1943 – Nye arrestationer i Fredericia

Det tyske politi har i løbet af de sidste par dage foretaget en række anholdelser i Fredericia, det er rygtet at anholdelserne står i forbindelse med dem, der for nyligt er foretaget i Kolding.

De anholdte er følgende 11 Fredericianere: arkitektassistent Lembech, restauratør Robert Jensen, skotøjsarbejder Christensen, Sjællandsgade, skotøjsarbejder Christensen, Kongensgade 82, fabriksdirektør Poul Kock, I.P. Smidt jun, direktør Hostrup Pedersen, A/S P. Rasmussen, bankassistent Carl Petersen, lodsformand A. Andersen, forretningsfører for L.A.B. Axel Bertelsen, kriminalbetjent Nielsen, dr. Viggo Gram. De vil formentligt i første omgang komme til Kolding Arrest.

Da restauratør Robert Jensen skulle anholdes skete det i hans restaurant “Robert” på Axeltorv i Fredericia, hvor restauratøren og gæsterne blev holdt op af det tyske politi. Restauratørens schæferhund forsøgte at gå til angreb på politifolkene, der skød den.

Kilde: Information X, side 12-13, privat notat 11/12 og 12/12, se illegalpresse.dk

Skriv et svar