Ramt af et strejfskud i halsen og et lungeskud.
Odense, RB.
Ved 21-tiden i aftes blev forstander L. C. Lomholt, Odense tekniske Skole, skudt ned af ukendte revolvermænd uden for sit hjem, Løsægade 204. Der faldt 4-5 skud, netop som forstanderen var nået inden for havelågen, og Lomholt blev ramt af et strejfskud i halsen og et lungeskud. Revolvermændene forsvandt. I Falcks ambulance blev forstander Lomholdt bragt til sygehuset, hvor han straks kom under lægebehandling. Hans tilstand er meget alvorlig.
Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1944.