Der ventes 7-800 inden jul.
En lille skare finske børn, 44 i alt, kom søndag formiddag til København med Malmøfærgen. Straks efter ankomsten tog børnene til Cementfabrikkernes Rekreationshjem ved Hundige Strand, og om et par dage rejser de videre til deres plejehjem. Det er børn fra funktionærer og arbejdere under de finske cementfabrikker, og her er altså tale om en art kollegahjælp. Sammen med børnene ankom baron Wrede, der er formand for det udvalg, som tager sig af de finske børns ophold i Danmark. I en samtale med Politiken udtaler baron Wrede Finlands varme tak for Danmarks hjælp. Indtil jul vil der i alt ankomme 7-800 børn, størstedelen fra 2 til 6 år. Efter bestemmelsen skulle de blive i Danmark i et halvt år. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1941.