1943 – Finske krigsfaddersaber

Der søges afløsere til ikke-fornyede fadderskaber

Vi har modtaget:

“For godt et år siden begyndte Finlandshjælpen af indtegne danske krigsfaddere for børn for faldne finske soldater fra Vinterfelttoget. Der er indtil nu tegnet 4.600 sådanne faderskaber i Danmark, og Koldingegnen er godt med, men nu forfalder de for et år siden tegnede faderskaber, og desværre er det tilfældet, at flere ikke ønsker at forny disse.

Ved konsul Stenderups død, overtog jeg hans arbejde for Finlandshjælpen i Kolding og omegn og tillader mig ad denne vej at rette en anmodning om støtte til sagen, i håbet om, at der vil melde sig afløsere til de fadderskaber, der allerede er eller vil blive ophævet, ellers står de pågældende mødre pludselig uden den understøttelse, de nu regelmæssig har fået hver måned gennem et år, og som de vel også så småt har regnet med at ville få, så længe den nuværende nødsituation varer. Thi det behøver næppe at tilføjes, at forholdene for Finlands hårdt prøvede folk ikke er bedre end i dag end for et år siden. Trangen til hjælp er desværre stadig til stede i lige stor udstrækning.

Et helt fadderskab koster 420 kr. for et år, eller 35 kr. pr. måned i månedlige rater, men det kan også lade sig gøre for et mindre beløb at blive medinteresseret i et fadderskab. De, der alene eller i fællig tegner sig for et sådant fadderskab, får fra general Mannerheims Barnskrydds Förbund tilstillet et kort med barnets og moderens navn og adresse og med påklædt fotografi af barnet. De kan brevveksle med deres gudbarn, og kan, om de ønsker det, sende det Finlandshjælpens standard-gavepakker.

Samhørigheden i Norden har fået en stærk understregning gennem dette hjælpearbejde. Jeg har haft lejlighed til at læse utallige breve fra finske mødre eller fra børn til deres “Fadder-farbror” i Danmark; de bærer alle præg af, at der gennem dette arbejde skabes bånd, der sammenbinder Norden fra grænse til grænse. […]”
Thorvald Andreasen.

Kilde, Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1942 – Ruslands krav til Finland af gammel dato

Allerede i 1937 krævede Moskva, at Finland skulle afstå store dele af sit område

Stockholm, lørdag (RB)

Det finske udenrigsministerium har i disse dage udgivet et skrift med titlen ‘Finland og Sovjetunionen, et tilbageblik’, der nærmest er en redegørelse for indholdet i de to blåhvide bøger, der blev udgivet i 1939 og 1941. Et særlig afsnit, der behandler det sovjetrussiske diplomatis fremstød fra 1937 og fremefter, afslører dog iflg. Svenska Dagbladets korrespondent visse sensationelle oplysninger:

Det fremhæves bl.a., at daværende udenrigsminister Holsti i 1937 foretog et besøg i Moskva som et led i de finske bestræbelser for at fremme de finsk-russiske forbindelser, men at Sovjetunionens krav allerede dengang gik ud på, at Finland skulle afstå dele af sit område. I 1938 søgte Sovjetregeringen gennem en særlig befuldmægtiget at formå den finske regering til at træffe en hemmelig militær-aftale om gensidig bistand samt tillade Sovjetunionen at befæste Helgeland. Samtidigt lovede Sovjetregeringen samtykke til ophævelse af forbuddet mod at befæste Åland, dog på den betingelse, at Sovjetunionen måtte have kontrollører på øgruppen. I marts 1939 foreslog Sovjetunionen ad officiel vej, at Finland for 30 år skulle overdrage Hogland, Løsskår, Tyterskär og Seltskär til Sovjetunioen. Nogle dage senere hed det, at Finland mod fuld erstatning i form af området Østkarelen skulle afstår disse øer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. september 1942.

1942 – Koldingenser faldet på Østfronten

Løjtnant Ejnar Thorup dræbt den 6. ds.

Til Kolding kom i går meddelelsen om, at en tidligere Koldingenser, student fra Kolding Almenskole, løjtnant i den danske garde, Ejnar Thorup, er død på Østfronten den 6. ds., 30 år gammel. Ejnar Thorup deltog i krigen som flyver, men de nærmere omstændigheder ved hans død kendes ikke af hans nærmeste.

Ejnar Thorup var søn af mangeårig praktiserende læge i Kolding, Thorup, der i 1931 flyttede til Thurø. Efter at have taget studentereksamen gik han militærvejen og blev løjtnant i garden. Han uddannedes som militærflyver.

Kort efter at den finsk-russiske Vinterkrig brød ud, rejste han sammen med en kammerat via Sverige til Finland for at melde sig i kampen på finsk side mod Sovjetunionen, skønt han på det tidspunkt endnu stod i den danske hær. Han deltog som kampflyver, og om hans og hans kammeraters gloværdige bedrifter er der talt og skrevet mange beretninger. Mange af hans kammerater vil huske ham som en frisk og kæk ung mand med trang og lyst til eventyr, og denne trang til farlige og dristige eventyr fik ham også til at gå ind i denne kamp som flyver.

Ejnar Thorup, der havde sit hjem i København, efterlader sig hustru, der stammer fra Holte, og to små børn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juni 1942

1941 – De finske arbejdere ønsker ingen erobringer, men de vil forsvare og sikre grænserne

Bemærkelsesværdig artikel i det finske Socialdemokratis hovedorgan tager afstand fra de storfinske drømmerier.

Pol. bringer i et Stockholm-telegram et uddrag af en interessant og højaktuel artikel, som det finske Socialdemokratis hovedorgan ‘Suomen Socialdemkokratii’ har offentliggjort . Det hedder i artiklen bl.a.:

Vi understreger forskellen mellem vore militære og vore politiske mål. Militært må vi uskadeliggøre fjendens hære og derfor også overskride den historiske grænse og besætte fjernere liggende områder. Dermed er det imidlertid ikke sagt, at vi ved fredsslutningen har i sinde at forene disse områder med riget. Enkelte personer og grupper har ganske vist fremsat udtalelser, der kunne tyde på dette, og i visse storfinske kredse har man villet karakterisere vor krig på anden måde end i ansvarlige politiske kredse.

Bladet understreger derefter, at der fortsat er tale om en forsvarskrig og skriver, at der blandt arbejderne ikke findes nogen begejstring for erobringerne på den anden side af grænserne. At forsvare og sikre grænserne er derimod en anden sag, hedder det videre i artiklen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. oktober 1941.

1941 – Dansk frivillig i Finland udstiller malerier i Kolding

32 år, født i et arbejderhjem i Rådvad ved Dyrehaven, selfmade mand, har rejst Europa rundt, lært at male ved at se på andre malere, suget på labben, arbejdet som jord- og betonarbejder eller høstkarl, indtil han blev anerkendt og kunne sælge billeder til 3.500 kr. for det bedste, og ind i mellem gjort 4½ manedes tjeneste som frivillig ved Zonens Ambulance og som medlem af den finske hær under general Mannerheim, kom hjem i juni i fjor

… Dette er i store træk maleren Axel Linds historie. En dag vil sikkert alle kende dette navn – hvis han ellers holder, hvad hans arbejde og hans talent lover.

Axel Lind er i Kolding for at hilse på venner og for at arrangere en udstilling her. Bortset fra en udstilling, som samlere havde fået ham til at arrangere i Nakskov, og en udstilling i Illums Hus fornylig i København, hvor blandt andre konsul Stenderup, Kolding, købte et stort billede af ham, og hvor hans billeder var gået op i priser til 2.000 a 3.5000 kr., har han endnu ikke haft udstillinger her i landet. Men på Stockholm Museum, hænger hans billeder, og han skal derop til jul – hvis han ikke ligefrem har solgt alle sine billeder.

Der er ca. 50 billeder udsolgte, deriblandt flere store lærreder. Alle billederne er fra Finland, taget som skitse deroppe under indsamling af de faldne, og senere malet, da han atter var i civil. Det er dog ikke dystre billeder fra slagmarkerne, men prægtige landskabsbilleder fra de finske skove og søer, “De tusind søers land”, kaldte han sin udstilling i København. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. oktober 1941.

1941 – Tre danske læger til Finland i aftes

Den danske Finlandshjælp træder atter i virksomhed.

Med Malmöfærgen rejste tre danske kiruger i aftes til Finland for at gøre tjeneste ved Røde Kors’ hjælpelazaret og bistå det finske militære lægekorps. De tre læger, som rejste i saftes, er dr. med. Harild, læge Strunge og læge Høyer. Dr. Harild og læge Høyer var i Finland under Vinterkrigen.

Chefen for Vinterkrigens Danske Ambulance, professor Ole Chieviz, som nu i nogen tid har opholdt sig deroppe, har meddelt Dansk Røde Kors, at Finland ønsker hjælp af en snes danske kirurger. Der har allerede meldt sig flere yngre kirurger, således afrejser i morgen dr. med. Winkel-Smith og læge Knipschild. Røde Kors ønsker gerne henvendelse fra endnu flere læger med kirurgisk uddannelse, som vil tage til Finland.

Findlandshjælpen appellerer til befolkningen
I radioen rettede landstingsmand, chefredaktør H. Stein i aftes en indtrængende appel til befolkningen om at støtte Finlandshjælpen, som nu, da Finland atter er i krig, må genoptage sin virksomhed, som man havde håbet at kunne slutte omkring 1. juli. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 17. juli 1941.

1941 – Tidligere OL-deltager faldet på Østfronten

Fra Finlands presse blev det den 15. august 1941 meddelt at oberst E. A. Hagelberg var faldet på Østfronten. Under vinterkrigen 1939-1940 deltog han som regimentschef ved de hårde kampe ved Summa.

Udover Hagelbergs militærekarriere, er han også et kendt navn indenfor sportsverden, hvor moderne femkamp er hans speciale. Han repræsenterede Finland ved de Olympiske Lege i 1920 og 1924.

Kilde: Finsk oberst faldet på Østfronten, avisen Fædrelandet, forsiden, 16. august 1941

1941 – Hvad Finland fik af hjælp i Vinterkrigen

Centralkomiteen har modtaget over 100 millioner mark i rede penge fra udlandet, deraf 35 millioner mark fra Danmark.

Værdien af den humanitære hjælp til Finland i 1940-41 opgøres til 1½ milliard finske mark, udtalte formanden for Centralkomiteen for Udlandshjælpen i går. Oplysninger om den militære hjælp under Vinterkrigen kunne han ikke give.

En opgørelse af pengebidragene til Finlands Folkehjælp fra de forskellige lande viser, at Sverige ligger højest med 75 mill. mark, Danmark har givet 34, Svejts 13, Norge 5, Sydafrika 4,5, Holland 4, Canada 3 og Ungarn 1,5 mill. mark. England skænkede 20 mill. mark til Centralkomiteen. Foreningen Finlands Folkehjælp fik desuden 5 mill. mark, ligesom store varegaver under og straks efter Vinterkrigen. Disse beløb er kun en del af de omkring ½ mill. pund, som The Finland Fund og andre i England samlede ind, og som er gået direkte til forskellige organisationer og institutioner i Finland.

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 8. august 1941