1939 – I retten

Der har i dag været flere sager oppe i retten, politiet har haft travlt den seneste tid.

En 22 årig ung fabriksarbejderske, der bor i Koldings sydlige udkant, er den i dag bleven idømt 40 dages fængsel for udbredelse af venerisk smitte.

En mekaniker, som tidligere på måneden stjal en boremaskine fra Kolding Maskinfabrik, som han ville forsøge og lave falske mønter med, skal efter 14 dages fængsel fortsat sidde i varetægt. Politiet har fundet ud af han har begået flere bedragerier i den seneste tid, blandt andet har han i Aarhus svindlet sig til et radioapperat, som han har benytte til udbetaling på en bil.

Derudover har mekanikeren glemt og melde flytninger til folkeregisteret, og forsent tilmeldt sig det civile luftværn. Manden er tidligere dømt for i beruset tilstand, at have kørt rundt om Gefionspringvandet i København.

En ugift 40årig daglejer fra Sdr. Bjert er blevet anholdt for voldtægtsforsøg mod en ældre kone. Indtil videre blev han varetægtsfængslet i nogle dage. Han er tidligere i 1934 ved retten i Kolding dømt fire måneders fængsel for tyveri og underslæb.

Kilde: Kolding Folkeblad, side 4, 21. september

Skriv et svar