1944 – En bande af Schalburg-banditter myrdede Kaj Munk på vejen hjem fra et forhør i Silkeborg

Efter tysk ordre er eftersøgningen af Kaj Munks mordere blevet indstillet – den tyske politibil har man kunnet spore til Padborg. Om Kaj Munks sidste timer.

Eftersøgningen af Kaj Munks mordere er efter ordre fra tyskerne blevet indstillet. Det er dog blevet konstateret, at 3 politiofficerer fra Kolding-garnisonen og en Schalburg-mand har afhentet ham i præstegården, og ført ham til Silkeborg, hvor en afgøring har fundet sted. Efter endt afhøring blev han overladt til 3 schalburg-banditter, der fik pålæg om at køre ham til præstegården igen. Derefter skete drabet, og de 3 schalburgfolk er nu forsvundet. Den til tilbageturen benyttede vogn har man kunnet spore til Padborg. Ved det tyske krav om indstillingen af eftersøgningen af Kaj Munks mordere gør tyskerne sig medansvarlige for det modbydelige mord på Danmarks store digter og patriot.

Om Kaj Munks sidste timer kan oplyses følgende:

Kaj Munk havde været på jagt den 4. januar, men kom hjem til præstegården ved 19-tiden. Knap en halv time senere ringede det på døren, og fire mand præsenterede sig som medlemmer af det hemmeloge tyske politi, der kom for at hente Kaj Munk. De forlangte, at Kaj Munk skulle følge med straks. Han sad netop og talte i telefon med af sine venner i Ringkøbing, men afbrød straks samtalen. Han ønskede at spise et sidste måltid mad inden han fulgte med, men det var der ikke tid til. Kaj Munk forlangte derefter at se de fire mænds legitimation, og de viste ham et eller andet, som åbenbart gav ham det indtryk, at de virkelig stammede fra det tyske politi. Han fik derefter i hast pakket sin kuffert med nogle æbler, som han ville spise undervejs, ligesom han fik nogle tæpper med sig. Han tog derefter afsked med sin hustru og sine fem børn og fik ud til den ventende vogn. Bilen forsvandt østpå, og fru Munk ringede derpå til politimesteren i Ringkøbing. […]

I de signalementer, der derefter blev udsendt, forbød tyskerne, at der måtte stå noget om, at den ene af forbryderne talte flydende tysk, og den anden gebrokken dansk. Det tyske vedansvar skulle straks skjules […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, januar 1944, nr. 4, 3. årgang.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar