Restauratørerne udarbejdede i går forslag, der skal drøftes med Ministeriet
Der kolde bord er dødsdømt! Og vil formentlig meget snart være en saga blot. Hotelejerne og restauratørernes hovedledelse drøftede i går en nyordning af hele restaurationslivet på baggrund af den forhandling, de to hovedorganisationers ledere, direktørerne E. Weinold og Villads Olsen dagen i forvejen havde haft med Handelsministeriet, og efter hvad vi erfarer ved henvendelse til direktør Weinold, blev er på mødet i går udarbejdet visse forslag, som man formentlig i dag vil forelægge Ministeriet til nærmere drøftelse.
Direktøren ønskede ikke nærmere at udtale sig, men fremhævede dog, at der såvel fra Handelsministeriets som hotelejernes og restauratørernes side hersker enighed om, at “maddemonstrationer” må bringes til ophør, hvilket vil sige, at det store, kolde bord må forsvinde.
Kilde: Nationaltidende, 2. april 1941.