I anledningen af kongens fødselsdag har de sårede soldater fra 9. april fået udbetalt en pengegave fra staten. En af de sårede, var kanonskytte nr. 11, Hansen, der den 9. april lå med sin maskinkanon ved Lundtoftebjerg, sammen med endnu en maskinkanon og et maskingevær. Da en panserkolonne angreb fra syd, fortsatte Hansen rolig sin skydning, trods en regn af projektiler imod ham. Ifølge avisens beskrivelser havde Hansen flere fuldtræffere.
Som den første dansker i grænsekampene, blev Hansen såret i armen. ”Nu må næste mand til, jeg er færdig” havde Hansen derefter sagt til sergenten, før han kravlede væk, for at kunne blive forbundet. Hansen blev efterfølgende indlagt på Aabenraa amtssygehus, hvor han blev udskrevet 26. april.
Kilde: Nu maa næste mand til, Kolding Socialdemokrat, side 2, 30. september 1940