Sagen ventes at få 4-500 udløbere
I kriminalretten i Kolding fremstilledes i formiddags bl.a. vognmand Ejnar Kanne, idet fængslingsfristen over ham var udløbet, og politiet forlangte i den anlending fristen forlænget. Som støtte for denne påstand oplyste politifuldmægtig Arenbrandt, at vognmand Kanne sammen med entreprenør Carlsen og vognmandsfirmaet Brdr. Larsen i Vejle havde etableret et kørselskontor for kørslen på Vandel Flyveplads. Kørselskontoret kaldtes CKL (de tre interesseredes forbogstaver: Carlsen, Kanne og Larsen), og i løbet af otte måneder af 1944 havde dette kontorsitum haft en omsætning på ca. 7 mill. kr. Politifuldmægtigen oplyste, at der var ført et ganske udmærket regnskab, så det var ret let at få oversigt over hele historien. Kørselskontoret havde disponeret over flere hundrede vogne, og da der var ført kontor for hver enkelt, kunne man let finde frem til dem. Politifuldmægtigen oplyste i denne forbindelse, at man kunne vente, at der blev tale om en kæmpesag med 4-500 udløbere.
Fængslingsfristen over Kanne forlænges derefter til 23. juli. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1945.