1941 – Mosefund ved Slangerup

Der er blevet gjort et såkaldt mosefund ved Hjørlunde, tæt ved Slangerup i Nordsjælland. Undersøgelser på stedet der blev afsluttet den 24. august 1941 har vist, at der er blevet fundet rester af en oldtidsvogn, et menneske og knoglerne fra en okse.

Fundene er nu overført til Nationalmuseet, der har stået for undersøgelserne under ledelse af museumsinspektør på Nationalmuseet Aksel Steensberg, inspektøren har udtalt “at fundet er det bedste i sin art, der er gjort herhjemme“. Yderligere oplyser inspektøren at menneske skelettet viste sig at være henkastet sammen med andet affald, deriblandt skelettet af en okse, flækkede træstykker og afhuggede grene, på et lag gytje, der er skabt i begyndelsen af jernalderen.

Oksens knogler, der lå spredt over en halv snes meter fra hinanden, må ifølge Nationalmuseet betragtes som “udkastet affald, bestemt til at gøre mosen farbar for trafik“. En mere nøjagtig tidsbestemmelse af fundet, vil Nationalmuseet først kunne konkludere, når tørveprøver fra mosen er blevet undersøgt, “men det synes at være omtrent samtidigt med det berømte offerfund fra Stegbjerg Mose, hvor man fandt en pragtfuld vogn med beslåede hjul og udskåret agsbænk. Fundet anslås til at være fra omkring tiden ved Kristi fødsel“.

Kilde:
Mosefundet (Slangerup.), 25. august 1941, Roskilde Avis, s. 5

Skriv et svar