1944 – Wiborg faldet

Efter 12 dages angreb har russerne gennembrudt finnerens tre forsvarslinjer på det karelske næs.

Helsingfors, torsdag. STB.

Wiborg er faldet. Efter 12 dages offensiv har marskal Govorovs russiske styrker gennembrudt de fra finske forsvarslinjer på det karelske næs, hvor de i frontens vestligste afsnit afsnit er trængt ind i Wiborg, der efter hårde gadekampe er rømmet af de finske styrker.

Gennembruddet til Wiborg blev opnået af russerne efter en kraftig artilleriforberedelse, der gik forud for et koncentrisk angreb foretaget fra syd og sydøst af stærke panserafdelinger og store styrker motoriseret infanteri understøttet af luftvåbenet, altså det samme billede af et overlegent, russisk masseopbud som frembød sig ved de tre første gennembrud. Disse gennembrud, der lykkedes i frontens strategisk vigtige punkt, Summa-området, er ledet af den russiske general, som også inder Vinterkrigen havde kommandoen i dette afsnit, marskal Govorov, for hvem terrænet sålede har været gammelkendt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1944

1944 – Kampen om Wiborg er indledt

Russerne er nået indsejlingen til Wiborg-bugten

Helsingfors, tirsdag. STB

Kampen om Wiborg har nu taget sin begyndelse, efter at russerne under masseopbud af flyvemaskiner og artilleri, panserstyrker og motoriseret infanteri er brudt gennem finnerens forsvarslinje og over byen og havnen Björkö samt byen Makslähti ved kystbanen til Wiborg er stødt frem til indsejlingen til Wiborg-bugten. Det russiske angreb føres frem over bred front, med tyngdepunkter i to stødkiler, hvoraf den ene følger kystbanen mod Wiborg, mens den anden er sat ind i den karelske fronts centrale afsnit, hvor den mellem Muolajärvi og Vouksi forsøger at forcere den smalle næs mellem de talrige søer. Begge stødkiler har passeret det befæstningssystem, der under Vinterkrigen udgjorde den egentlige Mannerheim-linje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. juni 1944.

1941 – Den finske sejr ved Wiborg

Wiborg, der er Finlands næststørste by og før russernes indmarch havde 70.000 indbyggere, der næsten alle frivilligt lod sig evakuere, er blevet stærkt udbygget af russerne, men de store resultater, som finnerne har opnået under fremstødet langs Vuoksen mod vest og syd, gjorde stillingen håbløs for den russiske garnison. Men lad det finske hovedkvarters melding selv fortælle om sejren ved Wiborg:

Efter at have erobret det mellemste Vuoksen fortsatte vore tropper deres fremrykning og erobrede indenfor et udstrakt område flere brohoveder, hvilket førte til, at russernes forsvar langs rigsgrænsen vest om Vuoksen brød sammen. Da krigsoperationerne udvikledes videre, blev Wiborg og omegn helt omringet. En del af vore tropper havde bl.a. overskredet Sveaborg-vejen. Ringen er dag for dag blevet spændt hårdere og hårdere om den sejt kæmpende fjende, som i de sidste dage har gjort fortvivlede forsøg på at slå sig igennem. De omringede russiske styrker var 43. Division, resterne af 115. Division og dele af Røde Fanes 113. Division samt en del andre troppeformationer. […]

Kilde: Uddrag, Sydvestjylland, 1. september 1941.

1940 – Situationen i Norden

Den finske tilbagetrækning er begyndt fra Wiborg-distriktet, korrespondenter i området fortæller om en stor og “triste Folkevandring mod Nord“.

I Tyskland har den russiske sejre medført bekymring for Balkanregionen, men også uro omkring Norden diskutteres angivelig. Redaktør Kronika, Berlin, har meddelt verdenspressen at førende politiske kredse i Berlin, taler om, at Vinterkrigen “vil få afgørende betydning for europæiske storkrigs forløb“, situationen vil “tilrettelægge det politiske fundament for Tysklands endelige sejr over Vestmagterne, hedder det. På tysk side regner man stadig med at England vil fortsætte sine anstrengelser for at standse den svenske malmeksport til Tyskland. Der tilkendegives i Berlin forventning om, at de nordiske staters udenrigspolitik i det hele taget vil blive lagt om efter en ny kurs. Det hævdes i tyske kredse, at Norden i alt for høj grad har været engelsk-orienteret“.

Fra fordrag om Finland

Den 14. marts 1940 holdt Sdr. Vilstrup Ungdomsforening møde, hvor forstander Helstrup-Andersen fra Skanderup var mødt op for at tale om Finland. Foredraget blev sluttet af med talerens overbevisning om “at Finland også denne gang vil rejse sig igen og blive endnu stærkere indadtil. Det finske folk har i disse dage oplevet et 1864. Gid de også må opleve et 1920“.

Kilde: Berlin og Moskva foran ny Fremstød, 15. marts 1940, Kolding Folkeblad
Forsiden, 15. marts 1940, Kolding Folkeblad
Finlandsaften i Sdr. Vilstrup Ungdomsforening, 15. marts 1940, Kolding Folkeblad

1939 – Koldingensere i den finske krigs brændpunkter

Mejeriernes Maskinfabrik har intet svar fået på sin hjemkaldelsesordre.

En af De danske Mejeriers Maskinfabriks betroede folk, den 37-årige montør Th. Kjær, Kollinsgade 19, befinder sig i øjeblikket i brændpunktet for det russiske angreb på Finland. Montør Kjær rejste i begyndelsen af sidste uge over Sverige til Åbo for derfra at fortsætte over Helsingfors til Wiborg. Efter bestemmelsen skulle han være ankommen til Åbo onsdag morgen, og af det store mejerimaskinefirma i Helsingfors „Hanki” (en finsk fællesindkøbsforretning) skulle han sendes til et stort mejeri lidt udenfor Wiborg, hvor han skulle lede opstillingen og monteringen af en meget stor kærneælter …

Kjærs speciale er netop sådanne æltemaskiner, og han har tidligere, for et par år siden været i Finland i lignende anledning. Straks, da meddelelsen om angrebet kom, telegraferede firmaet til Hanki og bad dette sørge for Kjærs omgående hjemsendelse, men endnu har man intet svar fået fra Finland, og man er således i uvished om, hvor den koldingensiske montør i øjeblikket befinder sig, og der råder selvsagt nogen nervøsitet i anledning af denne uvished. Kjær er gift og har to børn.

En anden koldingenser, som også befinder sig på et af de udsatte steder, er direktør Arnth Schultz, der er indehaver af en kemisk fabrik i Hangø, og fra hvem Folkebladet for ikke længe siden bragte en artikel om forholdene i Finland, som på det tidspunkt tegnede sig. Schultz, der er gift med en svenskfødt dame og har to børn, har været bosat i Finland i mange år […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1939.