på samleskinnen, men det gik dog indtil vi fik det store chok ved 22½-tiden. Da skete der linjebrud på samleskinne mellem Vejle og Harte, og det var så voldsomt, at chokket slog vore egne maskiner ud. Vi havde ellers besluttet at køre hele natten med vort eget værk, fordi vi var klar over faren; men vi blev altså i første øjeblik slået helt ud. Samtidig var der kludder på jævnstrømssiden, og det ene med det andet bevirkede, at der enkelte steder i byen først kom strøm igen efter 45-50 minutters forløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. marts 1942.

1942 – Det livsfarlige islag på gader og veje

Og droskerne kunne ikke køre.

Det isglatte, til dels også fedtede føre, der indtraf i løbet af natten til søndag, gjorde, at det var farligt at færdes udendørs. Det skete da også, at et utal af mennesker, der havde været ude på besøg om aftenen, gjorde den kedelige opdagelse, når de kom ned på gaden for at gå hjem, at det var umuligt at stå på benene. En masse af disse mennesker forsøgte, efter at de havde sundet sig lidt, at ringe efter en bil, men Taxa havde hurtigt opdaget, at det var glat på vejene, idet en af vognene allerede klokken halv ti i det indtrådte glatte føre var havnet i en grøft. Derefter måtte Taxa, skønt telefonen kimede uafbrudt fra det tidspunkt lige til midnat, sige nej til alle ture, undtagen hvor det drejede sig om politiets ordre til at køre.

Selv jordmødre måtte man henvise til Falcks Redningskorps. Således måtte Falck kl. 11 køre jordemoder fru Poulsen ti gdr. Henning Knudsen i Dons, mens en anden jordemoder formåede en lillebil til at køre en landtur for sig. Men ellers blev der både fra hoteller og private ringet til Falck, om man ikke kunne blive kørt hjem, men Falck, der på det tidspunkt havde nok med at køre havarerede biler hjem, foruden at en del af folkene var på den anden steds omtalte eftersøgning på fjorden, måtte desværre sige nej til den slags anmodning […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1942.

1942 – Hitler siger: De bolshevikiske horder bliver ødelagt i sommer

Bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år!

I Tyskland fejredes i går mindet om de faldne helte fra verdenskrigen og den nuværende krig. Heltemindedagens hovedhøjtidelighed fandt sted i Tøjhuset i Berlin, hvor Hitler talte i overværelse af en forsamling, hvori sås storadmiral Raeder, generalfeltmarskallerne Keitel og Milch, rigsmarskal Gøring og rigsfører Himmler.

Hitler udtalte ifl. D.N.B. bl.a.:

Bag os ligger et år ikke blot med de største kampe i verdenshistorien, men også med de hårdeste prøvelser for vort eget folk. Det tør siges, at både front og hjem har holdt stand mod disse prøvelser. At tyskeren ikke frygter for menneskelige trusler, har han ofte nok bevist i sin historie. Men denne gang var han ikke blot udsat for kamp mod den fjendtlige våbenmagt og en i tal næsten tilsyneladende udtømmelig strøm af de mest primitive folkeslag, men også en kamp mod naturens grusomste hårdhed. Thi i dag kan det meddeles, at der bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år. I sandhed, vore og vore forbundsfællers soldater i de sidste 4 måneder og har vist deres virkelige indre værdi. De har imidlertid bestået denne prøvelse på en sådan måde, at vel ingen er berettiget til at tvivle om, at hvad skæbnen end vil bringe i fremtiden, vil det være lettere end , der ligger bag os.

Tidligere en enhver erfaring eller videnskabelig beregning kunne antage brød en vinter ind over vore høre og har nu i fire måneder givet fjenden lejlighed til at på sin side at skabe en vending i denne skæbnetunge kamp. Det er jo også det eneste håb, magthaverne i Kreml havde i denne naturelementernes rasen, hvis lige end ikke de selv nogen sinde har oplevet, at de kunne berede den tyske værnemagt den samme skæbne, som Napoleon led i 1812. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1942.

1942 – Spildindsamlingen i kulden

En bøn fra L. A. B. til husmødrene.

Hvorledes går det med spildinsamlingen i denne kulde? spørger vi L. A. B.’s kontorleder hr. P. Thomsen.

“Spildindsamlerne arbejder flittigt, trods kulden, selv om det jo er det hårdt job at skulle færdes ude i flere timer i dette polarklima.”

Der samles vel ikke så meget ind på grund af kulden?

“Nej, vi er nede på 8-9 tons ugentligt, mod normalt 10-11 tons. Grunden er den, at de indsamlingsspande, som står ude, er vanskelige at få helt tømte, fordi det indsamlede fryser fast, og undertiden bliver spandene delvis fyldt med is, så der ikke er plads til så meget vådt spild.”

Var det da ikke bedre, som spandene stod i køkkenet?

“Jo, vi vil gerne bede husmødrene vise os den velvilje, at have spanden stående til afhentning i køkkenet. Erfaringen fra andre byer viser også, at det indsamlede kvantum pr. husstand blive større, hvor indsamlingsspandene ikke står ude i gården, men i køkkenet. En medvirkende grund til det bedre resultat er vel også den, at der opnås bedre kontakt mellem indsamleren og husmoderen, og en eventuel husassistent fristes ikke til at lade det våde spild gå i skarnkassen sammen med det øvrige affald.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1942.