1943 – Konges uheld

Snublede på gulvet på Amalienborg

[…] I forbindelse med kongens sengeleje i disse dage nævnes det, at kongen for et par år siden var ude for et lille uheld, idet han snublede på gulvet i sit hjem på Amalienborg og forslog venstre fod lidt. Det menes at være dette lille uheld, der bevirkede en smule feber, som man måtte tage fornødne foranstaltninger mod ved at lade konge gå til sengs.

I hofkredse vil man betragte det som givet, at kongeparret har til hensigt så tidligt som muligt i foråret at forlægge residensen fra Amalienborg til Sorgenfri, således at kongen kan komme til at nyde den sidste del af rekonvalescenstiden i Sorgenfri Slotspark. Kongens omgivelser glæder sig i øvrigt stærkt over kongens gode humør, der er stærkt medvirkende til, at hans almenbefindende fortsat heldigvis betegnes som fuldt ud tilfredsstilende.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. februar 1943.

1943 – Forholdene i Kolding efter bombe-attentatet

Færdsels-forbuddet hævet fra i aften

Som det allerede vil være de fleste beboere i Kolding og på egnen bekendt, fandt der i torsdags aften ved otte-tiden en højst beklagelig hændelse sted i byen. En hjemmelavet bombe var henlagt uden for vinduet ind til langstuen i Højskolehjemmet ud mod Gråbrødrestræde, og da den endnu ukendte gerningsmand fik den til at eksplodere, sprængte den vinduet, så glasstumperne og enkelte dele af bombens indhold spredtes i værelset og sårede nogle af de ca. 25 tyske damer, der netop sad i stuen og spiste til aften.

Fire tyske kvinder lettere såret

Det var dog kun lettere sår, men det sige sig selv, at begivenheden vakte bestyrelse, også blandt de mange af byens beboere, der på denne tid og det befærdede sted i byen passerede forbi. Tilfældet forekommer ikke mindst alvorligt derved, at det er det første tilfælde af direkte angreb på medlemmer af værnemagten, og fordi det nu netop gik ud over de fire unge damer, som blev såret.

Gerningsmanden ikke fundet: 10.000 kr. i dusør

Meget hurtigt blev politiet alarmeret, og der blev straks fra samme aften dekreteret færdelsforbud på gaderne i tiden mellem kl. 19.30 og 6.30; men dette færdelsforbud er nu ophævet fra og med i aften. Politiets anstrengelser for at finde gerningsmanden til attentatet er endnu ikke kronedes med held; men politimesteren har udsat en belønning på 10.000 kr. for oplysninger, der kan føre til pågribelsen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. februar 1943

1943 – Efterlysning

De nedenførte personer eftersøges sigtet dels for tyveri af sprængstof og dels for sabotage og skal anholdes.

  • Poul Hilmar Nedergaard Petersen (København 9/8 07), ca. 178 cm. høj, spinkel, mørkeblond, lysebrune øjne, retlinet næse, formentlig iført grå sixpence, lys, snavset cotton coat, grå plusfour, lange brune støver. Efterlyst i D.P.E. 267/42, lbnr. 5649.
  • Villy Gerhardt Olsen (København, 26/8 14), ca. 175 cm., alm. bygning, mørkhåret, noget bleg, poset under øjnene, mulig ifør plusfour. Efterlyst i D.P.E. 274/42, lbnr. 5796 og 290/42, lbnr. 6158.
  • Svend Aage Olsen (København 14/2 15), 180 cm. høj, alm. bygning, ludende holdning, mørk telat, blodt hår, mørke brede øjenbrym, flere påklædnninger, grå stoffrakke, mørkegrå vinterfrakke med bred spændetamp, og sort vinterfrakke, grå sixpence eller mørk filthat. Efterlyst i D.P.E. 266/42, lbnr. 5606.
  • Niels Aage Ejner Pedersen (Pederstrup 30/6 10), elektriker, 178 cm. høj, alm. bygning, mellemblondt hår, grå øjne, markeret ansigt, træk om mundvigen, noget enfoldigt udseende, lidt duknakket, sjokkede gang, taler med fynsk dialekt, har deltaget i spansk borgerkrig. Efterlyst i D.P.E. 183/42, lbnr. 3641 og 230/42, lbnr. 4752
  • Hans Peter Poulsen (Bording 3/6 11), kaldet Præsten, maler, lidt under middelhøjde, middel af bygning, blond hår, blå øjne. Efterlyst i D.P.E. 1/43, lbnr. 12,

Opmærksomheden henledes på, at de efterlyste personer formentlig er bevæbnede med pistol. For oplysninger, der kan føre til anholdelsen af de pågældende, udloves der dusør på indtil 25.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1943.

1943 – Almenskolens elever forbereder en større koncert

Dirigenten og komponisten adjunkt Haahr fortæller om forberedelserne – Et nyt skoleorkester på trapperne!

Der er ved at udfolde sig både musikglæde og musikliv i Kolding højere Almenskole under den unge, dygtige sang- og musiklærer, adjunkt Haahrs ledelse af undervisningen. Det var tydeligt allerede ved skolejubilæet i eftersommeren, da ikke mindre end tre af skolens lærerkræfter ved en fortrinlig indsats havde medvirket, nemlig lektor frk. Carstens, der havde skrevet teksten til kantaten, adjunkt Stilling, der havde skrevet en ny skolegang, og adjunkt Haahr, der skrev musikken både til kantaten og sangen. Vi mærkede dengang, at der var grøde og spirende kraft i skolens musikliv. Dette har siden udviklet sig yderligere, og det er let et mærke, at eleverne omfatter deres sang- og musikundervisning med en levende interesse, som må give resultater. Nogle af dem viser sig om et par uger i form af en skolekoncert, hvortil publikum får adgang – to aftener i rad, nemlig onsdag den 10. og torsdag den 11. marts – for en beskeden entré af 1 kr., 50 øre, hvori en inkluderet i koncertens program, der er et helt lille værk for sig med sangtekster og det hele. Koncerten afholdes i skolens festsal.

Det skal vi nu komme tilbage til en anden dag. Her vil vi blot på grundlag af en samtale med hr. adjunkt Haahr give et indtryk af, hvad koncerten byder på. “Skal vi ikke hellere først fortælle, hvad den holdes for”, siger adjunkt Haahr, “naturligvis for sangens og musikkens skyld, ja, men også for at skaffe midler til institutionen Kolding Almenskolens Venner, der jo har den smukke opgave at yde studiehjælp til trængende elever, der udgår til Almenskolen. ‘Om selve koncerten er der ellers at sige, at den er lagt an udelukkende på dansk musik, både ældre og nyere, ikke jazz, mere Carl Nielsen og lignende”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1943.

1943 – Mørklægningen lempes nu

For Kolding og Lunderskov luftbeskyttelsesområde

De lempelser i mærklægningsreglerne, der hidtil har gældende i områderne øst for Jylland, er nu udvidet, således at de nu også omfatter sygehuse, fødeklinikker og lignende, samt pakhuse, og de for disse områder gældende regler er endvidere udvidet til at omfatte følgende luftbeskyttelsesområde i Jylland: Hadsund, Mariager, Hobro, Viborg, Randers, Langaa, Grenaa, Hammel, Silkeborg, Aarhus, Ebeltoft, Ry og Gl. Ry, Skanderborg, Odder, Vejle, Fredericia, Kolding, Lunderskov og Horsens.

Nødtørftig indendørs belysning uden mørklægning

I de pågældende områder er det herefter i tiden fra kl. 6 til 10 tilladt butikker, visse erhvervsvirksomheder, sygehuse, fødeklinikker og lignende samt pakhuse at anvende en nødtørftig indendørs belysning i samtlige lokaler både til gård og gade og uanset etagebeliggenhed uden afskærmning af vinduer og andre lysåbninger. Dog må de tilladte belysninger ikke virke blændende på trafikanterne, og det er desuden en forudsætning, at ovenlysvinduer skal blændes. […]

Sirenehyl betyder mørklægning

De af de her nævnte bestemmelser omfattede virksomheder og institutioner skal straks mørklægge, når der med sirenerne gives signal herom. Det signal, som man her skal rette sig efter, er det sædvanlige afvarslingssignal (en høj, konstant sirenetone af et minuts varighed). Dette vil altså sige, at når sirenerne i tiden fra kl. 6 til 19 uden forudgående varsling giver afvarslingssignal, har dette signal kun betydning for de nævnte virksomheder og ikke for andre. Det nye bestemmelser, som træder i kraft straks, ændrer ikke Handelsministeriets bestemmelser om begrænsning af lysforbruget.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1943

1943 – “med taler og sang, men pludseligt …”

Typograf N. Chr. Andersen glemmer ikke hvad der skete ved Murernes Fagforening 50 Års Jubilæumsfest den 25. februar 1943:


Torsdag den 25. Februar 1943 holdt Murernes Fagforening 50 Års Jubilæumsfest, som sent vil glemmes af deltagerne. I dagens særlige anledning samlede man på Industriforeningen allerede kl. 16.30. Middagen i den smukkede teatersal forløb på sædvanlig festlig måde med taler og sang, men pludseligt blev der røre i forsamlingen, og rygter om bombeattentat mod værnemagten på højskolehjemmet spredt med lynets hast.

Kort efter ankom politiet, alle deltagerne beordredes ind i salen, og dørene blev lukket. Fra scenen meddelte kriminalassistent Rasch, at der var forøvet et attentat mod den tyske værnemagt, hvilet kunne få de alvorligste følger. Det var dog overdraget dansk politi at foretage de fornødne undersøgelser og foranstaltninger, og han manede alle til nøje at følge politiets anvisninger. Enhver, som gjorde forsøg på at forlade bygningen, risikerede at blive skudt. Alle tilstødende gader var afspærret, og der var udstedt øjeblikkeligt forbud mod udskænkning af stærke drikke.

Boguddrag fra Kolding under besættelsen 1940-1945, udgivet 1946, side 277-278


1943 – Danmark ikke med i den totale krig

Proklamation af Hitler om Europas indsats i den totale krigsførelse.

Berlin, STB.

I anledning af 23-årsdagen for forkyndelsen af det nationalsocialistiske partiprogram i München har rigskansler Hitler udstedt en proklamation, der i aftes oplæstes ved den traditionelle sammenkomst mellem de gamle nationalsocialistiske partifæller i München. I denne proklamation forkynder Hitler hele Europas deltagelse i den totale krig med totalmobilisering af alle moralske og fysiske kræfter. han udtaler i denne forbindelse, at det ikke falder ham ind at skåne de lande, der er medansvarlige for krigens udbrud, når det gælder om at indsætte alle kræfter i kampen mod bolchevismen til værn for Europa.

Først og fremmest Frankrig

Der tænkes hermed i første række på Frankrig, medens Holland og Belgien formentlig også kommer i betragtning, da man fra tysk side ligeledes gør disse lande medansvarlige for krigens udbrud på grund af de forhandlinger, der havde været ført med Vestmagterne. Disse lande skal nu yde et positivt bidrag til den totale krigsførelse. Det understreges på kompetent sted, at der naturligvis ikke vil blive truffet foranstaltninger med henblik på de tyske stater, overfor hvilke Tyskland ikke har noget at bestemme, men at der som nævnt kun tages sigte på de stater, der har været medvirkende til at fremkalde krigen. Man henviser som motivering til, at det ikke blot er Tyskland, men hele Europa, det ville være gået ud over, hvis russerne havde sprængt den tyske front i vinter og oversvømmet kontinentet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. februar 1943