1941 – Overfald på tyske soldater

I Københavns byret er der blevet afsat tre domme, for overfald på tyske soldater.

Den 21årige Niels Børge Wulff Andersen, der blevet dømt for den 29. december 1940, sendt om aften på pladsen foran Jernbanestationen i Frederiksværk, at have kastet med flasker efter en tysk soldat, som pådrog sig flere alvorlige sår i hovedet, og muligvis har fået en hjernerystelse ved overfaldet. Andersen, der ikke er tidligere straffet, er for vold mod sagesløs person blevet idømt 2års fængsel.

Den 30årige Oluf Johannes Nielsen og 26årige Svend Thomas Nielsen, er blevet dømt for, at de om aften den 11. januar 1940 på Hotel Royal i Frederikshavn ”i spirituspåvirket tilstand har deltaget i slagsmål mod de tilstedeværende tyske marinesoldater”. De har ikke er tidligere straffet, og er hver blevet idømt 6 måneders fængsel.

Og til sidst har byretten afgjort en sag mod 26årige Poul Karl Leonhardt Larsen, der skulle have startet slagsmålet på Hotel Royal den 11. januar 1940 ved ”i spirituspåvirket tilstand overfusede servitricen, der nægtede yderligere at servere for ham, og skubbede til en tysk soldat, som sammen med ham stod ved skænken. Uden anledning slog Larsen den tyske soldat med knyttet hånd i ansigtet, hvorefter han ved tilråd til nogle bekendte, der sad i lokalet, foranledigede, at der opstod almindelig slagsmål mellem danskerne og de tilstedeværende tyske soldater”.

Poul K.L. Larsen blev dømt for vold mod sagesløs person, overtrædelse af politivedtægten og anstiftelse af vold, for hvilket han blev idømt 1år og 6 måneders fængsel.

Kilder:
Tre alvorlige domme, Fre. Socialdemokrat, s. 3, 19. februar 1941

1941 – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven

Efter flere nazistiske presse angreb på Socialdemokratiet, svarede partiet igen igennem sine egne aviser.

Hr. Frits Clausens partiorgan Fædrelandet har fået en pænere tone og roser sig af det flere gange om ugen: Se, er vi da ikke pæne! At det mere snavsede arbejde så overlades talentet Steen Rasmussen ved ugebladet Nationalsocialisten, er kun en praktisk arbejdsfordeling i disse tider, hvor vi alle må dele det forhåndenværende arbejde.

Nu har Fædrelandet fået en ny streng på sin stradivarius. Bladet klynker! Klynker sådan rigtig hjerteligt, hvad man slet ikke umiddelbart ville tiltro et udpræget kamporgan, som vil intet mindre end omstyrte ”systemet”. I går bringer Fædrelandet på forsiden en firespaltet artikel med bladets største typer i følgende rubriker: Den åndelige borgerkrig må og skal bringes til ophør – systemet kan ikke forsvare at fortsætte sin kamp mod nationalsocialisterne, som arbejder på rent dansk grundlag – der tales om metoder, som er fremmede for os danske, men det er systemet, der har indført dem.

Og så fortælles der i artiklen om disse skrækkelige angreb, som systemet slet ikke kan være bekendt. Tænk, andre partiers agitationer tilsøler dem, ja, de har endog på redaktionen fået anonyme breve, som de har overladt opdagelsespolitiet til granskning.

Man må næsten få medlidenhed med de herrer. Vi andre får ganske vist også anonyme breve med trusler om vold og andet – for et par måneder siden kom der til Social-Demokraten redaktør et sådan brev. Brevet, der var underskrevet S A. 280. lovede, at en stormtrop ville komme den følgende aften og i tilslutning til en artikel i Fædrelandet kidnappe redaktøren. – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven.

Vi må i øvrigt beklage, at det aldrig er lykkes os helt at forstå, hvad man fra nationalsocialistisk side mener med betegnelsen ”systemet”. Hvem er det, og hvad er det? Er det brugt i nedsættende betydning, er det et hånsudtryk? Formentlig! Mener man regeringen eller regeringspartierne, hvorfor da ikke bruge disse ord? Det var vistnok noget for pressens moralvogtere og sprogrensere at bede Fædrelandet bruge udtryk, som var forståelige for alle.

For Socialdemokratiets vedkommende frabeder vi os udtrykket ”Systemet”. Vi er socialdemokratiet og vil man angribe os, må man bruge vort navn. Nu siger bladet, at nationalsocialisterne kun har anvendt systemets egne metoder. De ”midler og metoder”, som vi har bebrejdet Fædrelandet – udslettelse af blade, stille folk op ved muren og kidnapning af redaktører – har det i hvert fald aldrig lært af det danske socialdemokrati, som aldrig har truet med eller anvendt dem.

Bladet slutter med nogle bemærkninger om den åndelige borgerkrig.

Vi venter Hr. Statsminister Staunings stilling til den åndelige borgerkrig. Skal den fortsættes, så for os gerne, men vi tager da de våben i anvendelse, som er nødvendige til sikring af personlig ære, til fjernelse af rygtesmede og til opnåelse af tåbelige (skal formentlig være tålelige. Red. Anm.) tilstande for mennesker, hvis åndelige indstilling ikke falder sammen med det smuldrende systems.

– Lads os sige til Fædrelandet’s let forvirrede artikel, at der er hverken åndelig eller anden borgerkrig i Danmark. Der foregår en politisk kamp mellem partier og idealer, som vi altid har haft for skik i Danmark, hvor meningsfriheden er så stor, og i denne politiske kamp må alle partier have lige ret, det er demokratiets lov.

Demokratiske partier og demokratisk presse har kun svaret på angreb. Hvis Hr. Clausens parti nu ikke tåler angreb mere, da tilkommer det de danske nationalsocialister, der begyndte angrebene på os, også at gøre begyndelsen ved at ophøre med angrebene.

Kilde: Aandelig Borgerkrig, Fre. Socialdemokrat, side 3, 8. februar 1941

1940 – Børnemishandling i Kølby

Den 22. august 1940 startede en retssag ved Vestre Landsret, om en kun fireårig pige som var blevet mishandlet så voldsomt af hendes forældre, at de hver i Løgstør byret var blevet idømt 19 dages betinget hæfte for mishandlingerne.

Manden, den 24årige Niels Christian Marius Dahlsen, var ikke far til den fireårig pige, han levede sammen med moderen Emma Olga, medhvem han havde fået en anden datter. Ifølge Aalborg Tidende gjorde han et sløvt indtryk.

Ifølge overlægen på Løgstør Sygehus var den fire årige pige blevet indlagt i forfærdeligt tilstand på sygehuset, hvor hun havde båret præg af misrøgt i uforståelig grad. Hun var fuldt med små sår over det hele, og bl.a. på hendes tæer var der urene sår, enkelte så dybe, at senerne på tæerne var blottet. Derudover havde hun mærker efter slag og havde, sammen med hendes søster, været bundet ude i gården, når forældrene ikke havde tid til at passe dem.

I retten udtalte Niels Dahlsen sig at ”Når barnet ikke er mit, har jeg ikke noget med det at gøre”.

Fru Emma Olga Dahlsen, forklarede i retten, at den anden datter ikke havde kunnet ligge tør, hvorfor hun havde givet barnet ”nogle i enden”. Barnets sår havde hun smurt med noget salve ”af det med kløverblad udenpå, vaselin”.

Begge forældrene ”nægter sig strafskyldige”.

Kilde: Forfærdelige Behandling af en 4-Aars Pige, Kolding Socialdemokrat, 23. august 1940

1940 – Kriminalpolitiets statistik fra Kolding

Kriminalpolitiet i Kolding meddelte i Folkebladet den 28. marts 1940 at der i det forløbne år, havde været 1001 anmeldelser til politiet i Kolding og 756 anmeldelser fra landdistrikterne. Fra fremmede jurisdiktioner, har der været behandlet 1714 sager, særligt den gigantiske Stougaard-Poulsenske svindelaffærer fyldte dog en en del, og omhandlede alene de 884 sager.

Politiet har foretaget 151 anholdelser. Der har været 45 voldssager, hvoraf de 42 er opklaret, 119 indbrud og 51 opklaret, 818 tyverier og 360 opklaret. Der er 1128 forbrydelser opklaret i år, og 70 fra sidste år. Sådan at forstå at disse sager er afsluttet. Der har været 97 almindelige brandundersøgelser, hvoraf kun en sag ikke er afsluttet i nu. Der har været anmeldt 51 sædelighedsforbrydelser, hvoraf de 41 er opklaret og 10 fra sidste år er afsluttet.

Kilde: 1001 anmeldelser fra Kolding Købstad, Kolding Folkebladet, 28. marts 1940