1939 – Trykket stemning over byen

De første 1000 soldater er netop nu ankommet til Kolding, et hold uniformsklædte soldater har stillet sig klar udenfor banegården ved C. Bergs statue, der gøres klar med trommer og hornblæsere. De mange soldater er det første hold af omkring 2000, der skal iklædes på Staldgården, i disse ekstra ordinære tider, og indgå i beredskabet. Der er sendt indkaldelsesordre ud til 1936 og -37 årgangene, i Kolding vil mange blive indkvarteret privat, i første omgang er det lavet indkvarteringsordninger i Kolding og Bramdrup.

Der er en trykket stemning over byen, snart skal der måske også være mørklægningsøvelse, så man kan forhindre fremmede bombefly i at kunne finde byen hvis krigen kommer. Siden i går er fire luftværnssirener nu placeret, der er omkring 20 mand i gang med at installerer dem. Skulle det ske man ikke er forberedt i tilfælde af mørklægningen varsles, så kan man bruge aviser, i stedet for sort papir, det kan sættes fast til vindueskarmen med tegnestifter.

Kolding kulkompagni  har været med til at lukke for salget tirsdag, onsdag og torsdag, flere steder hamstres store mængder af brændsel, men ifølge folkebladet mærker byens købmænd ikke en hamstring af vare.

Skriv et svar