Julens Glæde i Viuf har holdt sin årlige festaften med udbetaling til sine medlemmer. Der var mødt mange mennesker. Formanden og kassereren aflagde beretning og regnskab. Regnskabet balancerede med 13.272 kr., hvoraf der skulle udbetales medlemmerne 13.000 kr. Medlemstallet er nu oppe på det højeste, både hvad angår medlemmer og indbetalte beløb angår.
Bestyrelsen kom til at bestå at gårdejer Anton Bertelsen, karetmager Rasmussen og tækkemand Jakob Sørensen. Revisorerne blev Peter Ditlevsen og Sigfred Andresen.
Efter kaffebordet oplæste lærer G. Møller Jensen, Viuf Nordre Skole, et par små historier og gav derpå en del anekdoter og vittigheder. Publikum hilste underholdningen med bifald.
Kilde: Kolding Folkeblad, 15. december 1943.