En af Koldings kendteste borgere døde natten til Anden Påskedag. Uden forudgående sygdom ramtes konsul, fabrikant Heinrich Volkert ganske tidligt i går morges af et hjerteslag i sit hjem, Villa Bakkebo på Fynsvej. Den tilkaldte læge nåede ikke frem, før døden var indtrådt. Volkert blev 60½ år gammel.
Konsul Volkert var ikke blot af navn, men også af skikkelse en af byens kendte mænd, populær og folkeyndet, jovial og ligefrem med et hjerte, der bankede varmt for de betrængte i samfundet.
Som søn af en af Volkerts Fabrikkers grundlæggere, fabrikant Joh. Volkert, blev han, efter at have taget præliminæreksamen fra Kolding Latin- og Realskole, sendt først til Neumünster for at gennemgå en læretid på den egn, hvorfra hans slægt stammede. Han kom derefter på væveskolen i Wardau i Sachsen, og sluttede sin udenlands studietur med et opholdt på en stor tekstilfabrik i Neumünster. Herfra vendte han i 1902 tilbage til Kolding for at tage fat i det fædrene foretagende, udrustet med store erfaringer og megen faglig viden.
Da faderen og onklen, Ditlev Volkert, faldt bort, blev de store fabrikker i 1918 omdannet til et aktieselskab, for hvilket konsul Volkert blev direktør. Under hans ledelse er firmaet i den sidste halve menneskealder støt og roligt vokset, ombygninger og udvidelser har bestandig gjort fabrikken større – også produktionen udvides og delvis lagt om. I de sidste vanskelige år havde han viet nye kunststoffer sin interesse for om muligt gennem disse at kunne holde fabrikken gående på fuld kraft.
De 2-300 arbejderes og funktionærers ve og vel lå ham altid meget på sinde. Der var intet ophøjet over ham i hans forhold til de mange mennesker, han havde i sit brød. Han var ligetil og vennesæl og der var noget patriarkalsk – i en god gammeldags betydning – i forholdet mellem arbejdsgiver og funktionærer. Hans julegaver og gratialer til alle i firmaet beskæftigede var således ganske betydelige. Han var aldrig bange for at påskønne den gode hjælp han havde.
Fabrikant Volkert, der i 1935 blev udnævnt til estisk konsul, levede et lykkeligt familieliv med sin hustru og sine fem børn. De tre sønner er ansat på fabrikken. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1943.
