Den landsindsamling, som Kvindehjælpen 6-12. september arbejder på at få bragt i stand for at rejse et nyt mødre- spædbørnehjem og fredehjem er udtryk for at leve videre på fortidens laurbær eller stå som et monument over noget, der engang har været, men ønsker at være med og gøre indsats, når forholdene kræver det. Og det turde være klart for alle, at en indsats nu er påkrævet. I tale og skrift er nøden blandt vore unge – ikke mindst blandt vore unge kvinder – blevet kraftigt fremhævet. De unge, som uden at forstå hvad de gjorde, styrtede sig selv i ulykke, må hjælpes. I tro på, at opgavens nødvendighed står klart for alle, er vi gået i gang med opgaven, skønt der er meget kort tid at forberede den i, men det er nu, opgaven presser på, derfor må den løses nu. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.
