1943 – Årets konfirmander
Tag: Vonsild
1942 – Julekoncert i Vonsild Kirke
Den årlige julekoncert i Vonsild Kirke blev afholdt torsdag aften under medvirken af Kolding Mandskor, bibliotekar M. Iversen og lærer Bækgaard, Agtrup, og under ledelse af organist hj. E. Jacobsen, Kolding.
Koncerten indledes af organist Jacobsen med præludium i c-dur, og derefter sang mandskoret som første del fire sange: “Giv mig Gud”, “Et barn er født”, “Julen har bragt” og Davids samle 150.
M. Iversen sang til organist Jacobsens orgelspil tre sange: “Jeg ved en urt”, I falmede blade” og “Aftensuk”.
Lærer Bækgaard spillede på violin “La folia” af A. Corelli, og mandkoret sang atter: “Al himlen priser den evige ære” og “Herre, din godhed og troskab er hver en morgen ny”, to lovsange af Beethoven og endvidere “I østen stiger solen op” af Gade og “Der står et slot” af Weyse. Til sidst kom en fællessalme, og pastor Olsen holdt en kort andagt fulgt af endnu en fællessalme. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1942.
1942 – Afvandingsplanen for Svanemosen op igen
Et møde i går, hvor 29 lodsejere gik ind for at søge planen gennemført.
Planen om Svanemosens afvanding er nu dukket op igen. I fjor efterår blev det jo ikke til noget. Det er denne gang entreprenør Hjelmen, der har sat sig i bevægelse, og i går havde lodsejerne et møde om sagen i Vonsild. Der var mødt 29, og de skrev alle under på det ønskelige i at få Svanemosen afvandet.
Det er den gamle plan om en kanal rundt om mosen med mindre stikkanaler man arbejder med. Svanemosens areal er på henved 400 tdr. land, men omkring 700 tdr. land vil blive berørt af afvandingen. Staten ejer som bekendt hovedparten af mosen. Udgifterne var før krigen anslået til henimod 300.000 kr., men vil naturligvis løbe noget højere op nu. Der skal ligge en pumpestation i mosens sydlige kant, hvorfra vandet skal pumpes ud i Seest Mølleå til Kolding Å.
Hjarup, Ødis og Vonsild Kommuner støder jo til Svanemosen, og det er meningen, at man vil sætte disse kommuneres sogneråd i bevægelse for at støtte sagen, hvad de ikke skal være utilbøjelige til, da afvandingen vil give meget arbejde til vinterens arbejdsløse, og man ville have begyndt på arbejdet nu i efteråret. Det værste ved planen er at få udgifterne fordelt. Man vil søge om 80 pct. fra beskæftigelsesmillionerne og desuden om de fordele, der kan opnås til grundforbedringsloven. Staten vil således både med tilskud og som hovedejer komme til at bære den allervæsentligste del af udgifterne, men da den vil kunne opnår den dobbelte betaling for dyndet, såfremt mosen afvandes, vil man fra statens side rimeligvis også være interesseret i sagen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1942.
1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter
Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.
Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.
På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.
Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]
Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]
De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942
1942 – Stålværks-sagen for retten efter 1½ års pause
Sagen, hvori den russiske ingeniør kræver 75.000 kr. af direktør Gustav Andersen.
Efter en pause på halvanden år kom Stålværks-sagen i går til en kort behandling i Kolding Civilret. Som bekendt er sagen anlagt af den russiske ingeniør Julien Kokine mod direktør Gustav Andersen, Vonsild, som kræves dømt til at udrede en erstatning på 75.000 kr. Sagen går i korthed ud på, at direktør Andersen havde opfundet en jernsvampmetode, som Kokine havde forsøgt at sælge i Rusland. Kokine kræver nu den nævnte erstatning til dækning af udgifterne ved adskillige resultatløse Ruslands-rejser.
I retsmødet i går fremlagdes forskellige papirer, blandt andet ingeniør Kokines pas […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. april 1942.
1941 – Tørvene kan ikke fås hjem fra Svanemosen
Vejen er opløst af regnen, men Statsskovvæsenet hævder, at miseren skyldes tørvegraverne selv.
Fra en af de Koldingensere, som i sommer har gravet tørv til eget forbrug i Svanemosen, har vi modtaget en klage over, at Statsskovvæsnet ikke holder vejene ved mosen i en sådan orden, at det er muligt at få tørvene hjem. For tiden er vejen til Vonsild fra mosen umulig at færdes på, og vor hjemmelsmand siger, at de fleste tørv, som nu ligger i mosen, vil komme til at blive liggende uden at kunne bjærges.
Vi har forelagt spørgsmålet for skovfoged Henriksen, Fovslet, som oplyser, at det er rigtigt nok, at vejen ikke er god:
Det er kun en skovvej uden fast bund, og jeg har ofte slået til lyd for at der blev lavet en rigtig kørevej, hvilket samtidig ville være en god beskæftigelsesforanstaltning. Men det har stadig ikke kunnet gennemføres. Det er dog ikke rigtigt, at der ikke er gjort noget ved vejen. Vi har haft 3-4-5 mand og et spand heste gående ved vejarbejde hele sommeren. Der er lagt kvas i og kastet jord ovenpå, og ad denne vej kunne de allerfleste af tørvene godt være reddet hjem, hvis man havde passet tiden. Men det er gerne sådan, at når det begynder at regne, så skal alle køre tørv, og det kan vejen ikke holde til. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.
1941 – Kampen mod arbejdsløsheden
L.A.B. iværksætter en kampagne for beskæftigelse i 26 oplandskommuner.
Som et led i den beskæftigelsespropaganda, som L.A.B. lader iværksætte i visse egne af landet, har lokalafdelingen i Kolding konstitueret sig som centralforening for et område, der strækker sig fra den gamle grænse ved Taps til Taulov, Starup, Vejen og Vonsild., ialt 26 kommuner. Opgaven går i første række ud på at undersøge, hvilke muligheder, der inden for disse kommuner er for at iværksætte produktive arbejder, der normalt ikke ville blive udført.
Der er på et møde for nogen tid siden i dette øjemed nedsat et udvalg bestående af: gårdejer Jøng, Bjerg, Aaagaard (formand), sognerådsformand Hellesø Vaaben, Gjesten (næstformand), ingeniør Breede, Kolding (sekretær), sognerådsformand Rask Eskesen, Seest pr. Kolding, Amtsrådsmedlem Aage Petersen, Sdr. Stenderup pr. Varmark, Sognerådsformand Harald Olsen, Taps, og sognerådsforman Kr. Bertelsen, Lilballe.
Det er en af udvalgets opgaver at søge dannet lokalforeninger i alle disse kommuner, og foreløbig er der dannet foreninger i Seest og Viuf. I de øvrige kommuner har man tillidsmænd. Arbejdet gribes rent praktisk an på den måde, at der gennem udvalget og tillidsmændene sendes et spørgekort ud til samtlige landbrugere og derigennem at skaffe oplysning om alle arbejdsmuligheder på private ejendomme i kommunen, uanset om ejeren har tænkt sig at udføre disse […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. august 1941.
1940 – Samariterkursus i Vonsild
Mandag aften holdt Kolding-Samariter en propaganda-opvisning i Vonsild forsamlingshus for en stor del interesserede, især unge. der var i forvejen gjort et arbejde for at få et samariterkursus. Sagen var anbefalet fra flere sider, og sognerådet støttede […]
Efter øvelserne indtegnedes 49 deltagere til et kursus, og der begyndes allerede på onsdag aften og fortsættes mandag.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1940.