1940 – Telefonmasterne var fjernet

Formand Peder Sørensen, Højvang, der også er brandmand, opdagede for nogle dage siden, at hans alarmklokke ikke længere virkede, og der blev tilkaldt en “Telefon-Tekniker“. Teknikeren konkluderede der intet var galt med klokken, den var i den “bedste orden“, i stedet måtte man følge ledningen til alarmklokken.

Et stykke væk havde en haveejer fjernet en telefonmast fra sin have, derfor virkede alarmklokken ikke længere. Der er nu indledt en nøjere undersøgelse i den mærkelige sag.

Kilde: Telefonmasterne var fjernede, 30. april 1940, Kolding Socialdemokratiet

Skriv et svar