Tag: Vinter

1943 – Østfronten: Vinterkrigen færdig i løbet af to uger?

Jacob Krause Leave a comment

Russerne udnytter vinterens sidste muligheder på det nordlige frontafsnit

Berlin, STB, lørdag formiddag

Frostvejret på Østfronten har skabt gunstigere betingelser for det tyske fremstød over Donez, og de brohovedstillinger, man har erobret, er udvidet med nye, stærke positioner. Russerne har ved modangreb forsøgt at gribe forstyrrende ind i den tyske fremrykning, men de angribende afdelinger er blevet splittet og drevet tilbage. På enkelte afsnit af Miusfronten har russerne ligeledes foretaget lokale fremstød, men uden resultater. I Kuban-området har tyskerne iagttaget, hvorledes russerne forstærker deres positioner ved Krasnodar. Et fremstød mod den tyske venstre fløj i Laguneområdet her af afvist. Under de voldsomme kampe, der har fundet sted her, er det lykkedes tyskerne at trænge russerne sammen på en smal landtange. Opmærksomheden samler sig i øjeblikket om den nye russiske offensiv syd for Ilmensøen. Den er, udtaler man i indviede kredse, muligvis indledningen til en større aktivitet i det nordlige frontafsnit, hvor russerne uden tvivl vil udnytte de sidste chancer, vinteren giver dem.

De fra russisk side udspredte rygter om, at tyskerne vil forlade Estland, er, udtaler man, i denne henseende karakteristiske for de russiske ønskedrømme. Den nye frostperiode, der pludselig er indtrådt, frembyder nye muligheder for større operationer, forudsat at russerne kan fremskaffe de nødvendige reserver, hvilket ingenlunde betegnes som usandsynligt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1943.

1942 – Flæske-forsyningen er atter dækket

Jacob Krause Leave a comment

Og vi har formentlig nået bunden af ægknapheden

Nedgangen i mælke- og smørproduktionen var også i sidste uge begrænset til omkring et par procent i forhold til den foregående uge, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. I oktober androg smørproduktionen i alt 9,1 mil.. kg. mod 9,5 mill. måneden før og 10,6 mill. kg. i oktober i fjor. Det er en formindskelse i sammenligning med tilsvarende måned sidste år på 14 pct. Men forskellen er nu knap så stor, og mælkemængden har i det sidste par uger kun været en ubetydelighed mindre end på denne tid i fjor.

Tilførslerne af friske æg er stadig yderst knappe, og forbruget må hovedsagelig dækkes med præserverede æg. Formentlig er ægproduktionen dog nu ved at være på minimum, og der er da også begyndt af komme en del af de såkaldte kyllingeæg frem, hvilket plejer at være indledningen til en langsom stigning i tilførslerne. Efter de senere dages vintervejr, der ikke er gunstig for æglægningen, kan der dog næppe foreløbig ventes nogen nævneværdig bedring i forsyningen med friske æg.

Hjemmemarkedskvotaen af flæsk er også i indeværende uge praktisk taget helt dækket. Tilførslerne af svin til slagterierne har kun vist en ubetydelig stigning. Der er i den sidste tid indtrådt et ret bemærkelsesværdigt fald i priserne for smågrise.

På slagtekvægmarkederne steg tilførslerne i sidste uge med ca. 3.000 stk. til over 10.000 stk. stort hornkvæg, og der kommer endnu flere kreaturer frem i indeværende uge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.

1942 – Russerne kaster uden ophør panser, rytteri og fodfolk frem mod de tyske forsvarslinjer

Jacob Krause Leave a comment

Tyske krigskorrespondenters skildring af kampene på Østfronten

Berlin, STB, onsdag form.

Kamphandlingerne på Kalinin-Toropez frontafsnittet skildres i dag i nogle krigskorrespondentberetninger. Det fremhæves, at fronten her kun består af støttepunkter, og nu, da sumpe og moser er frosset til, er den front, som skal forsvares, betydeligt længere end om sommeren, hvor disse strækninger danner en naturlig spærrezone. Tyskerne har imidlertid været forberedt på de nuværende russiske angreb, og de enkelte støttepunkter ligner små fæstninger. Det kan ikke undgås, at fjenden er i stand til at bryde ind hist og her, men de fleste af disse fjendtlige stødkiler er blevet omringet og tilintetgjort. Forholdene stiller enorme krav til soldaterne. Sigtbarheden er om dagen kun 20 meter. Snestorme af uhørt voldsomhed raser. En mur af snetykning rejser sig foran soldaterne, og de kan kun med anspændte øren gennem uvejrets hylen kun svagt høre larmen af motorer, artilleri og maskingevær.

Kampen er hård og forbitret. Uden pauser kaster fjenden nye panserbrigader, kavaleri og infanteri frem mod de tyske linjer. Russerne er talmæssigt langt overlegne; men deres angreb afvises i en hvirvel af sne og stål, mens det tyske luftvåben lader bomberne hagle over forsyningsvejene, der er tæt fyldt med kolonner og lastbiler. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.

1942 – Hitler om krigen

Jacob Krause Leave a comment

Programmet for i år: Holde det, som må holdes – angribe, hvor det er nødvendigt.

Berlin, RB.

Rigskansler Adolf Hitler talte i aftes i Berlins Sportspalads i anledning af åbningen af den nye Vinterhjælp. Til mødet havde indfundet sig en række fremtrædende personligheder, blandt hvilke særlig generalfeltmarskal Keitel og den øverstbefalende over aksetropperne i Nordafrika, generalfeltmarskal Rommel, hilstes med stormende jubel af forsamlingen, der talte mange tusinde mennesker. Rigskansler Göbbels aflagde til at begynde med en beretning om krigsvinterhjælpen i det forløbne år.

I sin tale erklærede Hitler bl.a.:

Vor tro er, at vi må slå fjenden indtil den endelige sejr, og at dette vil ske. Stalingrad vil blive indtaget. Modstanderne kan stole herpå. Året 1942 ligger bag os. I mine øjne den mest skæbnebetonede prøvelse for det tyske folk, nemlig vinteren 1941-42. Jeg tør vel nok sige, at i den vinter er det tyske folk og særlig dets værnemagt blevet vejet af forsynet. Noget værre kan og vil ikke komme mere. Det var en meget tung og meget hård prøvelse. Til trods herfor er vi ikke alene kommet over denne yderst tunge tid, men det er endog lykkedes os at nyopstille eller formere de angrebsdivisioner, som skulle indlede den fortsatte offensiv. Denne offensiv forløber nu ikke således, som vore modstandere måske havde tænkt sig. Jeg tror, vi kan, når vi ser tilbage, være tilfreds med de tre år, som ligger bag os.

Programmet for i år:

“For dette år har vi tilrettelagt os et meget simpelt program:

  1. Under alle omstændigheder at holde det, som må holdes. Det vil sige lade den anden løbe storm, hvor vi ikke slev agter at gå frem, jernhårdt at holde stillingen og afvente, hvem der nu først bliver træt her.
  2. Ubetinget at angribe dér, hvor angreb under alle omstændigheder er nødvendigt. Vort mål er ganske klart: tilintetgørelse af den højre arm af denne internationale sammensværgelse af kapitalisme, plutokrati og bolshevisme” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1942.

1942 – Tag et feriebarn

Jacob Krause Leave a comment

En appel fra viceskoleinspektør Østrup

Ingen ved bedre end landboerne, hvor hårdt vinteren er faret fem over Danmark. Tænk, hvad denne lange og hårde kuldeperiode har betydet for børnene inde i den store by, og da navnlig for de børn, som i forvejen må vokse op i trange kår. Nu er de sorte, grimme snebunker efterhånden forsvundet fra sidegader og baggårde, og som spinkle blomsterspirer er børnene skudt op mellem brostenene, blegere og tyndere end nogensinde før. Sagen er jo den, at ernæringssituationen må betegnes som alvorlig. Det kniber med fedtstoffer, grøntsager er overordentlig kostbare, og mange af de mest værdifulde fødemidler kan simpelthen ikke fås.

Dette er baggrunden for denne appel til landbohjem om i år med fornyet og udvidet gæstfrihed at åbne dørene for københavnske skolebørn. Vær forvisset om, at de små trænger til det. Frisk luft, sund kost og andre omgivelser i nogle sommeruger, det er en medicin, som vil gøre underværker. […]

Alle henvendelser med tilbud om modtagelse af københavnske skolebørn modtages med glæde og adresseres simpelthen til Østrup, København S. (Amager 2118), den mand som gennem 16 år har været bindeleddet mellem den store by og det gæstfrie danske land. Fra Gedser til Skagen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942.

1942 – Afslutnings-højtidelighed på Teknisk Skole

Jacob Krause Leave a comment

34 elever bestod med ros. 8 fik flidspræmie.

Teknisk Skole sluttede søndag eftermiddag vinterens arbejde. Der havde i et par dage været udstilling af elevarbejde på skolen, og elevernes samledes nu med lærere og forstanderen samt skolens bestyrelse til en afslutningshøjtidelighed i skolens sal.

Formanden, brandinspektør Bach, mindedes malermester Grün, der havde været medlem af bestyrelsen, konsul H. Hansen, som havde været censor ved skolen og fru Elli Krohn, som var sproglærerinde ved skolen. Derefter aflagde forstander H. L. Hansen beretning, hvori han bl.a. udtalte følgende:

Opgang i lærlinge-antallet

Vi begyndte skoleåret d. 1. september i fjor, og har, belært at de foregående vintre, forsøgt at bøde på den vanskelige brændselssituation ved at holde vinterferie i januar måned. Selv om vinteren først tog rigtig fat i midten af januar, har den varet længere, end vi havde ventet, men vi er dog kommet over den uden særlig store vanskeligheder. Vi har fået den varme, der var nødvendigt, selv om vi har måttet klare os med det danske brændsel. Skoleåret har ikke været præget af særlige begivenheder, undervisningen er foregået programmæssigt, selv om vi har følt savnet af de lokaler, vi har måttet undvære. Med hensyn til forholdet til vore lejere (tyskerne, red.), kan jeg sige, at dette har været upåklageligt i enhver retning. Dette borger også for, at vor håndværkerungdom er en oplyst, fornuftig og målbevidst ungdom, der er sit ansvar bevidst overfor vort land. […]

Skolens elevtal har i aftenskolen været 328 elever, i dagskolen 127. […] Der har været undervist af 23 lærere i dagskolen og 36 i aftenskolen. Der er i år dimitteret 19 elever fra Bygmesterskolen, disse fik udleveret deres eksamensbevis ved en særlig afslutning den 31. marts, men deres tegninger vil De have bemærket på udstillingen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. april 1942.

1942 – Sønderbro-anlæggene bliver færdige senest august

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdet genoptaget efter en lang generende vinterpause.

Arbejdet på statsbanernes omfattende anlæg ved Sønderbro, der som tidligere meddelt vil koste omkring 450.000 kr., har i henved tre måneder været standset på grund af den strenge vinter, men i disse dage er arbejdet genoptaget. Endnu er frosten ikke helt af jorden, men så snart det er tilfældet, kan der atter arbejdes for fuld kraft.

Arbejdsstandsningen har været usædvanlig lang, længere end beregnet, og det har selvsagt været meget generende. Man har nu haft to hårde vintre i træk, som hver gang for længere tid har sat en stopper for de store arbejder, men man vil nu heller ikke mere komme ud for denne kalamitet. Man regner nemlig med, at alle anlæggene senest til 1. august vil være fuldt færdige, oprydningsarbejdet tilendebragt og alt klar til benyttelse. Endnu er kun 24 mand i arbejde, men om kort tid vil antallet blive forøget til omkring 40 arbejdere. Arbejdet er straks sat ind såvel ved Søndergade-tunnelen som den store tunnel, hvorigennem den nye brede parallelgade over åen vest for Sønderbro skal gå, og ved jernbanebroen øst for Sønderbro. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. april 1942.

1942 – Overraskende stor påsketrafik

Jacob Krause Leave a comment

D.S.B.: 20 pct. fremgang og Sydbanerne: 50 pct. fremgang fra i fjor.

De sidste dages vintervejr har ikke bragt påsketrafikken nævneværdige vanskeligheder. Både Skærtorsdag og Langfredag afvikledes påsketrafikken uden alt for store forsinkelser. Under de forbedrede forhold på Storebælt har det været muligt for statsbanerne at rydde op i store mængde godsvogne, som man har haft både i Nyborg og Korsør. På grund af isvanskeligheder måtte Kalundborg-Aarhus-ruten i går opgive at anløbe Samsø. Nogen opgørelse for tallet på påskerejsende for hovedstadens vedkommende foreligger endnu ikke; men der har været en meget stor påsketrafik.

Derimod foreligger i dag til middag tallene for påsketrafikken i Kolding. I en samtale med Folkebladet oplyser stationsforstander Nørgaard, at trafikken på Kolding Station var betydelig over det normale for påsken. Navnlig i onsdags, da vejrforholdene over Storebælt forværredes, herskede der stor travlhed på stationen, da der indtraf meget store forsinkelser, og publikum gennem telefonerne løb stormløb mod kontorets personale, der egentlig havde meget andet at tage vare på end at oplyse om, hvornår forbindelserne kunne ventes til Kolding, eller med hvilket tog man kunne komme til tante Marie i Øster Felding, og med hvilket tog man kunne komme hvornår tilbage til Kolding. I går var der ca. en times forsinkelse på togforbindelserne østfra.

D.S.B.: 3.475 biletter og 30.475 kr.

Det var en meget betydelig stigning i antallet af solgte billetter og indkomne pengebeløb. I tiden fra mandag til fredag inklusive blev der i år solgt 3.475 billetter mod 2.958 sidste år, og det gav i kassen 30.475 kr. mod 25.288 kr. sidste år. Altså en stigning på ca. 20 pct., hvilket af flere grunde nok kan forbavse. Det er endvidere bemærkelsesværdig, at der i år er solgt 288 færre hurtigtogsbilletter end sidste år, og dette må vel skyldes, at folk i nogen grad har holdt sig tilbage fra at rejse til Sjælland, dels på grund af isen og dels måske også fordi man har ønsket at forblive i landfast forbindelse med sit hjem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. april 1942.