Følelser er drivkraft, men drivkraften kan bruges til hvad som helst.
Translokationen i går på Almenskolen havde fyldt skolens festsal til sidste plads. Efter studenternes og realisternes indmarch sang man ‘Altid frejdig når du går’ og rektor Fogh bød velkommen. Han omtalte ganske kort det forløbne skoleår, der trods begivenhederne havde været ret normalt, og desuden omtalte han byggeriet, der skulle afsluttes til efteråret, således at skolen kunne stå fuldt færdig til 400 års jubilæet i 1942.
Rektor Fogh foretog dernæst uddeling af eksamensbeviser, og udtalte efter uddelingen, der for de fineste resultaters vedkommende lønnedes med bifald, bl.a.:
I er unge, jeres følelser er unge, og dette er den største forskel mellem jer og mig. Aldrig har følelsen været stærkere, som da den var ny. Der er tider, hvor moden fordrer, at man viser stærkere følelser, end man har. Og der er tegn på, at vi går de store følelsers tid i møde – måske allerede er midt i dem – herom vidner bl.a. diskussionen om den højere skoles mål, om kundskabsuddannelsen og karakterdannelsen […] Det kan måske lyde snusfornuftigt, men jeg opfordrer jer til dygtiggørelse. Hold krudtet tørt, men lad det ikke futte af. Farvel og lykkelig fremtid […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. juni 1941.
