I 1985 blev bogen Kolding Kæmper, der er redigeret af Erik Voss, udgivet på Kolding Bogcafe’s Forlag af DKP-Kolding. Bogen rummer en række spændende interview med modstandsfolk fra særligt DKP. Du kan låne bogen på Kolding Bibliotek eller læse den på Kolding Stadsarkiv.
Der bringes her et uddrag af bogen, hvor Dora Sørensen fortæller.
Det der fik mig til at blive kommunist var en episode ikke så lang tid efter nazisterne var kommet til magten i Tyskland. Jeg var gået ind i DSU i 1929 og syntes, det var godt, at socialdemokratiet ville markere modstand mod nazismen ved et arbejderstævne. Der kom virkelig mange mennesker, over 5000 tror jeg. Demonstrationen gik til Slotsgården. Her syntes min mand Rudolf, Vilh. Heising(*1) og Henry Hein, at det var bedre med tre-pile-banneret (det antinazstiske flag) end Dannebrog i toppen af flagstangen. De fik flagene skiftet ud og måtte senere høre meget for dette. Folkebladet var meget forarget, men de fik vist også en påtale i DSU. Det var selvfølelig ikke den eneste uoverensstemmelse. Vi blev hurtigt aktive i Røde Hjælp, som Socialdemokratiet ikke var så glade ved. Og her rejste vi rundt i hele landet med den Røde Revy.
Røde Hjælp skulle hjælpe politiske flygtninge fra Tyskland. Kolding var nærmest en central for disse flygtninge. De fleste skulle igennem byen. Det illegale kommunistiske parti i Tyskland havde vores adresser her i Kolding, så vi husede mange flygtninge. Det var ofte forbudt og der var da også ulemper, f.eks. fik vi ikke ret meget selv af 1/2 gris vi engang havde købt. Arbejdet med emigranterne blev efterhånden godt organiseret. Det var folk som Anders Jensen (Tand), Hjalmer Pihlmann og Aksel Lemming der tog det store slæb. En overgang overtog Fællesorganisationen understøttelsen af emigranterne, bl.a. af Maydag. Det var ham Steincke fik udvist af landet. Da holdt vi et stort protestmøde på Alhambra.
Kort tid efter gik Fællesorganisationen ud af Hjælpearbejdet igen og der blev stiftet en ny emigrantkomite.
Noter
1. Heising var formand for DKP i Kolding indtil hans arrestation 22. juni 1941. Herefter overtog Alfred Kristensen formentlig formandsposten. Heising var stenhugger og havde som så mange andre kommunister en dygtig broder, der var medlem af Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokratiet. Heising var desuden Doras stedfar. Heising blev under besættelsen arresteret flere gange, bl.a. da Ib Nørlund blev arresteret i foråret 45. Nørlund blev smidt ind i cellen til Heising, men det var først, da han åbnede munden, at han blev genkendt, så meget tortur var han blevet udsat for.
Andre henvisninger
– Find bogen på Kolding bibliotek, link
– Se andre digitaliserede kilder
Afskrevet af krigendagfordag.dk, marts 2020