1940 – Trængsel i brændselsforretningerne

Der sælges i dag uden fast priser. – Briketter ikke rationeret.

“Hvordan virker rationeringsbestemmelserne?” spørger vi direktør Christensen, Kolding Kulkompagni.

Ja vi har jo unægtelig travlt“, lyder svaret. “Vi sælger koks og kul efter de ny rationeringsbestemmelser, som vi jo først måtte sætte os ind i i morges. Hovedprincippet er jo, at enhver kan få en måneds forbrug og i alt fald 10 hektoliter, hvis han ikke har 10 i forvejen. Har han 9½, kan det lige gå.

Og priserne?

Ja, priskontrolrådet har endnu ikke svaret på vor telegrafiske anmodning om godkendelse af det nødvendige pristillæg, så vi sælger uden fast pris. Men folk spørger i øjeblikket også kun efter, hvad de kan få.

Briketter er uden rationering?

“Ja, det er de, og dem har vi stadig kunnet få fra Tyskland. Derimod er smuld (koksafharpning) rationeret i lighed med de andre varer“.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. januar 1940.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar