En tysk appel til det norske folk.
Alle norske aviser indeholder i dag udførlige referater af en pressekonference, på hvilken informationsminister Lie, ministerialdirigent Müller og SS-Oberführer Fehlis har appelleret til den norske befolknings medvirken ved undertrykkelsen af terroren og sabotagen. “Klokken er nu fem minutter i tolv”, hedder det i en af kommentarerne, som pointerer, at “den norske regerings og de tyske myndigheders langmodighed ikke må forveksles med svaghed. Enhver nordmand står nu enten på den ene eller den anden side, på fællesskabets eller forbrydelsens side.
Kilde: Nationaltidende, 11. februar 1945