1941 – Kolding Slagteri har landets største svineslagtning

89.501 svin slagtet mod kun 77.683 i Odense, som hidtil har ligget højst.

Kolding Andels Svineslagteri har i dag opgjort slagteritallet for 1.941 i fjor eller en nedgang på 44,65 pct. Det er naturligvis en meget betydelig nedgang. For hele landet har der, som andet steds omtalt, været en nedgang på ca. 40 pct., men enkelte slagterier, særlig de fynske, har haft betydelig større nedgang. Derved er Kolding Slagteri i år kommet op på et højere antal slagtede svin end Odense, som hidtil har ligget i spidsen. Odense Slagteris slagtningstal er faldet med ikke mindre end 56,12 pct. til 77.683. Når nedgangen på Fyn er blevet så stor, mener man, det skyldes dels en stor kornaflevering, dels at fynboerne foretrækker at beholde en større del af deres gode malkekvæg i stedet for grisene. Man kan gå ud fra, at Kolding Slagteri i år har det største antal griseslagtninger i hele landet. Nærmest efter Kolding kommer rimeligvis Struer og Nr. Sundby, men herfra foreligger de endelige tal endnu ikke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 1941.

1941 – Kolding Kommune i året, der svandt og det år, der kommer

Bestræbelserne må samle sig om navnlig to ting: at skaffe arbejder og bygge boliger, siger borgmester Knud Hansen.

Borgmester Knud Hansen har været bortrejst nogle dage, men da hans gamle blad i formiddags bad ham om en udtalelse om det svundne år og udsigterne for det der kommer, svarer han beredvilligt:

Det svundne år har jo været i høj grad præget af krigsforholdene, og de kommunale kontorer har haft meget forøget arbejde med de fastsatte reguleringer m.v. I øvrigt har bestræbelserne fra kommunens side gået ud på at få sat så meget arbejde i gang, som den finansielt har kunnet magte. Der er udført vejarbejder som i de foregående år, men på grund af mangel på tjære og emulsion har det ikke været muligt inden efteråret at få disse vejarbejder færdigbelagt.

Den nye Sønderbro.

Arbejdet ved Haderslevvejs forlængelse er skredet planmæssigt frem, og på grund af det milde efterår har vi fået støbt beton ved pladsen ud for Sønderbros Apotek. Når hele vejarbejdet nærmer sig sin fuldførelse, vil der blive lagt asfalt såvel på betonbanen som på den øvrige strækning af den nye vej, men dette vil først kunne ske hen på sommeren 1942. Viadukten ved Sønderbro er jo nu såvidt fremskredet, at en midlertidig underføring for gående er givet fri, og det lykkedes før jul at få nedlagt den nye store hovedvandledning, således at faren for at ledningen skulle fryse er afværget.

Større beskæftigelse end i de sidste 8 år.

Det fyldningsarbejde, der skulle have været udført på havnen, har ikke kunnet komme i gang på grund af, at vognmændene har været stærkt optaget af anden kørsel. I øvrigt har beskæftigelsen, takket være ikke mindst reparationslovene, været større i 1941 end den har været de sidste 8 år. Af byggearbejder har vi opført den fjerde aldersrentebolig, der blev taget i brug til oktober. Den højere Almenskolens gymnastikbygning, som der har været arbejdet på i flere måneder, nærmere sig nu sin fuldførelse og den vil, hvis vejret ikke lægger hindringer i vejen, være færdig i løbet af et par måneder. Parkanlægget på den østre side af Dyrehavevej er omtrent færdigt. Plæner skal tilsås og der skal foretages nogle beplantninger i løbet af næste eftersommer og efterår. Så er parken færdig.

Opgaverne, der trænger sig på.

Med hensyn til det nye år, da er det mit ønske og håb, at krigen må være afsluttet inden næste årsskifte. Men derom kan ingen vide noget i dag. Det vil navnlig være to opgaver for Kolding Kommune: at skaffe arbejder i så vid udstrækning som muligt og skaffe boliger. Det er en bydende nødvendighed både direkte og indirekte at fremme boligbyggeriet, ellers kommer vi til næste efterår ud for dette at skulle beslaglægge nogle af skolerne til husvildeafdeling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 31. december 1941.

1941 – Forbrydelsernes antal steg uhyggeligt i 1941

Af kriminelle sager en stigning på 547.

For politiet har 1941 været et overmåde besværligt år. De mange foranstaltninger, som har skabt et kolossalt arbejde, og dertil kommer en almindelig stigning i forbrydelsernes antal. Politimester Thalbitzer oplyser således, at man siden 1. april til dato har behandlet 2.481 kriminelle sager mod 1.934 i den tilsvarende periode året forud. Det vil sige 547 sager flere, og dertil kommer en række subsidiære sager fra andre politikredse. Men størst er stigningen for politisagernes vedkommende, hvilket bl.a. fremgår af, at der i den forløbne periode har været 2.700 bødeforlæg, mod 1.800 i tilsvarende periode i fjor. Denne voldsomme stigning skyldes for en del, oplyser politimesteren, en række krisesager, men den overvejende part går på mørklægningens og cykellygternes konto. Dels har folk overhovedet ikke haft cyklerne forsynet med lygter, og dels har lygterne ikke været afblændet på forskriftsmæssig måde. Der er anledning til at råbe vagt i gevær; thi kravene vil i det nye år absolut ikke blive mindre, hverken for cykellygterne eller mørklægningens vedkommende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Deomkrat, 31. december 1941.

1941 – Knaphed på Nytårstorsk

Julestormen har besværliggjort fiskeriet.

Torsk er efterhånden bleven en fast ret i en mængde hjem nytårsaften, og vi spurgte i formiddag fiskehandler Vinding, om man regner med at kunne tilfredsstille efterspørgslen. Det kommer sikkert til at knibe, lød svaret, da det er meget småt med torsk i disse dage, hvor alle folk vil have torsk. Fiskerne har ikke kunnet komme ud i juledagen på grund af stormen, og nu efter at vinden er falden, er strømmen så stærk, at fiskeriet besværliggøres meget. Dertil kommer, at fiskerne i disse pretroleumsknappe tider ikke er meget for at gå ud , undtagen i godt vejr, da der ellers bruges for meget petroleum til et for ringe fiskeri. Og fra andre fiskepladser kan vi heller ikke vente at få ret mange torsk. Det er snart lige meget, hvor man ringer hen, så har de ingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1941.

1941 – Hvad man må og ikke må nytårsaften

Restaurationerne skal lukke senest kl. 2 – alt fyrværkeri forbudt.

Kolding oplevede i fjor en meget stilfærdig nytårsaften, og politiet håber, at det også bliver tilfældet i år. Al afbrænding af fyrværkeri en naturligvis stadig forbudt – der er grund til at understrege, at selv om man fra de “gode gamle dage” har fyrværkeri liggende, må det ikke benyttes i alt fald ikke udendørs. Vejret opfordrer jo næppe til længere udendørs ophold, lige så lidt som det gjorde i fjor, og der er politipatruljer ude for at sørge for, at aftenen kan forløbe stilfærdig overalt.

M.h.t. restauranterne, så er der jo for denne ene aften dispenseret fra de normale lukketidsbestemmelser. Restaurationer med udvidet åbningstilladelse må have åbent til kl. 2, men kun lukke gæster ind tin kl. 12, og ikke servere efter kl. 1. Heller ikke foreningsfester må naturligvis vare længere end til. kl. 2. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1941.

1941 – Danse-restauranterne melder fuldt hus nytårsaften

Hver eneste tomme plads vil blive besat i Montparnasse, Trocadero og Astoria.

Interessen for at fejre nytårsaften ude er åbenbart større i år end nogensinde tidligere, og byens tre danserestauranter kan allerede nu melde alt optaget. Direktør Christensen, Astoria, udtaler på vor henvendelse, at man aldrig nogensinde har været udsat for, at der blev udsolgt så tidligt. Allerede i aftes var hver eneste stol i salen forudbestilt, og der er nu kun ganske få pladser tilbage i restauranten. På Montparnasse er pladsbilletterne også revet bort, oplyser direktør Holmen Thomsen, og det samme er tilfældet for Trocadero og Palmehaven. Her er alle lokaler allerede beslaglagt ved forudbestilling, noget man aldrig tidligere har oplevet på så tidligt et tidspunkt. Og der er allerede nu bestilt flere supper end vi overhovedet serverede sidste nytårsaften, føjer direktør Juhl Hansen til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.

1941 – Tre værksteder raseret af voldsom brand i nat

Byen var helt oplyst af brandskæret.

ved 4-tiden i morges opstod der brand i værkstedbygningen Låsbygade 44, hvor skiltemaler Ravn, Sydjysk Skiltefabrik, autolakerer Petersen og maskinhandler H. Sørensen har til huse. Branden, der raserede de tre værksteder fuldstændigt, var en overgang så voldsom, at skæret lyste et stort område, der kunne ses over hele byen.

Ilden opdagedes på et forholdsvis tidligt tidspunkt af bagermester N. P. Nicolajsen, der netop var i færd med morgenarbejdet i bageriet. Han slog straks alarm til politi og brandvæsen, som mødte med den største udrykning – 30 brandsvende. Da brandvæsenet kl. 4.15 kom til stede, havde ilden fået næring i de mange malervarer, hr. Ravn har stående på værkstedet, og var blusset voldsomt op, men det lykkedes alligevel ved en meget energisk indsats at begrænse ilden noget.

Både til Låsbygade og Hospitalsgade blev der udlagt slanger og to hold brandfolk bekæmpede fra hver side af bygningen den voldsomme brand, der først henad 8-tiden om morgenen var fuldstændig slukket. Men da frembrød værkstedet også et sørgeligt skue. Murene og en del af taget og loftet var tilbage, men alt var røgsværtet og drev af vand som følge af slukningsarbejdet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.

1941 – Engelsk forsøg på landgang i Norge

Den tyske værnemagts beretning for søndag.

Førerhovedkvarteret.

Værnemagtens overkommando meddeler bl.a.:

[…] Britiske søstridskræfter forsøgte den 27. december en overfaldsagtig aktion mod to afsides punkter på den norske kyst. Efter korte heftige kampe ved hærens og flådens lokale vagttropper blev de britiske landgangsafdelinger fordrevet. De trak sig tilbage til deres skibe. Tyske kampmaskiner sænkede en torpedojager i de flygtende krigsskibeeskadre og beskadigede en krydser og endnu en torpedojager. Under luftkampen og af luftværnsartilleriet blev 19 fjendtlige bombemaskiner skudt ned. Da fjendens nærmede sig, blev den tyske forpostbåd FÖHN angrebet af talrige britiske bombemaskiner. Forpostbåden skød en fjendtlig maskine ned og gik derefter tabt under heltemodig kamp mod en britisk krydser og flere torpedojageres overlegne ild. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. december 1941.