Kommunen udsendte som bekendt tidligere på måneden et brevkort, som skulle afleveres i kvitteret stand for at få sukkerkortene udleveret. Der kom ikke mindre end 150 kort retur til folkeregistret fra postvæsnet, med påskrift om adressen ikke var at finde, så mange havde glemt at melde adresseændring til folkeregistret.
De udsendte kort, som kommunen har fået kvitteret tilbage er anbragt i et improviseret kartotek, så adresserne er nemme at finde i tilfælde af nye rationeringskort skal udsendes. Kolding er måske den eneste by, hvor man har været så praktisk at lave et ekstrakartotek over byens borgere.
Kartoteket har os allerede kunnet fungere som en kontrollerende foranstaltning, i det en mand, der gerne ville have en ekstra portion sukker, var mødt op på folkeregistret, hvor han havde sagt at han ikke havde fået sit sukkerkort. Midlertidig genkendte assistent Wergeltoft manden, han havde allerede på skolen afhentet kortene, og et tjek i kartoteket vidste da også mandens egen kvittering.
Kilde: 150 fik ikke deres Sukkerkort, 16. oktober 1939, Kolding Folkeblad