1943 – To henrettelser

For gentagne sabotagehandlinger og for angreb på et medlem af værnemagten

Fra tysk side meddels mandag:

En tysk krigsret har dømt løsarbejder Svend Eduard Rasmussen, født 30. december 1903, til døden for i løbet af det sidste år at have forøvet gentagne sprængstofattentater over for fabriksvirksomheder, transportmidler og jernbaneanlæg og derved i betydelig udtrækning at have udsat menneskeliv og ejendom for fare.

Endvidere af bager Marius Jeppesen, født den 21. april 1922, dømt til døden som voldsforbryder, for den 9. november 1943 i Randers under udnyttelse af mørklægningen, der var etableret for at afværge fare for luftangreb, at have overfaldet en tysk soldat, og slået ham ned med et brækjern med det formål at bemægtige sig hans skydevåben.

Begge de to gerningsmænd var blevet pågrebet af tysk politi. De to dødsdomme er blevet fuldbyrdet i dag. I begge tilfælde bortfaldt spørgsmålet om benådning, fordi de forbryderiske anslag ikke blot over for medlemmer af værnemagtens og værnemagtens ejendom, men også over for danske menneskelig og dansk ejendom i den sidste tid er taget således til, at mildhed ikke mere er på sin plads, men forbrydelser af denne art nu straffes med de hårdeste straffe.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. november 1943.

1943 – Arbejdet genoptaget i Fredericia

Udgangsforbud om aftenen for unge under 18 år

Fredericia har oplevet to dages generalstrejke, skriver Fredericia Dagblad i dag. Begivenhederne tog deres begyndelse i en række alvorlige uroligheder på gaderne mandag aften, hvorunder flere personer blev sårede, så de måtte under lægebehandling. Fra tirsdag morgen hvilede alt arbejde i byen, ligesom samtlige butikker lukkede. I løbet af tirsdagen blev der gjort flere forsøg på at bilægge konflikten. Bl.a. holdtes et stort borgermøde på stadion. her blev der formuleret nogle krav, som senere af myndighederne forelagdes den tyske værnemagt. Forhandlingerne i dagens løb resulterede i, at der om aftenen blev udsendt meddelelse om, at De samvirkende Fagforbunds Fællesbestyrelse havde godkendt det opnåede resultat, og man opfordrede alle til at genoptage arbejdet onsdag morgen.

Imidlertid kom det på ny tirsdag aften til alvorlige episoder i gaderne, og på ny blev kvæstede mennesker kørt på sygehuset. Resultatet af disse begivenheder blev, at generalstrejken fortsattes onsdag. Om formiddagen forsøgte en flok demonstranter at standse arbejdet på banegården, men blev forhindret heri af politiet, der havde fået store forstærkninger både fra Aarhus og Sønderjylland. Onsdag eftermiddag blev Byrådet sammenkaldt til et ekstraordinært lukket møde, hvor borgmesteren redegjorde for situationen. Et udvalg nedsattes til nærmere forhandling med værnemagten, og her blev der truffet den ordning, at de tyske soldater ikke måtte forlade deres kvarter i går, samt at de i de kommende tre dage skulle blive i deres kvarterer fra kl. 19, og endvidere skulle politiet udstede et udgangsforbud for børn og unge mennesker under 18 år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. august 1943.

1943 – Kriminalpolitiets arbejde er i jævn stigning

Sikkerhedspolitiet har alene haft 465 sager

Kriminalpolitiet i Kolding har nu tilendebragt udarbejdelsen af statistikken over året 1942’s arbejde. Som det kunne ventes, er forbrydelserne i stigning, selv om der ikke i år har været så tungtvejende og mangeomfattende bedragerisager, som da Stougaard-sagen i sin tid optog flere lokaler på Domhuset. Der er i året 1942 begået i alt 2.860 forbrydelser i politikredsen; deraf falder de 1.652 i Kolding by, resten på landet – det blive 1.208. Kriminalpolitiet har opklaret 1.384 af årets forbrydelser og 110 fra forrige år. Der har været 1.205 sigtede mænd og 141 kvinder. I alt har der været anholdt 324 personer, deraf de 11 kvinder. I 211 tilfælde er tiltalte frafaldet, mens der ved Underretten har været rejst tiltale mod 369 mænd og 29 kvinder.

341 mænd har fået deres dom, og 27 kvinder. 3 mænd er dømt ved Nævningeting. der har været rejst tiltale i 203 statsadvokatsager ved Underretten, og der er i Kolding Politikreds anholdt 34 efterlyste fra andre politikredse. Politiet har anholdt 219 berusere; deraf var kun 9 indbragt af landpolitibetjentene fra landdistrikterne – resten har Kolding på samvittigheden. Der er begået 1.787 simple tyverier, 164 indbrud, og der er er anmeldt 188 bedragerisager (herunder underslæb etc.), 57 tilfælde af forsætlig vold (legemsbeskadigelser), 41 forbrydelser mod sædeligheden, 5 dyreplagerisager, 43 tilfælde af hærværk i politikredsen, ligesom man har haft 112 almindelige brandsager, men ingen uagtsomme eller forsætlige. Endelig er der begået ét drab i 1942. […]

1942 – Nytårs-voldssagen afslørede en bude-tyvebande i Kolding

6-7 unge mennesker på gale veje

I lørdags omtalte vi en voldssag, der udspillede sig nytårsaften på en herværende restauration. Et 17-18-årigt bud af profession havde givet en anden ung mand inden for samme branche en næsetyver, så den overfaldne måtte køres på Kolding Sygehus med en brækket næse og en hjernerystelse. Foruden en politisag mod overfaldsmanden for vold mod sagesløs person – der var ikke tale om skænderi eller slagsmål – vil sagen også føre andre ting med sig, således at 6-7 andre unge mennesker – også bybude – vil blive trukket ind i alvorlige retssager som sigtede for tyveri eller hæleri.

Under afhøringen af voldsmanden måtte denne nemlig redegøre for hvor han havde sin spiritus fra. Det viste sig da, at han havde fået det meste af sin rus gennem drikkevarer hos kollegaer, der havde stjålet spiritussen fra købmænd i Kolding, hvor de havde pladser som bude.

I lørdags blev der begået tyveri af for 100 kroner planter fra gartner Larsen på Gøhlmannsvej. Man mistænkte en tidligere medhjælper for at være gerningsmanden, man fandt ham, og han tilstod at være tyven. I denne sag optrådte der en anden ung mand, som man sigtede for hæleri. Også han fik man fat i, og han tilstod – ikke blot hæleriet, men også yderligere tyveriet fra en slagterforretning.

Disse sager viser sig at gribe ind i hinanden, så man – ad to veje – er kommet på sporet af en bude-tyvebande, der har haft adskillige tyverier fra deres arbejdspladser på samvittigheden. Det meste af det stjålne er dog bragt til veje ugen, men naturligvis har det ikke været muligt at fremskaffe den spiritus, som de opvakte unge bydrenge havde beruset sig i nytårsaften. […]

Under arbejdet med denne sag, der således kommer til at gribe ind i flere unge menneskers og deres påførendes liv, er kriminalpolitiet faldet over en ung Koldingenser, en malersvend, broder til den overfor tomtalte gartnermedhjælper. Malersvenden var anbragt på tvangsarbejdsanstalten, hvorfra han var bortgået. Efter at han var fundet, blev han sendt tilbage til Horsens til videre afsoning.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. januar 1943.

1942 – Dommen i ‘Nørrejylland’-sagen

Både hr. og fru Petersen blev kendt skyldig i de fleste anklagepunkter.

I eftermiddags faldt dommen i sagen mod ægteparret hotelejer Petersen og hustru, Hotel Nørrejylland, Kolding, efter at sagen havde været for domsmænd både fredag og lørdag. Som bekendt var hotelejer Petersen sat under tiltale for krænkelse af blufærdigheden i tre tilfælde, og både hr. og fru Petersen for overtrædelse af straffelovens paragraf 229, der handler om rufferilignende forhold. Petersen var desuden tiltalt for 1) beruselse, 2) underslæb og 3) vold mod sagesløs person, og fru Petersen endelig tillige for overtrædelse af fremmedloven ved urigtige gæsteanmeldelser og ulovlig udskænkning, to gange efter lukketidens indtræden og én gang efter at hotellet var blevet lukket af politiet. Ved dommen blev Petersen idømt 5 måneders fængsel, og fru Petersen 60 dages fængsel, betinget med en prøvetid på tre år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. oktober 1942.

1942 – Også swingpjatter i Kolding?

Et par swingpjatter samlede i går stort opløb i København og måtte politibeskyttes

Atter i går samlede et par såkaldte swingpjatter et mægtigt opløb på Strøget. Folk tabte helt påskehumøret og gav sig til at true de unge mennesker, slå hatten af dem og rive i deres tøj. Stemningen blev mere og mere ophidset, og det er ikke godt at vide, hvorledes det ville være gået, hvis ikke en betjent var dukket op. På Nytorvs Politistation lod overbetjenten swingpjatterne gå mannequin og deres påklædning var ingenlunde efter hans smag. Alligevel lod han dem gå uden at optage rapport. Der vil nu antagelig i de nærmeste dage blive udsendt civile betjente til forhindring af demonstrationer som denne. Også dagen i forvejen var et par swingpjatter blevet truet, så de måtte tages med på politistationen. […]

Også “pjatteri” i Kolding?

Endnu er det fortrinsvis i Stockholm og København, swingpjatterne optræder. I København har de endog deres egen danseklub, hvor “herrerne” møder i skohornsbukser, lang ternet jakke, langt hår og bredskygget hat, og hvor de drikker gul sodavand og til de sidste swingplader dansker med deres swingpiger, som er i swingkjoler.

I Kolding er der kun set enkelte tilløb til swingpjatteri. De få “pjatter”, vi har, holder sig til den brede hat, det lange hår og den lange jakke, mens man endnu ikke har set de snævre bukser. Og opløb har de ikke vakt. Men man skal jo aldrig forsværge noget. Pjatteriet fra København, som vi nu trækker medlidende på smilebåndet af, er en skønne dag måske også over Kolding? Tilløbet er der, det har De, kære læser, sikkert også selv bemærket.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1942.

1941 – Ung pige og 7 mænd dømt for fornærmelse mod tyske soldater

30-40 dages hæfte i 7 af sagerne, 2 års fængsel i den ottende, en voldssag.

[…]

“Victorie” på tysk skilt
Güenther Weigert er blevet dømt 30 dages hæfte i anledning af, at han på et skilt ved den tyske værnemagts herværende standort kommandatur med blyant havde skrevet ordet “Victorie”.

Rød Front-hilsen efter krigsudbruddet i Øst
Den tidligere straffede Edmond Valdemar Pedersen er blevet idømt 40 dages hæfte på grund af sin optræden overfor en tysk officer. Han havde om aftenen den 28. juni, da han passerede den tyske officer på spottende måde råbt til ham med udtrykket “Rød Front”, idet han samtidigt løftede sin højre hånd, der var knyttet.

Råbt efter syngende soldater
En 50-årig mand, Einar Gustav Krogh-Meyer, som for en måneds tid siden råbte skældsord efter en deling syngende soldater i Helsingør, er idømt 30 dages hæfte.

Forulempet på Hovedbanegården
Den 40-årige Aage Stumph er blevet idømt 30 dages hæftestraf, fordi han i Hovedbanegårdens afgangshal i spirituspåvirket tilstand havde forulempet en forbipasserende tysk soldat. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 13. juli 1941.

1941 – Otte personer dømt for fornærmende optræden

En mand, der kastede en flaske mod en tysk soldat, fik 2 års fængsel.

På pladsen foran Jernbanestationen i Frederiksværk kastede den 27-årige Kristian Villy Madsen i forening med en allerede domfældt person Jens Børge Wulff Andersen kort efter jul to flasker efter en tysk soldat, derved pådrog sig forskellige læsioner og desuden en hjernerystelse. Tiltalte, en tidligere straffet person, erklærede, at han, da han opholdt sig på banegården, og der med mellemrum kom nogle tyske soldater gående, kastede flasken efter den sidste soldat i en gruppe, der da befandt sig i en afstand af 10 m.

Efter domspræmisserne kan det fastlås, at tiltalte forsætligt har kastet flasken for at ramme den tyske soldat, samt dels at den kastede flaske ramte målet, dels. at tiltalte ikke havde nogen som helst grund til at antage, at soldaten var identisk med den soldat, som han tidligere havde været i konflikt med. Tiltalte blev idømt 2 års fængsel.

Den tidligere straffede 52-årige Anton Christian Frederik Nielsen er ved Københavns Byret blevet idømt 30 dages hæfte i anledning af, at tiltalte den 12. juni i år kl. ca. 20 i spirituspåvirket tilstand fra vinduet til gården i sin lejlighed havde udskældt en tysk soldat med anvendelse af grove ukvemsord.

En 22-årig kvinde er blevet dømt 30 dages hæfte i anledning af, at hun, da hun passerede en tysk vagtpost, tilråbte denne på fornærmelig måde.

Den 30-årige Poul Gerhard Lyngaae havde den 17. juni d. a. om aftenen på Nørrebros Runddel i spirituspåvirket tilstand indladt sig i skænderi med en tysk soldat. Han havde tildelt denne et slag i ansigtet og derefter forsøgt at undslippe. Tiltalte, der tidligere har været straffet med bøder for vold og overtrædelse af politivedtægten, blev idømt 30 dages hæfte […]

Kilde: Uddrag, Koldin Social-Demokrat, 12. juli 1941.