1942 – Koldingenser faldet på Østfronten

Løjtnant Ejnar Thorup dræbt den 6. ds.

Til Kolding kom i går meddelelsen om, at en tidligere Koldingenser, student fra Kolding Almenskole, løjtnant i den danske garde, Ejnar Thorup, er død på Østfronten den 6. ds., 30 år gammel. Ejnar Thorup deltog i krigen som flyver, men de nærmere omstændigheder ved hans død kendes ikke af hans nærmeste.

Ejnar Thorup var søn af mangeårig praktiserende læge i Kolding, Thorup, der i 1931 flyttede til Thurø. Efter at have taget studentereksamen gik han militærvejen og blev løjtnant i garden. Han uddannedes som militærflyver.

Kort efter at den finsk-russiske Vinterkrig brød ud, rejste han sammen med en kammerat via Sverige til Finland for at melde sig i kampen på finsk side mod Sovjetunionen, skønt han på det tidspunkt endnu stod i den danske hær. Han deltog som kampflyver, og om hans og hans kammeraters gloværdige bedrifter er der talt og skrevet mange beretninger. Mange af hans kammerater vil huske ham som en frisk og kæk ung mand med trang og lyst til eventyr, og denne trang til farlige og dristige eventyr fik ham også til at gå ind i denne kamp som flyver.

Ejnar Thorup, der havde sit hjem i København, efterlader sig hustru, der stammer fra Holte, og to små børn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juni 1942

1941 – De finske arbejdere ønsker ingen erobringer, men de vil forsvare og sikre grænserne

Bemærkelsesværdig artikel i det finske Socialdemokratis hovedorgan tager afstand fra de storfinske drømmerier.

Pol. bringer i et Stockholm-telegram et uddrag af en interessant og højaktuel artikel, som det finske Socialdemokratis hovedorgan ‘Suomen Socialdemkokratii’ har offentliggjort . Det hedder i artiklen bl.a.:

Vi understreger forskellen mellem vore militære og vore politiske mål. Militært må vi uskadeliggøre fjendens hære og derfor også overskride den historiske grænse og besætte fjernere liggende områder. Dermed er det imidlertid ikke sagt, at vi ved fredsslutningen har i sinde at forene disse områder med riget. Enkelte personer og grupper har ganske vist fremsat udtalelser, der kunne tyde på dette, og i visse storfinske kredse har man villet karakterisere vor krig på anden måde end i ansvarlige politiske kredse.

Bladet understreger derefter, at der fortsat er tale om en forsvarskrig og skriver, at der blandt arbejderne ikke findes nogen begejstring for erobringerne på den anden side af grænserne. At forsvare og sikre grænserne er derimod en anden sag, hedder det videre i artiklen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. oktober 1941.

1941 – Dansk frivillig i Finland udstiller malerier i Kolding

32 år, født i et arbejderhjem i Rådvad ved Dyrehaven, selfmade mand, har rejst Europa rundt, lært at male ved at se på andre malere, suget på labben, arbejdet som jord- og betonarbejder eller høstkarl, indtil han blev anerkendt og kunne sælge billeder til 3.500 kr. for det bedste, og ind i mellem gjort 4½ manedes tjeneste som frivillig ved Zonens Ambulance og som medlem af den finske hær under general Mannerheim, kom hjem i juni i fjor

… Dette er i store træk maleren Axel Linds historie. En dag vil sikkert alle kende dette navn – hvis han ellers holder, hvad hans arbejde og hans talent lover.

Axel Lind er i Kolding for at hilse på venner og for at arrangere en udstilling her. Bortset fra en udstilling, som samlere havde fået ham til at arrangere i Nakskov, og en udstilling i Illums Hus fornylig i København, hvor blandt andre konsul Stenderup, Kolding, købte et stort billede af ham, og hvor hans billeder var gået op i priser til 2.000 a 3.5000 kr., har han endnu ikke haft udstillinger her i landet. Men på Stockholm Museum, hænger hans billeder, og han skal derop til jul – hvis han ikke ligefrem har solgt alle sine billeder.

Der er ca. 50 billeder udsolgte, deriblandt flere store lærreder. Alle billederne er fra Finland, taget som skitse deroppe under indsamling af de faldne, og senere malet, da han atter var i civil. Det er dog ikke dystre billeder fra slagmarkerne, men prægtige landskabsbilleder fra de finske skove og søer, “De tusind søers land”, kaldte han sin udstilling i København. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. oktober 1941.

1941 – Tre danske læger til Finland i aftes

Den danske Finlandshjælp træder atter i virksomhed.

Med Malmöfærgen rejste tre danske kiruger i aftes til Finland for at gøre tjeneste ved Røde Kors’ hjælpelazaret og bistå det finske militære lægekorps. De tre læger, som rejste i saftes, er dr. med. Harild, læge Strunge og læge Høyer. Dr. Harild og læge Høyer var i Finland under Vinterkrigen.

Chefen for Vinterkrigens Danske Ambulance, professor Ole Chieviz, som nu i nogen tid har opholdt sig deroppe, har meddelt Dansk Røde Kors, at Finland ønsker hjælp af en snes danske kirurger. Der har allerede meldt sig flere yngre kirurger, således afrejser i morgen dr. med. Winkel-Smith og læge Knipschild. Røde Kors ønsker gerne henvendelse fra endnu flere læger med kirurgisk uddannelse, som vil tage til Finland.

Findlandshjælpen appellerer til befolkningen
I radioen rettede landstingsmand, chefredaktør H. Stein i aftes en indtrængende appel til befolkningen om at støtte Finlandshjælpen, som nu, da Finland atter er i krig, må genoptage sin virksomhed, som man havde håbet at kunne slutte omkring 1. juli. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 17. juli 1941.

1941 – Tidligere OL-deltager faldet på Østfronten

Fra Finlands presse blev det den 15. august 1941 meddelt at oberst E. A. Hagelberg var faldet på Østfronten. Under vinterkrigen 1939-1940 deltog han som regimentschef ved de hårde kampe ved Summa.

Udover Hagelbergs militærekarriere, er han også et kendt navn indenfor sportsverden, hvor moderne femkamp er hans speciale. Han repræsenterede Finland ved de Olympiske Lege i 1920 og 1924.

Kilde: Finsk oberst faldet på Østfronten, avisen Fædrelandet, forsiden, 16. august 1941

1941 – Hvad Finland fik af hjælp i Vinterkrigen

Centralkomiteen har modtaget over 100 millioner mark i rede penge fra udlandet, deraf 35 millioner mark fra Danmark.

Værdien af den humanitære hjælp til Finland i 1940-41 opgøres til 1½ milliard finske mark, udtalte formanden for Centralkomiteen for Udlandshjælpen i går. Oplysninger om den militære hjælp under Vinterkrigen kunne han ikke give.

En opgørelse af pengebidragene til Finlands Folkehjælp fra de forskellige lande viser, at Sverige ligger højest med 75 mill. mark, Danmark har givet 34, Svejts 13, Norge 5, Sydafrika 4,5, Holland 4, Canada 3 og Ungarn 1,5 mill. mark. England skænkede 20 mill. mark til Centralkomiteen. Foreningen Finlands Folkehjælp fik desuden 5 mill. mark, ligesom store varegaver under og straks efter Vinterkrigen. Disse beløb er kun en del af de omkring ½ mill. pund, som The Finland Fund og andre i England samlede ind, og som er gået direkte til forskellige organisationer og institutioner i Finland.

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 8. august 1941

1941 – Hjælpen til Finland

De sidste Finlands-organisationer samler sig om den humanitære hjælp


Ligesom sidste gang for halvadet år siden, da Finland, tvunget af omstændighederne, måtte optage kampen mod den russiske militærmagt, nærer alle danske i dag et brændende ønske om velfærd for vort hårdtprøvede, nordiske broderfolk, som denne gang ganske vist kæmper ved siden af Tysklands sejrsvante tropper, men naturligvis alligevel kommer til tungt at føle byrderne af en ny krig midt i genopbygningsarbejdet efter den forrige.


De russiske bombardementer af finske byer, som telegrammerne daglig melder om, fæstner i vor bevidsthed indtrykket af de prøvelser, som hjemmefronten udstod under den forrige krig – og nu påny skal igennem efter så stakket en frist til at genvinde kræfterne. I den tid, der fulgte på fredsslutningen den 13. marts 1940, lærte vi smerten i de tusinde finske hjem at kende i dens tavse dybde, anede nødens tyngende vægt i al dens bredde og fulgte med beundring det finske folks heroiske kamp for dog at “vinde freden”. I Danmark glemmer vi ikke den seje uopslidelige hjemmefront af finske kvinder, børn og gamle, som nu påny skal bære krigens byrder med offervillig tålmod […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 29. juni 1941.

1941 – Efter Finlandskrig: Rekord i børnefødsler

Alle tegn tyder på, at der i år i Finland er nået en ny rekord i børnefødsler. Medens fødselsprocenten de senere år har været meget lav, er for tiden alle fødeklinikker overfyldt af vordende mødre, og især i Helsingfors har man været nødt til at anbringe patienterne i badeværelser og lagerrum. På en af Helsingfors kliniker er der i år blevet født 2.278 børn, medens tallet i samme periode 1938, der ellers var et meget godt år, kun var 1.481.

Kilde: Nationaltidende, 9. juni 1941.