1942 – Galt med nytårsøllet

Men bryggerierne har ikke nedsat tildelingen

I de sidste dage har det været vanskeligt at købe øl hos købmændene, så mange har haft svært ved at få øl til nytårsbordet.

Er tildelingerne skåret ned? spørger vi direktør Færch, Slotsmøllen.

“Nej, vi leverer som de andre bryggerier 70 pct. af normalforbruget, beregnet måned for måned. Men efterspørgslen efter øl er jo steget, da den øvrige spiritus næsten er forsvunden, og dette mærkes naturligvis særligt ved højtiderne. Er det særligt småt med øl i øjeblikket, må det være, fordi der er solgt for meget til jul.”

Og hvidtøllet?

“Ja, dér leverer vi noget mere end 70 pct., idet vi har fået en særlig tildeling, der kun må bruges til denne ølsort.”

Sodavand?

“Her leverer vi endnu 100 pct. af det tidligere forbrug; men den stigende efterspørgsel gør sig også gældende på dette område, så det alligevel virker som knaphed. Hvad vi kan levere i fremtiden, afhænger af vor sukkertildeling. Jeg er bange for, at den skæres mere ned end de 25 pct.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 1942.

1942 – Det første centralopkøbs-marked i Kolding bliver kun lille

Hvordan den nye ordning skal virke

Det første eksportmarked i Kolding under den nye ordning med opkøb alene af statsopkøbere både til eksport og hjemmeforbrug bliver meget lille. Som meddelt skulle alle dyr, der ønskedes solgt på markedet tirsdag den 4. januar, anmeldes senest i går. Kasserer Riis-Madsen oplyser, at der kun er tilmeldt 85 store kreaturer og nogle enkelte kalve. “Tilmeldingens størrelse skal i dag af markedsadministrationen meddeles Landbrugsministeriets Kød- og kvægudvalg, og selv om vi regner med, at mange ikke har nået at få anmeldt kreaturer, som ønskedes på markedet, på grund af den almindelige forvirring omkring den nye ordning, vil sådanne kreaturer blive afvist”, siger Riis-Madsen. “Vi har forhandlet med myndighederne om spørgsmålet, og der må ikke sælges andre kreaturer end de tilmeldte, og dette må vi naturligvis rette os efter.”

Hvem skal foretage opkøbene?

“Det bliver de sædvanlige eksportopkøbere, der nu foruden opkøbere til eksport, også skal købe alt til hjemmemarkedet.”

Og fordelingen til slagterne?

“Den skal jo foretages af et tremandsudvalg bestående af repræsentanter for landboforeningerne, husmandsforeningerne og slagtermestrene. Hvem det bliver, ved jeg ikke, men det skal være et lokalt udvalg, som klassificerer kreaturerne og sætter dem i pris samt fordeler dem til byens og egnes slagtere efter deres slagtninger i 1941 – da der jo blev slagtet noget mindre end i 1942, hvor flæskemanglen gjorde sig så stærkt gældende.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 194

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

I Terek-området strandede lokale sovjetrussiske angreb. Tyske og rumænske tropper, der straks trådte an til modaktion, kastede fjenden ud af hans stillinger og tilintetgjorde herunder flere panserkampvogne. Mellem Volga og Don og i den store Don-bue strandede på ny fjendtlige angreb i hårde afværgekampe. En kampgruppe, som i flere dage havde været omringet, blev tilintetgjort. Siden den 24. december blev der her med støtte fra luftvåbnet tilintetgjort eller taget som bytte 65 panserkampvogne, 30 kanoner, talrige svære og lette infanterivåben og yderligere krigsmateriel, ligesom der blev taget et stort antal fanger. Fjendens blodige tab var mange gange større end dette tal. Ved afværgekampene i den store Don-bue har særlig udmærket sig den italienske division ‘Julia’.

Sydøst for Ilmen-søen fortsatte fjenden sine angreb, der støttedes af stærk artilleriild og talrige panserkampvogne. Angrebene blev afværget med store tab for fjenden. 34 sovjetrussiske panserkampvogne blev sønderskudt. I det høre nord bombaderede luftvåbnet vigtige udladningsbanegårde på Murmansk-strækningen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1942

1942 – To difteritis-dødsfald på Kolding Sygehus

Der er i julen forfaldet to dødsfald på Kolding Sygehus som følge af difteritis, – en ung hustru og moder fra Kolding og en ung landmand fra Nørre Bjert, nemlig fru lokomotivfører Pedersen, gift med lokomotivfører H. K. Pedersen, Kolding, fru Adele Nathalie Pedersen, født Glaser, der kun blev 23 år, og Willian Knudsen, Nørre Bjert.

Fru Pedersen blev indlagt søndag før jul på Epidemiafdelingen og kunne på grund af tilstødende komplikationer ikke stå sygdommen igennem. Hun efterlader foruden sin mand en kun 2-årig søn, der heldigvis er vaccineret mod difteri, så han ikke blev smittet.

William Knudsen, som ligeledes kun blev 23 år, var søn af slagter Knudsen, Nørre Bjert. Han blev pludselig syg 2. juledag og indlagt. Han døde morgenen efter nedlæggelsen. Han tjente hos gårdejer Niels Madsen, Drejens, og havde altid været svagelig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. december 1942.

1942 – Julen på Kolding Svendehjem

Juleaften indfandt 22 rejsende sig på Kolding Svendehjem, og ved gode menneskers hjælp kunne bestyrelsen atter i år byde dem en god jul. Festmåltidet bestod af flæskesteg med rødkål, og da det var længe siden, de havde haft adgang til denne ret, blev der gjort ret godt indhug i fadene. Senere på aftenen samledes man om juletræet, hvor der blev sunget nogle julesalmer og uddelt gaver og godter til alle gæsterne. Derefter gik man til et festligt dækket kaffebord. Og henimod midnat anvistes gæsterne hver en god seng. 1. juledag blev hele selskabet fotograferet. 1. og 2. juledage samt søndag blev de rejsende trakteret med fuld forplejning og logis.

Vi har modtaget følgende tak:

“Godt en snes tilrejsende svende til Kolding Svendehjem sender herigennem en hjertelig tak til alle, der med gaver og lign. har medvirket til den herlige jul, vi har holdt her. En særlig tak til rejseforeningen og dens energiske formand, hr. typograf Korsbang, samt bestyrer Lisberg og frue for det store arbejde i alle fire juledage” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. december 1942.

1942 – Muslingekogeriet – en virksomhed i døgndrift

Hvor 300 kvinder renser, koger og piller muslinger, så de er rede til eksport. Skildring af muslingernes behandling, fra de med skibene kommer ind til kogeriet.

Hver eneste dag i godt vej og dårligt vejr ligger en hel flåde af skibe på Kolding Fjord. Skibe inden for de mindre tonnagetal. Fra tidlig morgen til henunder aften, hvor skyggerne bliver lange, vugger skibene på fjordens bølger, næsten på samme sted hele tiden. Og når så tusmørket er faldet på, letter de 20-30 skibe for at sejle ind med deres last – men hvilken last? Det er muslinger, den store eksportartikel i øjeblikket. op langs Jyllands østkyst fisker hundreder af skibe dagligt efter muslinger, og mange mennesker er på den måde kommet i fast arbejde, i hvert fald så længe krigen varer.

Muslingekogeriet i Kolding tilhører fiskeeksportør Th. Petersen, og det er efterhånden blevet en virksomhed af stort format. Der bygge stadig dernede ved åen, og dagligt behandles tusinder af kilo friske muslinger. Men lad os prøve at se lidt på den proces, muslingerne må igennem, inden de er rede til eksport til Tyskland og andre lande – eller de sendes ud til viktualiehandlerne.

Bjerge af muslinger

Skibene, hvoraf de største, der fisker ved Gråsten og Vejle Fjord, kan tage 30-40 tons, læsser deres store las af ude på havnemolen, og derefter køres muslingerne til renseriet, der ligger umiddelbart ved aflæsningsstedet. Her befries muslingerne for jord og løse skaller, og så kommer lastbilerne efter de tildels sorterede muslinger. Turen går til muslingekogeriet, hvor de på en plads foran anbringes i nogle rum, idet de stables op i ret store højder.

Her står så et par mænd parat til at køre muslingerne ind i virksomhedens kogeafdeling på trillebør. De kommes i store kedler og varmes op til henved 100 grader. Denne proces tager kun ca. 6 minutter, og dermed er muslingerne rede til at fritages for skallerne. Dampen bevirker nemlig, forklarer fiskeeksportør Knud Petersen, der viser rundt, at skallerne åbner sig, og så er de forholdsvis nemme at frigøre. De åbne muslingeskaller hældes op på nogle lange borde, hvor ca. 50 kvinder er travlt beskæftigede med at fjerne skallerne.

Muslingerne hældes i fustager

Frigørelsen af skallerne er et arbejde, der får hurtigt fra hånden. Kvinderne arbejder nemlig på akkord, og navnlig ind under jul var der jo brug for en ekstraskilling. Skallerne kastes ned i store tønder, hvorfra de køres udenfor for at blive kørt bort af kommunen, der bruger de tusinder af skaller til opfyldning. Selve den frigjorte musling kommes i hygiejniske bøtter, hvorefter muslingerne vejes og anbringes i store tønder med vand. Og dermed sker der ikke mere i denne afdeling. Muslingerne køres ud på den nyanlagte og meget hensigtsmæssige kaj ud mod åen og derefter ind i den afdeling, der populært kaldes pilleriet. Her står endnu 50 kvinder parate til at tage muslingerne under behandling. Først bliver muslingerne dog yderligere afkølet og skyllet, hvorefter de hældes op på lange borde. Her fjernes de sidste rester af skalstumper og andet overflødigt vedhæng, og på ny vejes muslingerne. De anbringes i store fustager, der kan rumme ca. 45 kg., og derpå overhældes de med tyndt saltlage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. december 1942.

1942 – 3 sporvogne stødt sammen julenat: 24 på hospitalet

Dramatiske minutter i Allégade
En lidt for lystig sporvognspassager, som juleaften ved midnatstid knuste en rude i en Linie 18-sporvogn, blev skyld i et sporvognssammenstød, der meget minder om togsammenstødet på Nørreport Station forleden aften. To holdende sporvogne blev påkørt bagfra. 24 personer kom lettere til skade.
Brandvæsnet kørte ganske vist i alt 37 til Frederiksberg Hosopital, men det viste sig, at de 13 var ledsagere, familiemedlemmer, kærester etc. Af de 24 blev to indlagt, og af dem blev den ene udskrevet i går morges. Den eneste tilbageblevne er fru Ingefred Nørregaard, Stefansgade 15. Fruen ligger til observation for en hjernerystelse. Den indlagte og atter udskrevne var en ung pige, Minna Nielsen.
Den første knuste rude, som siden blev til mange i alt 3 sporvogne, blev knust i en Linie 18-sporvogn på vej fra Valby. Da Allégade-remisen blev nået, dirigeredes de mange passagerer ud, da man ville være hovedvognen i remise. Der var for meget træk i vognen, efter af en juleglad og træt passager havde jaget armen igennem ruden. Mens den tomme Linie 18 holdt ved vigesporet, bremsede endnu en Linie 18 op bag den, og i løbet af et nu var den stopstuvende fuld.

En grøn lygte nærmede sig bagfra – en Linie 9. Da den tilsyneladende ikke bremsede, svingede konduktøren på den bagerste Linie 18’s bivogn med sin lommelygte. Heller ikke det nyttede. Linie 9 fortsatte, og først på den sidste meter hørte man bremsen og lyden af sand ynder hjulene. Men da var det for sent. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 26. december 1942.

1942 – Hidtil største juletravlhed på Kolding Postkontor

Stærk stigning i modtagne og af sendte pakker og breve – Julemærkesalget steget så stærkt, at man måtte tage mærkerne fra sidste år i brug.

Der er jo nogle, der forud for julen har ekstra travlt, og til disse hører vore røde venner postbudene. I de sidste dage har vi set dem belæsset med pakker og breve gå deres ruter. De store brevtasker var alt for små til den overvældende post. Nu skulle den værste juletravlhed være overstået, og vi talte i formiddags med postmester Baastrup, og bad ham fortælle om, hvorledes arbejdet er gået i år:

“Det har været under højtryk”, sagde postmesteren. “Vi har aldrig før i Kolding oplevet en sådan juletravlhed som i år. Der er en meget stærk stigning i både afsendte og modtagne breve og pakker, og det har givet arbejde til personalet. Megen tid til søvn har der ikke været, og at vi er kommen igennem det, skyldes udelukkende det store og dygtige arbejde, personalet har udført”.

Hvorledes er det gået med julemærkesalget?

“Det har også været ovenud. Vi måtte stadig rekvirere nye forsyninger af julemærker, og da årets julemærke slap op, begyndte vi at sælge et lille restparti af julemærket for sidste år. Der er en meget stærk forøgelse af dette salg.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. december 1942.