De stjal sække og kobber og hjemsøgte alle omegnens gårde i over to mils omkreds
Kriminalpolitiet i Kolding anholdt for et par uger siden 4 mænd, der tilstod sig skyldige i omfattende sække- og kobbertyverier. Der er nu foretaget yderligere 5 anholdelser, således at der nu i alt er 9 implicerede. Det afsløredes, at der i byen har været 3 konkurrerende sækketyve-firmaer, der i alt har stjålet 4-5.000 sække og store mængder kobber. Hver eneste gård i en omkreds af 2 mil uden for Kolding har været hjemsøgt af en af de tre bander, ofte af dem alle tre. I grundlovsforhøret i formiddag fængsledes de 5 sidste alle for 14 dage. Den ene af dem, en handelsmand fra Horsens, fængsledes trods hårdnakket benægtelse. Sækkende er solgt til opkøbere i nabobyerne. […]
Kilde: Uddrag, Lolland-Falsters Social-Demokrat, 16. oktober 1940.