Også præsterne har påbegyndt en udrensning indenfor deres egne rækker. Ifølge Præsteforeningens blad er de to berygtede nazister, sognepræsterne Strøbech, Utterslev og Meinhardt-Jensen, Vellev, blevet ekskluderet af foreningen og flere ventes at følge efter.
Kilde: Hejmdal, 30. juni 1945.
I Kolding Kriminalret er afsagt fængslingskendelse over en chauffør ved navn Willian Bautzum, der tilstod, at han havde været behjælpelig med at transportere lig af danske statsborgere fra Kolding til Skydstrup Flyveplads, hvor de i hemmelighed blev begravet. Derimod nægtede han at have været med til at tortere danske fanger på Staldgården. Fængslede havde godt nok set adskillige fanger med “blål” øjene, men hvor de havde dem fra, vidste han intet om.
Kilde: Hejmdal, 30. juni 1945
Forbud fra de sydjyske politimestre Politimestrene i Aabenraa, Esbjerg, Fredericia, Graasten, Haderslev, Kolding, Ribe, Sønderborg, Toftlund, Tønder, Varde og Vejle bekendtgør i dag i landsdelens presse, at alt samkvem med internerede tyske flygtninge og sammenstimlen foran flygtningelejrene er forbudt. Henvendelse til lejrene kan kun ske gennem de ansvarlige lejrmyndigheder. Forbuddet er udstedt i henhold til Lov af 4. feburar 1871.
Kilde: Nationaltidende, 30. juni 1945.
Udstillingen på Centralbiblioteket åbnet
Fotoudstilling på Centralbiblioteket åbnede fredag, og der var straks fra starten godt besøg.
Udstillingne ‘Kolding under besættelsen’ tæller ca. 500 billeder i alle størrelser. Det er dels optagelser af byens professionelle fotografer, dels af stedlige amatørfotografer. Udstillernes antal er med andre ord på relativt få hænder.
Der er billeder fra hin tunge 9. april 1940, og videre frem til den dag, da Montys gæve ørkenrotter kom og befriede os.
Selvfølgelig er billederne fra besættelsesårene fotograferet illegalt.
Der er mange interessante optagelser og mange situationer, som man genkalder i hukommelsen, men de helt rigtige situations-sensationer er udstillinge nforuden. Intet af billederne får besøgeren til at gispe af overraskelse; ikke en eneste knaldperle sensastionsmæssigt er for hånden.
Og alligevel går en helv time let, når man gæster udstillingen. Mange gæster den.
Kilde: Kolding Folkeblad, 30. juni 1945.
Syv sigtede fremstillet i Kolding Kriminalret
Ved kriminalretten i Kolding behandledes fredag eftermiddag en sag angående klipning af en pige i de bvægede dage umiddelbart efter kapitulationen. Retsmødet fik i øvrigt et ret dramatisk forløb. Den klippede unge pige havde efter oplevelsen fået et chok, hun endnu ikke havde forvundet, og dette medførte, at da hun i forværelset fik øje på gerningsmanden, Mathelev Carl Petersen, styrtede bevistløs om. Efter et par timers forløb mente hun, at hun var stærk nok til at afgive vidnedforklaring i sagen, men umiddelbart efter brød hun på ny sammen.
Om begivenheden forklarede Carl Petersen, at han den 4. maj om aftenen var kommet forbi den unge pige på Haderslevvej, og han havde, idet han sammen med nogle kammerater passerede, bemærket, at der er nigen, der trænger til at klippes. Den 6. maj var han gået hjemmefra med en saks i lommen i den hensigt at foretage en klipning, og han havde da mødt den unge pige på Vesterbrogade, hvor hun kom cyklende. Han var gået ud på gaden og havde sagt, at hun skulle stå af, og medens en anden holdt hende, havde han klippet håret af. Han havde gjort det grundigt. Den unge pige var senere fortsat med flere hundrede mennesker efter sig, og senere var hun så anbragt i beskyttelsesarrest, hvorfra hun blev løsladt om mandagen. Sikkerhedspolitiet havde ikke noget på hende.
Landsretssagfører Lynæs, der var offentlig ankalger, fandt anledning til at bemærje, at det var et ordnet samfund, Petersen levede i, og at man ikke kunne finde sig i den slags metoder, der minder for meget om dem, vi lige har forladt.
Dommerfuldmægtig Valentiner-Brandt tilføjede: “Det er det – lov og ret – vi har kæmpet for, og det er det, De har svinet til. Det er kedeligt, at vi skal straffe en mand, for hans gode vilje, men den slags kan vi ikke have. Viljen har jeg i øvrigt ikke noget imod, men det er udslaget, jeg ikke kan lide”.
Derefter afhørtes en række andre implicerede, hvoragf to unge piger indrømmede, at de havde råbt “Øuv, øuv” sammen med et par hundrede andre mennesker. En ung mand nægede at have sagt, at hun skulle ned forbi Domhuset, og en anden, at hun skulle have tøjet revet af. Det bemærkedes også, at den unge pige skulle have simuleret besvimet. En tredje ung mand var tiltalt for at have fotograferet den unge pige, da hun blev løsladt fra beskyttelsesarresten, og ladet billedet udstille med underskriften “en stikker anholdt”, skønt der overhovedet ikke var tale om stikkeri under nogen form. Endelig var en forretningsmand sigtet for at have givet udstillingsplad for det famøse billede.
TIl sidst afhørte den unge pige som vidne, og hendes forklaring fladt i store træk sammen med de sigtedes, omend den på væsentligste punkter afveg derfra. Hun oplyste bl.a., at man havde forsøgt at rive tøjet af hende, andre havde rykket hende i benene, to mindreårige piger havde spyttet hende i ansigtet, og en ældre dame havde slået hende i hovedet med en paraply.
Om sit forhold til tyskerne oplyste hun, at hun havde været forlovet med en tysk soldat, men han var faldet sidste sommer under et luftangreb på Hamborg.
Sagen blev derefter udsat til yderlgiere undersøgelse.
Kilde: Kolding Folkeblad, 30. juni 1945.
Bankfuldmægtig Svend Thærøe, Nationalbankens Koldingafdeling, blev den 7. juni interneret og indsat i Kolding Arrest. Siden da har man ikke set noget til hans hustru. Ejendommens beboere regnede med, at hun var rejst bort, men i formiddag blev man klar over, at der var noget galt. Politiet blev tilkaldt og sprængte døren til lejligheden. På gulvet i en af stuerne fandt man fruen liggende død. Hun var død for egen hånd samme dag som hendes mand blev interneret, altså for 3 uger siden.
Kilde: Hejmdal, 29. juni 1945
Justitsministeret har i dag udfærdiget en bekendtgørelse, hvorefter våben og ammunition, der har tilhørt den tyske værnemagt og andre tyske myndigheder, inden 12. juli skal afleveres til politiet.
Kilde: Hejmdal, 29. juni 1945
Næppe før omkring 1. september
Den jydsk-fynske kommando og modstandsbevægelsens Jyllandsledelse meddeler, at der den 15. maj ca. 20.000 frihedskæmpere i tjeneste, et antal, der efterhånden er nedbragt til ca. 14.500. Hertil kom senere ca. 2.500 mand af Danforce, den danske brigade i Sverige, som påtænkes hjemsendt i løbet af juli måned. Efter indkaldelserne til hæren vil der for Jylland-Fyn stå ca. 3.000 soldater til rådighed, og disse styrker kan ikke ventes forøget, forinden de rekrutter, som indkaldes i midten af juli, har fået en nødtørftig uddannelse, det vil sige tidligst omkring 1. september.
Så vidt det for tiden kan overses, vil det derfor kun være muligt at hjemsende modstandsbevægelsens tjenstgørende styrker efterhånden som forholdene tillader en indskrænkning af bevogningsstyrkerne. Det må derfor indtrængende henstilles til offentlige institutioner og private arbejdsgivere endnu i nogen tid at vise tålmodighed ved afsavn af personale, som nu gør tjeneste i modstandsbevægelsen.
Kilde: Kolding Folkeblad, 29. juni 1945.