Afmærkning af noget hårdt ud for Rebæk
I formiddags ved 9-tiden tog den lille eftersøgnings-ekspedition, som søger efter vikingeskibet, af sted fra Kolding Havn til Rebæk. Det var en af havnens både, som var udrustet med stager og afmærkningsstænger. To af havnens folk var ombord, nemlig d’herr. Skov og Plinius. Ved den udlagte bøje lidt vesten for linjen; Næsset-Bjergegaard begyndte eftersøgningen på det sted, hvor fiskerne ofte har fået hold med deres garn. Vi roede i formiddags ud til stedet i en jolle. Eftersøgningen foregik på den måde, at de to mænd med hver en 4-5 meter lang, tynd jernstang gennemprikkede fjordbunden. Det var næsten som at lede efter en nål i en høstak, og en lidt mere praktisk eftersøgningsmåde skulle synes mulig, f.eks. med ålejern, der ville kunne tage lidt mere for ad gangen. Længe varede det dog ikke, før de to mænd fandt noget hårdt på fjordbunden på det afmærkede sted. Hvad det er, der ligger på stedet, var det ikke muligt at afgøre. Det var nærmest som en forhøjning af grus og sten, men i betragtning af, at der er fisket meget på pågældende sted, er det muligt, at der ikke længere rager spandet op af vandet, således som slagter Didriksen, Strandhuse, så det for 12-14 år siden, men at der endnu sidder skibsrester i fjordbunden og holder sammen med grusdyngen. […]
Eftersøgningen fortsattes formiddagen igennem, men indtil ekspeditionen ved middagstid holdt pause, var der ikke gjort yderligere opdagelser. I eftermiddag fortsættes arbejdet, idet man gennemprikker fjordbunden vest på hen imod det sted ud for den kommunale søbadeanstalt, hvor vikingestyreåren blev fundet. Vejret i dag er godt til eftersøgningsarbejdet. Det var stille, men vandet var grumset, så det var umuligt at skimte bunden på det sted, hvor man stødte på det hårde i fjordbunden. Det var på knap 3 meter vand.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. juli 1943.
